Indsendt af
AgroTech
Resumé
Vi vil udvikle systemer og metoder til on-site monitorering af landbrugets faktiske miljø- og ressourceforhold, så det individuelle landbrug kan reguleres på grundlag af faktiske værdier frem for standardiserede normtal. Dette vil skabe grundlag og incitament for nye innovative løsninger i produktionen til glæde for såvel miljøet som landbrugets produktivitet. Dette fordrer veletablerede robuste produktionssystemer, hvor input og output kan monitoreres med en passende sikkerhed, fx staldanlæg.
Dertil kræves udvikling af robuste målesystemer til løbende fastlæggelse af emissioner af ammoniak, kuldioxid og metan samt et samlet monitoreringssystem til systematisk overvågning og dokumentation af de relevante produktions- og miljøparametre.
Udfordring og muligheder
Den danske fødevareproduktion er næsten eneansvarlig for udledningen af ammoniak-kvælstof, og bidrager i væsentligt omfang til den nationale udledning af drivhusgasser. Som følge heraf reguleres landbrugets miljøforhold. I dag reguleres det enkelte landbrugs udledningerne indirekte, på grundlag af en standardiserede parametre, som hvor meget næringsstof et givent produktionsdyr forbruger og udskiller, samt hvor meget det pågældende produktionsdyr bidrager til udledning af ammoniak-kvælstof.
Endelig beregnes en dyreenhedsstørrelse til hver dyrekategori, hvilket styrer det enkelte husdyrbrugs godkendelse til en given produktionsstørrelse. Denne reguleringsform involverer en relativt stor usikkerhed i forhold til fastsættelsen af det enkelte husdyrbrugs miljøforhold, og giver en rigid regulering, idet den definerer f.eks. et antal producerede slagtesvin pr. år, frem for den egentlige miljøpåvirkning.
Vi ønsker at introducere en reguleringsform, hvor miljøgodkendelsen af det enkelte landbrug baserer sig på en udledningsramme, indenfor hvilken landmanden har frihed til at operere. Dokumentationen baseres på on-site måling af de faktiske miljøforhold. Det indebærer f.eks. at husdyrpopulationens genetiske fremgang, der bevirker lavere foderforbrug og øget tilvækst, kan omsættes til en øget produktivitet indenfor den samme miljøgodkendelse.
Tilsvarende kan en øget produktion, som ikke nødvendigvis baserer sig på en øget effektivitet, ligeledes tillades indenfor rammerne af en emissionsbaseret miljøregulering. F.eks. vil en øget fordampning af ammoniak i en stald som følge af en øget produktion kunne renses ud af staldluften inden udledning til det omgivende miljø, hvorved emissionen kan kontrolleres og monitoreres.
Målsætning
Målet er at opbygge de teknologiske forudsætninger for at miljøreguleringen af fødevareproduktionen kan baseres på de faktiske emissioner, frem for produktionens størrelse. Herigennem vil vi skabe forudsætningerne for fremtidens innovation i miljøteknologi til fødevareproduktion.
Innovationsbehov
Gennemførelse af rutinemæssig on-site monitorering på bedriftsniveau fordrer at det nødvendige faglige og tekniske grundlag er til stede i form af måleudstyr og monitoreringssystemer inkl. monitoreringsstrategier og at monitoreringen kan gennemføres omkostningseffektivt. Samtidig kræves en ændret lovgivning omkring miljøregulering af landbruget. Dette må betragtes som en afgørende driver, idet den enkelte landmand kun vil have incitament til at benytte faktiske målinger i det omfang, de kan benyttes til dokumentation overfor myndighederne.
Landbrugets emissioner er fordelt på mange mere eller mindre diffuse kilder, som endvidere varierer stærkt over tid, og det vil derfor kræve en betydelig indsats at opbygge effektive monitorerings-systemer og strategier. Det nuværende måleudstyr benyttes primært til forskning, er dyrt i anskaffelse og drift, og kræver betydelige kompetence at anvende. Det er derfor nødvendigt at udvikle måleudstyr, som ud over at være billigt skal være tilstrækkeligt præcist, nøjagtigt og robust i forhold til anvendelsen.
Et udviklingsforløb kunne med fordel gennemføres som et større samarbejdsprojekt f.eks. et innovationskonsortium med AgroTech som central facilitator i samarbejde med vidensinstitutioner til at levere den nødvendige forskningsmæssig indsats, og relevante SMV’er til at udvikle det nødvendige tekniske udstyr. AgroTech har udviklet analyseplatformen, som er en on-line monitoreringsplatform, der med fordel kan videreudvikles til on-site monitorering af landbrugs miljøforhold.
De danske forudsætninger
Der findes i Danmark en betydelig viden om landbrugsproduktion og dets miljøforhold, samt det nødvendige videnskabelige grundlag herfor, såvel indenfor universiteterne (især AU og KU) som i vidensinstitutioner såsom AgroTech og Videncentret for Landbrug. Der mangler dog viden og teknologi til mere rutinemæssig monitorering af landbrugets miljø- og ressourceforhold. Blandt andet er det nødvendigt at udvikle nye robuste målesystemer, der samtidig er tilstrækkeligt prisbillige til praktisk implementering.
Effekter og potentialer
Med faktisk monitorering af landbrugets miljøforhold, og dertil hørende tilpasset lovgivning, kan der skabes plads til nye innovative løsninger i landbruget til glæde for såvel miljøet som produktiviteten. Såfremt landbruget blev reguleret i forhold til en udledningsramme, ligesom den øvrige industri, og ikke en produktionsramme som i dag, kunne den enkelte producent optimere produktionen indenfor rammerne af udledningstilladelsen. Denne mulighed forefindes ikke i dag. Emissionsbaseret landbrugsregulering vil derfor kunne bidrage til en øget vækst i såvel den direkte landbrugsproduktion som i følgeindustrien, herunder i virksomheder der leverer miljøteknologiske løsninger.