Det talte ord gælder.
Kære alle sammen.
Tak for invitationen til at komme her i dag.
Og tak til Axcelfuture for arrangementet, initiativet og alle de interessante forslag. Søndag aften var jeg hjemme i Nørre Felding efter en lang uge, der både havde budt på møder i Bruxelles og en tur til London med besøg i Downing Street nr.10.
Jeg var ved at lægge planer for ugen: Arbejde, rejser, møder, logistik omkring børnenes skolegang og så videre. Med andre ord en helt almindelig søndag.
Så ringede telefonen. Og så var det pludselig ikke længere en helt almindelig søndag.
Det var statsministeren. Han havde et spørgsmål: Om jeg kunne tænke mig posten som uddannelses- og forskningsminister?
Det var et tilbud, som jeg på ingen måder kunne sige nej til.Jeg sagde godt nok til statsministeren, at jeg lige ville fortælle det til min mand, der stod ude i køkkenet.
Men der havde han nærmest allerede sagt; jamen så ses vi i morgen – og lagt røret på.
Det var nu også med den allerstørste fornøjelse, at jeg dagen efter påtog mig opgaven som uddannelses- og forskningsminister. For det er et område, der står mit hjerte meget nært.
Det gør det, fordi det at skabe ny viden og give den videre til vores unge generationer er afgørende for, at vi i Danmark har vækst og velstand i fremtiden.
Det er afgørende for, at vi har noget at leve af – og for, at vi udvikler vores samfund. Og så giver uddannelse og viden personlig frihed.
Det løfter os som tænkende mennesker og gør hver enkelt bedre i stand til at tage styringen over sit eget liv.
Derfor er det både med stort engagement, men også med stor ydmyghed, at jeg går til opgaven.
Relevans og kvalitet skal i fokus
Jeg var undervisningsminister fra 2001 til 2005.
Så derfor er området ikke ukendt terræn. Jeg føler mig godt hjemme, men jeg har også meget at lære.
Og selvfølgelig er der sket meget, siden jeg sidst arbejdede med uddannelsespolitik.
Det er på mange måder godt. Men hvor der tidligere har været meget fokus på antal og kvantitet – så vil jeg gerne rette fokus på relevans og kvalitet.
Når jeg taler om relevans, så mener jeg, at uddannelse skal føre til job.
Vi har, som Carsten Koch også fastslog tidligere, en stor udfordring med bedre at matche vores dimittender med arbejdsmarkedets behov.
Den udfordring skal vi tage alvorligt
For det drejer sig om mennesker.
Og der er ikke noget mere fortvivlende end at bruge år på at uddanne sig, og så efterfølgende ikke kan finde et arbejde.
På eksempelvis etnografi og antropologi er hver tredje stadig uden et job to år efter uddannelsen.
Og på de kunstneriske uddannelser arbejder cirka hver femte kandidat som ufaglært eller på et niveau, der ikke afspejler deres lange uddannelse.
Det er ikke for at hænge enkeltfag ud. For vi har også brug for antropologer og etnologers kompetencer i det danske samfund. Men vi skylder vores studerende at holde øje med, om der er rimelige muligheder for job, når vi tilbyder dem plads på en uddannelse.
Det må være så forbandet frustrerende for den enkelte - at stå der med alle sine talenter og ikke kunne bruge dem.
Og det er dybt problematisk for os som samfund, at vi bruger ressourcer på at uddanne unge, der ikke efterfølgende kan bringe deres viden i spil.
Vi er i dag ikke gode nok til at finde balancen mellem udbud af uddannelser og efterspørgslen fra virksomhederne.
Jeg erkender, at det er svært at forudsige, hvilke kompetencer vi får brug for i fremtiden. Det er en ligning med flere ubekendte. Men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge.
Derfor jeg vil gerne takke jer for jeres analyse. Den giver stof til eftertanke.
Og den bekræfter mig i, at regeringens mål om øget fokus på job og relevans i uddannelserne er vigtig.
For vi har en forpligtelse over for vores kommende generationer til at sørge for, at vi ikke uddanner i tusindvis til arbejdsløshed.
Vi kan – og vi skal – gøre det bedre.
Styrke kvaliteten i uddannelserne
Udover en bedre balance mellem uddannelse og job, skal vi også have løftet kvaliteten på vores uddannelser.
Det er svært at definere og opgøre kvalitet. Men for regeringen betyder det blandt andet, at vi skal have et større fokus på dannelse som en del af vores uddannelser.
