Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler Uddannelse i hele livet og i hele landet

Uddannelse i hele livet og i hele landet

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale til Fagbevægelsens Hovedorganisations uddannelsesmøde, 2. juni 2021.

Den amerikanske psykolog David Levitin har forsket i alder og intelligens. Han ville undersøge den der tese om, at hjernen bliver sløvere med alderen. Mange af jer vil måske sidde derude og tænke, at der er godt nyt nu. Hans forskning viser nemlig, at det passer faktisk ikke.

Der er måske noget om, at vi bliver lidt dårligere til med alderen. Der er selvfølgelig noget om, at man måske bliver lidt mindre omstillingsparat. Måske lidt langsommere. Men der er faktisk også noget, vi bliver bedre til. Jo ældre hjernen er, desto bedre bliver vi til at se mønstre. Til at se sammenhænge. Det kommer med erfaring, tror jeg. Men det, der er vigtigt for mig, er, at hans forskning viser, at det vigtigste overhovedet er at holde hjernen og udviklingen af hjernen i gang med ny viden hele livet. Man holder hjernen frisk ved at lære nye ting.

Det er jo egentlig meget logisk, når man tænker over det. Men hvis kigger på, hvad det så rent faktisk er, vi gør - så uddanner vi os jo, når vi er helt unge.

Uddannelsessystemet skal passe til et moderne arbejdsliv

Vi har et længere arbejdsliv med skiftende jobs. Vi laver ikke længere det samme hele livet. Samtidig har vi ny teknologi. Vi har klimaudfordringer, der kræver nye løsninger. Og alligevel hænger vi fast i et uddannelsessystem, hvor når du er 25, 22 eller endnu yngre, så er du færdiguddannet. Det var det. Ud og arbejde. Det kan vi simpelthen blive meget bedre til.

Vi kan se undersøgelser, der peger på, at 56 procent af dem, der ikke har været på efteruddannelse de seneste fem år, mener, at det ville have været relevant for dem at være det. Så hvis vi kigger ud over arbejdsmarkedet i Danmark, så er der rigtig mange, som godt kan se, at der er potentiale. At der er nogle ting i deres arbejdsliv, der peger i retning af, at det ville være godt at bygge noget ekstra viden på. Men de har ikke adgang til det, ser det ikke som en mulighed eller også har de ikke mod på det, fordi det kan virke uoverskueligt.

Videreuddannelse er også for planetens skyld

Nu nævnte jeg lige kort det med klimaet. For en ting er, at det er godt for den enkelte at holde sig opdateret. At følge med tiden, f.eks. inden for det digitale. Men som jeg også sagde for nyligt til jeres uddannelsesmøde om Fremtidens Grønne Uddannelser, så er der også en vigtig del af det her, som handler om tidens største udfordring - nemlig klimaet. Vi har rigtig mange uddannelsesretninger, der er hjørnesten i den grønne omstilling.

Håndværkere skal kende til vedvarende energier og bæredygtige materialer. Jer, der sidder derude med pædagog- eller lærerbaggrund. I har også en kæmpe opgave, når I har vores børn og unge mellem hænderne og skal sikre, at både natur- og miljøspørgsmål og bæredygtighed i hverdagen bliver en del af deres grunddannelse. Der er ny viden. Nye teknologier. Det skal vi selvfølgelig fylde på hele livet.

Så det her er både for den enkeltes skyld. For samfundets skyld. Og hvis vi skal helt op i de højere luftlag, så er det jo også for planetens skyld, at vi er nødt til at bygge viden på hele livet. Så vi skal gøre det nemmere og mere tilgængeligt at efteruddanne sig i hele livet. Uanset om vi taler fra ufaglært til faglært eller AMU-kurserne. Fra faglært og ind i det videregående system, som jo er det, jeg har under min kappe som uddannelses- og forskningsminister. Eller noget helt tredje.

Vi har en unik grøn fagbevægelse i Danmark

Her vil jeg godt lige komme med en ros. For det er banebrydende vigtigt, at vi i Danmark har en fagbevægelse, der tør gå ind i den diskussion. Gå ind på den bane. I stedet for at lægge armene over kors - som jo desværre er det, vi ser nogle steder - og kæmpe for de jobs, man nu engang har. Tiden udvikler sig. Vores styrkepositioner i Danmark udvikler sig. Det er en kæmpe styrke for os som land, at vi har en fagbevægelse, der er klar til at rykke med. Og som selvfølgelig også holder på, at hvis I og alle jeres dygtige medlemmer skal med, så er der også brug for uddannelsesmuligheder. Det engagement kan virkelig rykke noget. Det kan gøre, at vi faktisk følger med - både digitalt, inden for klima, med tidens udvikling i det hele taget - uden at knække over som land. Fordi I sørger for, at det samlede arbejdsmarked har øje for efter- og videreuddannelse.

