Det talte ord gælder
Kære alle sammen.
Tak for invitationen til at komme her i dag.
Og tak for en flot hvidbog. Den har været spændende læsning. Jeg har noteret mig jeres mange interessante pointer og anbefalinger. Det er et godt afsæt til vores videre samarbejde, som jeg glæder mig meget til. Dem tager jeg med i mit videre arbejde.
Det er stadig under to uger siden, jeg blev ringet op af statsministeren.
Den søndag sad jeg hjemme i mit køkken i Holstebro og havde ikke den fjerneste anelse om, at jeg dagen efter ville være ny uddannelses- og forskningsminister.
I dag står jeg så her. Det er jeg utrolig glad for. Samtidig er jeg ydmyg over for opgaven. Min tilgang er, at jeg meget gerne vil lytte til jeres input og fortsætte den gode dialog med jer. Både om udfordringer og de mange muligheder på området. På den måde tror jeg, at vi sammen kan finde de bedste løsninger for forskningsområdet i Danmark.
Som ny minister har jeg stadig meget at læse op på – ikke mindst på forskningsområdet, som jeg ikke har arbejdet med tidligere. Jeg har stor respekt for det spændende arbejde, der hver dag foregår på danske forskningsinstitutioner, i det offentlige såvel som i private fonde, foreninger og forskende virksomheder.
Jeres indsats er afgørende for Danmarks fremtid som videnssamfund. Og jeg glæder mig meget til at lære jeres arbejde bedre at kende.
Dagens tema: Forskningens betydning
Her i Carlsbergfondets flotte gamle bygning kan man virkelig mærke vingesuset fra dansk forsknings imponerende resultater gennem tiderne.
Lige fra Tycho Brahe, over Rømer, Ørsted, Bohr og frem til i dag har Danmark haft vigtige pionerer, hvis opdagelser stadig giver genklang på hele kloden.
Jeg er rigtig glad for årets tema. For videnskaben har uden tvivl en afgørende betydning for det danske samfund.Videnskab og forskning forbedrer vores daglige liv, vores helbred og vores muligheder.
Forskningen udvider vores horisont, skaber erkendelse og gør os klogere på os selv, vores sprog og vores kultur. Og så bidrager den til at skabe udvikling, vækst, velstand og gode arbejdspladser i hele landet.
Danske forskere har fundet en kur mod kræft
At forske er at bevæge sig ud på ukendt terræn uden landkort.
Måske har man en klar retning. Men man ved ikke, hvad man støder på undervejs på sin rejse. Og man ved heller ikke, om man når frem.
De største opdagelser kan komme, mens man leder efter noget helt andet.
For et par år tilbage forsøgte danske og britiske forskere at skabe en vaccine mod såkaldt graviditetsmalaria og HPV-virus, som giver livmoderhalskræft.
Professor Ali Salanti og hans hold på tyve forskere på Københavns Universitet, arbejdede specifikt for at finde en gift, der kunne dræbe HPV-virus og malariaprotein.
Et protein, der sætter sig på moderkagen hos gravide kvinder. Men en dag i laboratoriet, hvor de sad og observerede giftens virkning på et malariaprotein, skete der noget.
Forskerne opdagede, at malariaproteinet ikke kun hægtede sig på moderkagen. Det hægtede sig også på kræftceller. Og på den måde blev kræftcellerne tilført gift, uden at giften ødelagde andre celler. Pludselig havde forskerne, uden at stile efter det, opdaget et mikroskopisk transportmiddel til at bekæmpe kræft.
Først for få måneder siden var forskerholdet klar til at fortælle omverdenen om deres opdagelse. Og de håber at begynde med de første forsøg på mennesker inden for fire år.
I sin State of the Union-tale for få måneder siden omtalte Præsident Obama det at finde en kur mod kræft, som nutidens store månerejse.
Hvert år dør over 15.000 danskere af sygdommen, og på verdensplan går over 8 millioner mennesker årligt bort på grund af kræft. Vi kender alle nogle, der er døde af sygdommen.
Måske er der nu nyt håb om, at danske forskere i de kommende år kan være med til at redde menneskeliv - på grund af en helt tilfældig opdagelse.
Og det eksempel illustrerer præcist, hvorfor forskning er så vigtig for vores samfund. Ja, for hele verden.
Jeg er enig med Henrik Balslev: Forskningens betydning for vores samfund står ikke til diskussion.
Vi har brug for fri forskning, som drives af forskernes egne ideer og leverer den viden, vi endnu ikke ved, at vi mangler.
