Tilsyn med universiteternes implementering af undervisningsmiljølovens krav
: Universitets- og Bygningsstyrelsen
: 2010
: 25
Om publikationen
Tilsynets centrale fokus har været undervisningsmiljølovens bestemmelser vedrørende gennemførelse af regelmæssige undervisningsmiljøvurderinger (UMV), samt inddragelsen af studenterrepræsentanter (undervisningsmiljørepræsentanter) i uddannelsesstedets sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Der er klare tegn på, at universiteterne inden for de seneste 4 år har styrket deres indsats vedrørende gennemførelsen af regelmæssige undervisningsmiljøvurderinger. Det vil for en fuldstændig implementering af undervisningsmiljølovens krav om regelmæssige undersøgelser og kortlægninger af fysiske, æstetiske og psykiske forhold være nødvendigt, at denne indsats fortsættes og styrkes yderligere.
Som et led i den løbende udvikling arbejder universiteter og universitetsledelser alle strategisk med kvaliteten af bl.a. deres undervisningsmiljø, deres studerendes tilfredshed og trivsel, kvaliteten af de tilgængelige undervisningsressourcer, bygningsforhold osv. Universitets- og Bygningsstyrelsen vurderer, at alle universiteterne vil kunne leve fuldt op til undervisningsmiljølovens krav inden for få år.
Handlinger tilknyttet webside