Indsendt af
Aarhus Universitet
Resumé
Antallet af indlæggelsesdage og ambulante undersøgelser skal nedbringes for at reducere de pressede sundhedsudgifter. Samtidig har borgerne forventning om øget kvalitet og individualisering i sundhedsydelser.
Det kan ske ved udvikling og implementering af telemedicinske løsninger, som borgere og patienter selv kan betjene. Det er således ambitionen at opnå det umiddelbart selvmodsigende: at øge kvalitet og samtidig sænke udgifter til sundhedsfaglige ydelser.
Indsatsen baseres på udvikling af nye medikotekniske produkter og serviceydelser til selvmonitorering baseret på internationale standarder. Implementering skal ske ved en kombineret indsats i relation til organisation, økonomi, uddannelse og behandler-patientroller.
Disse udviklingsopgaver vil især kunne varetages i partnerskaber bestående af viden-institutioner og SMV’er og vil medføre øget adgang til internationale markeder og markant flere arbejdspladser med positiv påvirkning af dansk økonomi.
Udfordring og muligheder
Antallet af ældre, det stigende udbud af behandlingsmuligheder og en faldende arbejdsstyrke øger presset på sundhedsvæsenet. Sundhedsplanlæggere og politi¬kere forsøger at nedbringe både antallet og længden af indlæggelser og ambulante undersøgelser samt personalekrævende sundhedsydelser i hjemmet.
En betydelig del af de resursekrævende opgaver, der i dag leveres på hospitalerne kunne med de rette teknikker, IT-understøttelse og oplæring overføres til patienternes eget hjem og leveres af patienten selv eller dennes pårørende.
Telemedicin har været på dagordenen i en årrække uden at slå igennem i stor skala; men det nuværende stærke politiske fokus på samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder understøttet af en stærk offentlig-privat akse, er en særlig mulighed og styrke for Danmark på dette udviklingsområde.
Ud over de tekniske udfordringer disse ændrede sundhedsydelser indebærer, kræves en ændret opfattelse af læge-patient forholdet idet patienten i højere grad skal være en kompetent aktør end en passiv modtager af sundhedsydelser.
Dette rolleskift kræver en holdningsændring hos både patient og sundhedspersonale; det kræver ny sundhedsfaglig uddannelse af både personale og patienter til at håndtere apparatur, transmission af data og journalføring.
På samfundsmæssigt niveau skal der ændres på takstreguleringer i såvel den primære som sekundære sundhedssektor og der skal ske omfattende ændringer i logistik og arbejdstilrettelæggelse i sundhedssektoren.
Telemedicinske løsninger baseret på internationale standarder indebærer store erhvervsmæssige potentialer, især for SMV’er koordineret via GTS’er og viden-institutioner.
Der er behov for telemedicinske løsninger med en tværfaglig tilgang baseret på en modul-arkitektur, der gør det muligt at kombinere produkter fra forskellige virksomheder. Virksomheder, der hurtigt kan skabe ny innovation ved at udnytte fælleselementer i udviklings-og produktionsplatforme rettet mod telemedicin.
Det er ligeledes vigtigt, at klinisk afprøvning kan ske i tæt relation til udviklingsplatforme og uden at medføre væsentlig forsinkelse i processen fra teknisk udvikling til klinisk implementering.
Målsætning
Telemedicinske løsninger indeholder udfordringer såvel apparaturmæssigt som IT-mæssigt, sundhedsfagligt, holdnings-og uddannelsesmæssigt og organisatorisk.
Målet er derfor at inddrage alle disse områder i fungerende partnerskaber, der skal sikre færre indlæggelser og færre besøg på hospitalerne og færre sundhedsydelser i hjemmet.
Samtidig skal telemedicin tilføre en bedre behandlingskvalitet ved at inddrage borgere og patienter som aktive partnere, der betragter sundhedsydelser som en integreret del af hverdagen.
Telemedicinsk udstyr og serviceydelser skal være et erhvervsmæssigt indsatsområde støttet af en tæt interaktion med sundhedsvæsen og viden-institutioner. Salg af disse løsninger skal øges med 25% i 2020.
Det er vigtigt at understrege, at telemedicin ikke er en løsning for alle, men skal være et særligt tilbud til de patienter, som kan varetage selvmonitorering.
Innovationsbehov
Patienter og borgere skal i fremtiden være mere direkte involveret i observation, behandling af data og interaktion med sundhedsfaglige personer. Mange sygdomme (især kroniske) egner sig godt til det sundhedsfaglige løft, som egen monitorering kan bibringe.
Dertil skal der udvikles udstyr, som gør dataopsam-ling mulig, åbne snitflader baseret på internationale standarder, der sikrer sammenhæng på tværs og IT løsninger, der giver brugervenlig og sikker elektronisk kommunikation mellem borger og behandler. Der skal skabes en adfærdsændring i sundhedsvæsnet, hvor patienter i stigende grad inddrages som aktører i stedet for som genstande for undersøgelse og behandling.
Telemedicin udfordrer den eksisterende barriere mellem sundhedsvæsnets primær- og sekundærsektor. Der skal derfor udvikles organisatoriske og økonomiske løsninger som muliggør behandling på tværs af sektorer. Der skal også udvikles nye uddannelser af såvel patienter, som sundhedsfagligt personale.
En forudsætning for at kunne involvere de mange aktører er en stærk videnudveksling og hurtig omsætning af videnskabelige resultater til den store palette af kommercielle produkter og serviceydelser, der er nødvendig for implementering af telemedicin i stor skala. Her vil viden-institutioner være en central spiller.
Der kræves også en aktiv indsats for at skærpe entrepreneurskab blandt alle aktører for at sikre styrkelse af SMV’er og øge antallet af spin-out virksomheder fra viden-institutionerne.
Innovationsaktiviteterne skal fra starten være rettet internationalt, hvor de store afsætningsmuligheder for danske produkter findes, men det er vigtigt, at Danmark kan optræde som et velfungerende udstillingsvindue for nye telemedicinske løsninger. Danmark kan derfor være rollemodel for sundhedstilbud i hele verden.
De danske forudsætninger
I en europæisk undersøgelse, offentliggjort af Mandag Morgen i maj 2012 fremhæves Danmark som et af de førende lande inden for implementering af telemedicinske løsninger, netop fordi vi er gode til at tilgå området med flere vinkler på samme tid.
Vi har således gode forudsætninger for at skabe en international førerposition på området og derved skabe et internationalt marked for telemedicinske løsninger. Dette er naturligvis god grobund for flere arbejdspladser og øget indtjening til danske virksomheder.
Effekter og potentialer
Det er på den ene side muligt at reducere de direkte udgifter til sundhedsvæsnet samtidig med at kvaliteten og intensiteten øges ved patienters og borgeres eget bidrag til sundhedsydelser.
På den anden side er der et betydeligt potentiale for at øge beskæftigelsen og danske virksomheders indtjening ved udvikling og salg af telemedicinske løsninger.
Der er således store muligheder for en stærkt forbedret konkurrenceevne ledsaget af øget salg af medikotekniske produkter, IT-løsninger og nye serviceydelser.