Vi har også brug for den strategiske forskning, hvor vi målrettet investerer i et givent område. På samme måde er vi afhængige af en bred og dybdeborende grundforskning, der kan ændre vores verdensbillede og sende ny viden ud i samfundet.
Ligesom vi har brug for den praktiske, anvendelsesorienterede forskning, som baner vejen for produkter, metoder og løsninger, vi kan omsætte til værdi i hverdagen.
Som en svensk rapport for nogle år siden pegede på, er det netop den gode balance mellem forskellige typer forskning, der har gjort det danske system til en succes.
Det skal vi fastholde.
Forskning på trods af besparelser
I Hvidbogen anbefaler Selskabet, at regeringen styrker grundforskningen som en central del af det danske system.
I anbefaler også, at investeringerne i forskning bringes tilbage til niveauet fra 2015. Jeg har noteret mig jeres ønsker, og jeg forstår baggrunden for dem.
I efteråret traf regeringen beslutningen om at skære på midlerne til forskning. Som minister for området havde jeg gerne set, at vi kunne fastholde niveauet.
Men jeg står fuldt ud på mål for regeringens prioritering. Og jeg vil gerne understrege, at Danmark fortsat er i toppen af listen over OECD-lande med det højeste forskningsbudget.
Regeringen fastholder at bruge minimum 1 procent af BNP på forskning. Vi bruger mere end 20 milliarder kroner på offentligt finansieret forskning i 2016. Det er mange penge. Spørgsmålet er, hvordan vi får mest muligt ud af de mange milliarder, vi bruger på området.
Vi skal have en god balance mellem fri og strategisk forskning og mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning. Sådan sørger vi for, at den danske forskning forbliver stærk.
Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder lige nu på at skabe et nyt prioriteringsgrundlag for den strategiske forskningsindsats, nemlig FORSK2025.
Den skal udpege interessante forskningsområder, hvor der er særligt behov for ny viden og nye løsninger. Løsninger som Danmark har forudsætninger for at skabe.
Jeg ser frem til, at vi med FORSK2025 har fået et godt afsæt for intelligente prioriteringer af de strategiske forskningsmidler i det kommende år.
Vi har også for nylig offentliggjort en ESS-strategi, der skal vise, hvordan vi gennem inddragelse af grundforskning og erhvervsliv får mest muligt ud af vores investering i ESS-projektet i Lund. Den bliver også vigtig for vores fremtidige arbejde.
I Hvidbogen anbefaler I fra Videnskabernes Selskab, at der udarbejdes en vurdering af forskningens betydning for Danmark.
Det er veldokumenteret, at forskningen fremmer vækst og velstand i samfundet. Men vi har brug for mere viden om forskningens konkrete effekt.
Derfor igangsætter regeringen et 2-årigt analyseprogram. Det skal belyse effekterne af de penge, vi bruger på forskning. For mig er det åbenlyst, at forskningen påvirker og bidrager til samfundet med indsigt, nye metoder, produkter, opdagelser, forskningsbaseret undervisning og meget, meget mere.
Med mere viden om, hvordan forskningen reelt virker, kan vi gøre de offentlige investeringer endnu bedre – til gavn for både forskningen og det danske samfund.
Dansk forskning skaber resultater
Dansk forskning klarer sig generelt flot, når vi sammenligner os med andre lande.
Kun Schweiz og Island producerer flere videnskabelige publikationer per indbygger end Danmark.
Og danske publikationer rangerer også på en flot 4.plads blandt OECD-landene, når det gælder om at blive citeret.
Derfor er gennemslagskraften af dansk forskning høj. Det kan vi være stolte af. I Danmark gør vi meget for at være med i forskningens internationale topklasse.
Og det fortsætter vi med.
Dansk forskning er vigtig for fremtiden
Kære alle sammen.
Gennem tiderne har danske forskere igen og igen leveret imponerende resultater. Resultater, som har haft stor betydning for både det danske og det internationale samfund.
At måle lysets tøven, opdage kvantemekanikken og finde en mulig kur mod kræft er blot nogle af mest kendte eksempler på dansk forsknings klasse, opfindsomhed og gennemslagskraft.
Jeg, som minister, glæder mig meget til at fortsætte arbejdet med at sørge for både styrke og slagskraft til dansk forskning.
For en stærk forskning er både til gavn for vores kommende generationer, for udvikling af vores demokrati og for vores fælles velstand i fremtiden.
Tak for ordet.