Det forventer jeg sådan set også af jer. Nu har jeg selv været så privilegeret at træde mine sko i det hus, vi står i i dag. Jeg kender den danske fagbevægelse som en kraft, der ikke bare kæmper for det, der er. Men også kæmper for udviklingen, og at vi har hele Danmark med på den udvikling.

Uddannelse skal være tilgængeligt hele livet

Men hvad kan I så forvente af os den anden vej? I kan forvente en regering, som selvfølgelig har blik for udviklingen af uddannelsessystemet. Det er også derfor vi har nedsat reformkommissionen. Hænger vi fast i noget, der ikke er tidssvarende? Bruger vi uddannelsespengene for tidligt i livet? Er det for snørklet at finde vej til at bygge ny viden på senere i livet? Det jeg selvfølgelig også har blik for fra min stol er, om det er for svært for den enkelte faglærte at bygge efter- og videreuddannelse oven på i det videregående uddannelsessystem.

Jeg har også et blik for merituddannelserne. Det skal vi have endnu mere af, tror jeg. Lige nu har vi et rigtig spændende forsøg med Københavns Professionshøjskole, hvor vi har gjort det muligt at tage en uddannelse som meritpædagog efter kun to års erhvervserfaring - tidligere krævede det fem. Det er noget, jeg selv har været meget engageret i og glad for at kunne give tilladelse til at prøve af. Der er god søgning og interesse for muligheden, og det er noget jeg forventer, vi kan brede ud til andre områder. På den måde kan de, der arbejder ufaglært, få løftet kompetencerne, imens der sideløbende arbejder.

Det skal være nemt og fleksibelt. Og det er det ikke i dag. Vi har brug for jeres input. Jeg lover, at vi som regeringen til gengæld har fokus på, hvad vi kan gøre ved det. Hvor vi kan sætte ind for at gøre uddannelse mere tilgængeligt.

Vi skal sørge for at uddannelserne ikke rykker for langt væk

Der skal være fokus på tilgængelighed i hele landet. Her er der stor forskel på, om vi taler kurser, som jo også kan rykke ud på en arbejdsplads og være til stede, så alle løftes i flok. Eller om vi taler om en faglært, der har brug for at komme ind på et erhvervsakademi og få en videreuddannelse. Folk kan ikke nødvendigvis lige flytte ind til den nærmeste største by. Hvis man allerede har familie, har man f.eks. ikke bare mulighed for at rykke teltpælene op. Det er en del af baggrunden for, at regeringen i sidste uge lancerede et ret ambitiøst udspil. Et udspil, der skal være med til at sikre, at vi også i fremtiden har uddannelsesmuligheder i hele landet.

Det handler om, at vi har faldende ungdomsårgange, og vi kan se, der er et ’sug’ ind imod de største byer i vores land. Hvis vi bare lader det køre, så vil det betyde, at mange af de uddannelsesmuligheder, der ligger uden for de fire største byer, får svært ved at have studerende nok og ender med at lukke ned. Jeg er sindssygt bekymret for, hvad det betyder, hvis uddannelserne rykker for langt væk. Altså hvis vi ikke politisk går ind og tager styringen og siger: Nej, vi vil ikke samle det hele i Aarhus. Vi vil også have uddannelse i Holstebro i fremtiden. Nej vi vil ikke samle det hele i København. Vi vil også have uddannelse i Holbæk. Nej vi vil ikke samle det hele i Aalborg. Vi vil også have uddannelse i Thisted.

Uddannelse er en investering, der gavner os alle

Det kræver noget politisk vilje. Men jeg tror også, at hvis vi sørger for at holde fast i den decentrale struktur, så er der også et stort potentiale for at få mennesker med, der ikke lige er 19 år.

Jeg tror på, at vi får meget mere brug for i fremtiden, at man efter sin 35 års fødselsdag får mulighed for enten at skifte spor eller bygge ovenpå. Men det kræver, at der er muligheder i nærheden. Det gælder uanset hvilket niveau, vi taler om.

Uddannelsesmuligheder i hele landet gør noget ved sammenhængskraften. Det betyder, at vores virksomheder har mulighed for at rekruttere dygtig arbejdskraft. Det gør også, at den kraft uddannelse er - for vores samfund og for den enkelte - er tilgængelig for os alle sammen. Ikke kun for storbyboerne.

Vi gør det her for sammenhængskraften. For lokalsamfundene. Rekrutteringsmulighederne for vores virksomheder. Muligheden for at uddanne sig, uanset hvem man er. Vi skal i den grad have kigget det her efter i sømmene, så vi er sikre på, at uddannelsessystemet passer til den tid, vi lever i. Det er vi allerede i fuld gang med.

Vi skal have uddannelse i hele livet og i hele landet. For uddannelse er en investering, som kommer os alle sammen til gavn.

Senest opdateret 02. juni 2021