Tak for invitationen til at indlede den her konference, der handler om et meget vigtigt emne og en højaktuel problemstilling.
I sidste uge skrev én af verdens aller rigeste mænd, Jeff Bezos, et brev til medarbejderne på avisen Washington Post. I brevet stod der, at han som ejer af avisen havde besluttet, at opinionsstoffet fra nu af skulle koncentrere sig om at advokere for to ting: Personlig frihed og det frie marked.
Det kan man mene om, hvad man vil.
Det er i og for sig ikke noget nyt, at aviser har et politisk ståsted. Der er også forskel på debatstoffet i Information og Berlingske.
Men det skurer alligevel lidt – i hvert fald i mine ører – at en enkelt person på den måde dikterer, hvad avisen skal mene og bringe. At han helt åbenlyst forsøger at påvirke den offentlige meningsdannelse.
Måske skurer det særligt, fordi Washington Post ikke er en hvilken som helst avis.
Det er jo den avis, som med Woodward og Bernstein i front breakede Watergate-skandalen i 1972. En skandale, der handlede om politisk magtmisbrug og i sidste ende fik præsident Nixon til at gå af – som den eneste præsident i USA’s historie.
Washington Post har i mange år været skoleeksemplet på, hvad en fri og uafhængig presse faktisk betyder for samfundet.
Nu er samme avis tilsyneladende på vej til at blive et talerør for en tech-milliardærs interesser.
De digitale dilemmaer
Den nye retning for Washington Post er et tydeligt eksempel på tech-giganternes magt og deres forhold til demokrati. Det er næsten for tydeligt.
For i det mindste har Jeff Bezos meldt sine intentioner klart og offentligt ud. Imens foregår meget af den indflydelse tech-giganterne ellers udøver over vores liv og samfund i det skjulte.
Det er komplekst at sætte sig ind i og tæt på umuligt at navigere i for den almindelige borgere og forbrugere af digitale teknologier.
På den ene side har tech-giganterne udviklet sociale medier, som giver mennesker fra alle dele af samfundet en platform og en mulighed for at ytre sig og deltage i den offentlige debat. På den anden side er det lukkede algoritmer, der bestemmer, hvilke stemmer der lyttes til, og hvilke der de facto censureres.
På den ene side har mennesker over hele kloden fået mulighed for at kommunikere og mødes på tværs af landegrænser og sproglige og sociale forskelle. På den anden side har de mørkeste antidemokratiske kræfter i vores samfund også fået nye muligheder for organisering, radikalisering og rekruttering.
På den ene side har den teknologiske udvikling og digitalisering revolutioneret vores samfund og skabt en fantastisk fleksibilitet i vores arbejdsliv og vores hverdag. På den anden side sidder der nu en meget lille gruppe af mennesker og virksomheder og styrer den informationsbårne infrastruktur – også i Danmark.
Det er mennesker, der ikke er demokratisk valgte, men som har afgørende indflydelse på Europas kommunikation, sikkerhed, økonomi og på indholdet i den offentlige debat.
Uanset hvor teknologi-optimistisk man måtte være, så tror jeg, at de seneste måneders udvikling på den anden side af Atlanten har gjort det tydeligt for de fleste, at vi i Europa har gjort os alt for afhængige af amerikanske tech-giganter, som ligger uden for demokratisk kontrol.
Det skal vi tage alvorligt.
Det er os, der sætter retningen
Kun 4 ud af verdens 50 største teknologivirksomheder er europæiske.
Det er et væsentligt punkt i Mario Draghis rapport om europæisk konkurrenceevne. Det teknologiske og digitale tog har suset afsted siden 00’erne, men Europa står stadig på perronen og venter.
I virkeligheden er denne her debat om tech-giganter en væsentlig del af debatten om Europas fremtid, sikkerhed og strategiske autonomi.
Det handler ikke bare om, at vi skal springe på toget. Vi skal bygge vores egne skinner og designe vores eget system. Vi er nødt til at få styr på vores egne kritiske teknologier.
Det kommer til at kræve enorme investeringer, større risikovillighed, mere forskning og innovation. Det bliver et stort arbejde.
Men det er nødvendigt.
Siden 2. Verdenskrig har vi i Europa forsøgt at opbygge et kontinent, der bygger på værdier som frihed, fred, samhandel, retssikkerhed og menneskerettigheder.
Det skal vi værne om – især i en usikker verden – og det skal vores teknologi understøtte.
I sidste uge var jeg med til at uddele priser til nogle af Danmarks dygtigste forskere.
Én af dem hedder Ingvild Bode, og hun forsker i, hvordan teknologier som kunstig intelligens er med til at automatisere beslutninger.
Det er et virkelig spændende felt, og noget jeg især hæftede mig ved, var hendes insisteren på, at det er os mennesker, som skal tage beslutningerne. At vi ikke skal behandle teknologi som en eller anden gudsgivet naturkraft, vi ikke kan styre og bare må leve med og indrette os efter.
I forbindelse med prisuddelingen sagde hun:
”Det behøver ikke være en dystopisk fremtid, vel? Det er op til os at beslutte”.
Og det er egentlig der, jeg gerne vil hen. Vi skal i Europa sætte en teknologisk retning, som er i overensstemmelse med vores værdier og fremtidsønsker.
Vi skal hverken ligge under for teknologi eller tech-giganter, som vil forsøge at styre os i en bestemt retning. Det er os, som beslutter, hvor vi skal hen.
Ingen er hævet over demokratiet
Vi kommer aldrig til at kunne gardere os imod rigmænd og store virksomheder, der bruger deres midler til at forsøge at påvirke den offentlige opinion og få politisk indflydelse.
Sådan er verden nu engang indrettet.
Men vi kan gøre meget mere for at sikre os, at vi ikke har gjort hele vores samfund og statsapparat afhængigt af de selvsamme personer og virksomheder.
Vi skal sikre os, at det foregår i det åbne, så det er gennemskueligt, hvornår nogen forsøger at påvirke os. Og vi kan arbejde for, at ingen tech-giganter eller milliardærer står over vores demokrati og retssystem.
Jeg ønsker mig grundlæggende et frit, åbent og demokratisk samfund.
Et samfund, hvor forskning, innovation og teknologi gør livet bedre for mennesker. Et samfund, hvor det er folkevalgte, der sætter den politiske retning.
Et samfund, hvor fremtidens Woodward og Bernstein også får mulighed for at afsløre magtmisbrug gennem frie og uafhængige medier. Hvor borgerne stadig interesserer sig for at læse, hvad medierne skriver.
Med det beskedne ønske vil jeg gerne byde jer velkommen til konference om tech-giganterne.
Tak for ordet.