Det talte ord gælder.
At ramme en meningsløshed
Velkommen til jer alle sammen, også her fra min stol. Og tak for en rigtig flot tale af Kronprinsessen.
Jeg så for nylig en dokumentarserie på DR3 om tre unge kvinder, der har sabbatår. De har en forventning om, at de skal ud og leve livet med fest og ballade, ny indsigt om sig selv og nye oplevelser. Men det hele kuldsejler, fordi de rammer en meningsløshed. Den ene siger på et tidspunkt: ”Fuck kaskelothvaler. Fuck at dykke med hajer. Det kan jeg altså ikke bruge til noget”.
Men de ender med at ”lande”. Og finde noget mere mening i fællesskaber.
Fællesskaber kan være klimakampen. Eller at være frivillig på anden vis. Noget der handler mindre om en selv. Jeg tror, det er sigende for rigtig meget i vores tid. For rigtig meget af dét at være ung i dag.
Men desværre. Så er den meningsløshed, som mange døjer med, kun blevet forstærket her i coronatiden. Det er faktisk blevet sådan, at de her fællesskaber, hvor de plejer at søge hen, er sat lidt på stand-by. Man kan ikke alle de ting, vi plejer at kunne.
Og den manglende rytme – de manglende fællesskaber – det er udgangspunktet for, at vi mødes her i dag.
Velkommen til trivselstopmøde
Jeg er simpelthen så glad for, at der er så mange af jer, der har lyst til at være med i den her samtale. Jeg bilder mig ikke ind, at der er noget, der bliver løst på et topmøde. Men den her periode har skabt en puls og en samhørighed. Over hele landet står vi med et fælles problem, som ingen af os har prøvet før. Og det giver en energi.
Hvis vi bringer alt det til bordet i dag. Så tror jeg på, at det kan blomstre og skabe noget nyt. Noget bedre.
Den her situation udfordrer vores mentale helbred. Ikke mindst blandt studerende og andre unge, som i forvejen var de mest ensomme og de mest stressede. Og derfor er der behov for, at vi sætter os sammen. Vi sidder i hver vores lille ”billedboks”. Men missionen, den er fælles.
Det her handler om ”den inderste cirkel”, som nogen taler om. Det handler om de store fællesskaber. Vi skal tænke i nye rum. Nye rum som gør, at man samler sig op fra sofaen. I en hverdag, der godt kan mangle struktur og nærvær.
Jeg ved godt, at det er en svær opgave. Men jeg tror på, at vi kan sige: ”Okay, nu sidder vi så her. Mere end hundrede mennesker samlet. Det ligger der en samhørighed i. Og den samhørighed kan vi bruge til noget”.
Der er rigtig meget, der er anderledes i den her tid. Vi har bragt hinanden ind i nogle rum, hvor vi ikke plejer at være. Her i ministeriet, der forlyder det, at det er første gang, man har prøvet at holde møde med en minister i hættetrøje. Når man normalt holder møder med mig, vil jeg godt afsløre. Så plejer det at være sådan, at man venter nede i forhallen. Så bliver man ført op til det fine kontor, får varm kaffe og nogle gange også chokolade. Og så har vi mødet. Sådan er tingene bare ikke lige nu.
Tværtimod, så sidder vi netop i hver vores sofa. Med akutte problemer. Og et behov for at tænke i nogle helt andre baner og nogle helt andre stier end det, vi plejer.
Der er ikke ét facit
Der er ikke et facit. Eller, om man vil bruge Noemis ord, en vaccine på det vi står i lige nu. Og vi kan heller ikke skære unges trivsel over en kam. Kronprinsessen var inde på det. Nogle føler en enorm tomhed, ensomhed og utryghed over situationen. Andre har måske fundet en ro i, at når der nu ikke sker noget hver torsdag, fredag og lørdag, så er der ikke det samme pres for at skulle være med hele tiden. Det er faktisk okay at tage den lidt med ro.
Derfor skal vi heller ikke købe ind på klichéen om, at alle sidder derhjemme og er ensomme. Men nogle er. Og det at være ung ER jo at have nærværet! Være sammen på kryds og tværs. Jeg hørte en ung mand sige, at dét der med at kunne kaste sig ned i sofaen til kammeraterne. Det kan vi ikke lige nu. Og det sætter os i en ny situation.
Derfor sidder vi lige nu i hver vores billedboks. For netop at tænke ud af boksen.
Der er rigtig mange idéer ude hos jer. Det er derfor, I er inviteret i dag. Jeg glæder mig enormt meget til at få dem i spil. Online-mad med hinanden, gåtur i naturen og andre måder at samle folk omkring sig. Jeg kan jo allerede nu se at, der pibler ind med god idéer. Jeg håber rigtig meget, at vi faktisk får løftet dem til nye højder og får dem ud til endnu flere.< /p>
I er trivselsløbere
Jer, her i dag. I er kåret til ”trivselsløbere”. Det er I, fordi vi er på en spændende sti. Vi er faktisk ved at træde stien ud. Og der er brug for, at I tager de idéer, der kommer på bordet, og løber afsted med dem.
Og selvom baggrunden er alvorlig, så må vi godt have det lidt sjovt undervejs. Med at få ideer og udveksle vores erfaringer. Det håber jeg rigtig meget, at I vil have. Vi har brug for jeres tanker, jeres idéer og jeres vilje til at arbejde sammen.
Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad dagen bringer.
Rigtig god fornøjelse de næste par timer.