Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Danmark får snart en rumlov.
I nogles øjne er det helt på månen, at vi i Danmark nu skal til at regulere vores luftrum over 100 km’s højde. Men det er der gode grunde til.
I 60’erne handlede det om at være de første til at sætte benene på månen og få astronauterne sikkert tilbage på jorden igen. Der var fokus på projekter fra jorden og ud i rummet – også kaldet upstream.
I dag er et nyt internationalt rumkapløb i gang.
Nu handler det frem for alt om at være de første til at tjene på de mange muligheder og services, som satellitter og andre produkter åbner for. At hente og bruge data – også kaldet downstream.
Og særligt når det kommer til at bruge data fra satellitter, kan danske virksomheder blive langt bedre til at udnytte mulighederne. Mange forbinder stadig rummet med spektakulære missioner og science fiction. Med Neil Armstrong, som i en hvid rumdragt tog et lille skridt for et menneske, men et stort skridt for menneskeheden.
Men i dag - i 2016 - har rumindustrien potentialet til at blive en mælkevej til vækst for Danmark i fremtiden.
Danske ambitioner for rummet
Derfor besluttede regeringen i januar at udarbejde en regeringsstrategi for rummet.
I februar åbnede Danmarks første kontor for rum i Styrelsen for Forskning og Innovation. Og i februar blev forslaget til rumloven fremsat i Folketinget. Formålet med rumloven at skabe klare regler for dansk aktivitet i rummet. Raketter og satellitter er ikke legetøj.
Når danske virksomheder eksperimenterer med aktiviteter, er det vigtigt for alles skyld, at sikkerheden er på plads.
Danmark har samtidig internationale forpligtelser, som betyder, at det er den danske stat, der vil blive holdt ansvarlig, hvis en dansk rumaktivitet forårsager skade.
Derfor er det nødvendigt med en regulering, som sørger for, at der er styr på de danske rumaktiviteter.
Men det er ikke en lov, der skal fungere som et benspænd for udvikling og innovation. Godkendelsesprocessen for aktiviteter skal ikke være forbundet med større omkostninger eller restriktioner end nødvendigt – heller ikke når man sammenligner med regulering i andre lande.
Vores rumlov skal give rum til vækst.
Danske virksomheder omsætter viden til værdi
I 2015 anslog EU's agentur for satellitnavigation, GSA, at markedet for tjenester, der baserer sig på satellitnavigation, vil få en årlig vækst fra 2019 på 8,3 procent.
De nye satellitsystemer åbner for mange muligheder.
Første april havde Landbrugsavisen en rigtig god aprilsnar. Den gik ud på, at NaturErhvervstyrelsen kørte forsøg med at overvåge landmænd via GPS’er på traktorer og hatte.
Ifølge historien var formålet med overvågningen, at Styrelsen kunne holde øje med, om landmændene overtrådte reglerne for blandt andet randzoner.
I aprilsnaren fortælles der om en landmand, som kører traktor på sin mark.
Bag rattet begynder han at blunde hen i en drøm om højere mælkepriser
– og pludselig kommer han til at køre for tæt på en randzone. Straks får han besked: Der er trukket 10.000 kroner af hans landbrugsstøtte fra EU! Havde han forbrudt sig mere mod reglerne, melder historien, at Styrelsen endda kunne stoppe hans traktor.
Aprilsnaren fra Landbrugsavisen, kan jeg godt love, IKKE bliver til noget.
Det ville, på godt dansk være stjernetosset.
Men vi har i dag en række danske virksomheder, der bruger GPS-satellitter til vigtige og samfundsnyttige formål.
Virksomheden Sarita fra Aarhus er en ung iværksættervirksomhed, som har udviklet en GPS-halskæde, der blandt andet kan lokalisere demente. Med signaler fra GPS’en bliver de gamles pårørende og plejepersonalet med det samme alarmeret, hvis den gamle falder og slår sig. Samtidig kan den demente nemt findes igen, hvis han eller hun farer vild.
Halskæden Sarita Caretech kan derfor både forebygge sygdomsforløb og endda redde liv. Og virksomheden er et godt eksempel på en type af produkter, som meget vel kan blive en væsentlig del af dansk eksport i fremtiden.
Vi har også virksomheder, der beskæftiger sig med upstream, hvor satellitter sendes ud i rummet.
Et eksempel på en dansk virksomhed, der netop ikke bruger, men derimod bygger satellitter, er virksomheden GomSpace. Den udspringer fra forskning på Aalborg Universitet.
Siden 2007 har Gomspace både udviklet og produceret nano-satellitter. Virksomheden eksporterer til 40 lande over hele verden, herunder til det danske forsvar.
Blandt andet stod den nordjyske virksomhed for udviklingen af den Europæiske Rumorganisations første nano-satellit, som blev sendt ud i rummet fra den internationale rumstation i oktober 2015.
Fra viden til vækst og værdi
Der er ingen tid at spilde. Tegn i både sol, måne og stjerner viser os, at rumindustrien vil vokse i de kommende år.
Derfor skal vi have en rumlov. Og samtidig ser jeg frem til, at vi får en regeringsstrategi, der sætter fokus på, hvordan vi bedst muligt omdanner rummets muligheder til danske arbejdspladser.
Tilbage i 60’erne tror jeg ikke, at mange danskere regnede med, at rummet ville blive en industri, der med både upstream og downstream kunne skabe danske jobs.
Man kan sige, at vi skal gå fra alene at se rummet som et vidensprojekt til at se det som et vækstprojekt, hvor vi kan omsætte vores viden til værdi. At Danmark nu får en rumlov og en rumstrategi er selvfølgelig kun et lille skridt for verdens store rumindustri. Men det er et stort skridt for lille Danmark.
Tak for ordet.