Vi skal udklække kandidater, der har en bred viden om det samfund, de er rundet af, men også om resten af verden, om videnskab, historie, kultur og sprog.
Man kan ikke Google sig til alt. Og de kandidater, der tror det, vil ikke i tilstrækkelig grad berige de virksomheder, der har brug for dem, når de er færdige.
Vi bruger i dag 36 procent mere på videregående uddannelse end i 2008. Det bliver til over 14 milliarder. kroner i 2016. Den udvikling satte den daværende VK-regering i gang.
Nu står vi med stramme økonomiske rammer, og uddannelserne skal løfte deres del.Men uddannelse er stadig højt prioriteret af regeringen.
Og så vil jeg gerne understrege, at kvalitet ikke altid koster ekstra.
Der kan være meget at hente i en aktiv studiekultur, og hvordan man tilrettelægger de studerendes læring.
Kvalitetsudvalgets analyser viser for eksempel, at de studerendes tidsforbrug i gennemsnit skal forøges med 20 procent for at få et omfang, der svarer til fuld tid.
Jeg tror, vi nogle gange glemmer, hvor privilegerede vi er i Danmark. Der er gratis adgang til uddannelse. Og vi har en SU, som de kigger langt efter i andre lande.
Men det forpligter også. Der skal vises samfundssind. For livet er ikke en gavebutik. En uddannelse er ikke noget man får, det er noget man tager.
Og efter en endt gratis uddannelse har man meget med i rygsækken, som man både kan og skal bidrage med til resten af samfundet.
Et nyt bevillingssystem
Jeg har arvet en rigtig stor og vigtig opgave fra min forgænger.
I dialog med relevante parter i uddannelsessektoren er der taget hul på opgaven med at skabe et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.
Jeg er glad for, at vi er kommet i gang med opgaven, for vi trænger til en afløser for det nuværende taxametersystem.
Kort sagt er taxametersystemet jo indrettet således, at der udbetales penge til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af antal beståede eksamener. Gennemskueligt og enkelt system – men måske også lidt for enkelt.
Jeg ved, at min forgænger sammenlignede taxametersystemet med Trabanten – det gamle østtyske bilmærke.
Trabanten var også enkel, forudsigelig, nem at producere i højt antal og en god følgesvend for mange i årevis.
Ikke helt ulig de karakteristika, der er hægtet på det nuværende taxametersystem. Men de færreste vil nok sige, at det er en bil, der kan levere den kvalitet og kompleksitet, der forventes i dag i 2016.
Og som blandt andet Produktivitetskommissionen har påpeget, fremmer systemet ikke i tilstrækkelig grad kvalitet og relevans i uddannelserne.
Jeg har ikke en færdig model. Men der er flere ting et nyt bevillingssystem skal levere:
For det første skal det stadig været et enkelt og gennemskueligt system.
Det skal fremme kvalitet og relevans.
Det skal anspore, at de kandidater, der uddannes, også er i stand til at få et job, når de er færdige. Og endelig så skal systemet støtte op om, at vi fortsat har adgang til gode uddannelser i hele Danmark.
Jeg glæder mig til arbejdet
Jeg blev rigtig glad og stolt, da statsministeren ringede mig op i søndags.
Og det er både med stort engagement, og stor ydmyghed, jeg går til opgaven.
Det er i de senere år lykkedes os herhjemme at få rigtigt mange ind på de videregående uddannelser. Næsten 60 procent af 2011-årgangen vil opnå at få en videregående uddannelse. Det er godt.
Men jeg vil gerne være med til at flytte fokus fra antallet af kandidater til kvaliteten af samme.
Og så skal vi i meget højere grad have øje for, om kandidaterne er i stand til at få job, når de stå med deres eksamensbevis i hånden.
Vi kan ikke være andet bekendt.
I dag har vi en række uddannelser, hvor der er alt for mange nyuddannede i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Det er sørgeligt for den enkelte, og det er en dårlig investering for samfundet.
Vi skal have både kvalitet og relevans i vores uddannelser.
Det er en dagsorden, der ikke kan vente. Og den har høj prioritet for regeringen.
Derfor vil jeg også gerne kvittere Axcelfuture for de interessante og gennemarbejdede forslag.
Det er noget, jeg tager med mig videre. Tak for det. Tak for invitationen i dag.
Og tak for ordet.