Indsendt af
Danske Regioner
Resumé
I forhold til udviklingen af innovative diagnostiske og behandlingsmæssige løsninger har Danmark en klar fordel i form af de unikke registre og biobanker der findes i det offentlige sundhedsvæsen.
Gennem en strategisk satsning vil danske og internationale virksomheder i samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen med en målrettet indsats, både i forskning og i udvikling af nye metoder og behandlinger, udnytte denne ”platform” til, at ny viden udvikles og nyttiggøres i form af bl.a. ny innovativ personalised medicine/treatments samt nye velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger.
Udfordring og muligheder
Gennem de seneste år er det sket et markant paradigmeskift i forhold til en videnbaseret erkendelse af, at kimen for en række sygdomme ligger i generne, mens udvikling af andre sygdomme er afhængig af en kombination af miljøfaktorer og adfærd senere i livet. Den fremtidige udvikling af nye diagnostiske metoder, nye lægemidler og behandlingsformer, vil som følge af den nye viden i stadigt større omfang bære præg af og skulle tage højde for, at man inden for stort set alle sygdomsgrupper kan udskille undergrupper, der er biologisk eller på anden vis forskellig og derfor har forskellig prognose og kræver forskellig behandling og rehabilitering.
I ”FORSK2020-kataloget” peges der på, at der er store potentialer i en stærkere kobling mellem den basale biologiske forskning på den ene side og den epidemiologiske og kliniske forskning på den anden side. Konkret påpeges behovet for udvikling af nye, specifikt virkende behandlinger til den enkelte patient, som kan afløse mindre effektive behandlinger udviklet til grupper af patienter.
Det fremgår af regionernes medicinpolitik, at det offentlige private samarbejde om udvikling af de såkaldte ”biomarkører”, der kan påvise, hvorvidt en patient vil have gavn af en given lægemiddelbehandling, skal styrkes.
Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger vurderer, at Danmark kan blive et centralt sted for placering af forsknings- og udviklingsaktivi-teter inden for området sundhedsdata. Det er teamets målsætning, at Danmark skal være førende i verden til at anvende sundhedsdata og gøre dem kommercielt anvendelige. Teamet anbefaler en samlet strategi for at forbedre adgangen til sundhedsdata og understøtte de erhvervs- og vækstmæssige muligheder, der ligger i adgangen til data.
Behandlingseffektiviteten for den enkelte patient kan øges inden for en lang række sygdomsgrupper. Det vil fremover være muligt at udvikle nye specifikt virkende behandlinger til den enkelte patient ”Personalised medicine/treatment”, som kan afløse mindre effektive bredspektrede behandlinger udviklet til grupper af patienter.
For industrien er der store perspektiver i at udnytte ny viden om menneskets basalbiologiske egenskaber til at udvikle nye lægemidler. I forhold til udviklingen af innovative diagnostiske og behandlingsmæssige løsninger har Danmark en klar fordel i form af de registre og biobanker der findes i det offentlige sundhedsvæsen. Hertil kommer den lange tradition for offentligt privat samspil om bl.a. udvikling og test af sundheds- og velfærdsløsninger.
Danske virksomheder vil i samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen med en målrettet indsats fra denne ”platform” kunne bidrage til, at ny viden nyttiggøres i form af bl.a. ny innovativ personalised medicine/treatments.
Data opsamlet i borgerens eget hjem samt mulighederne i telemedicinske løsninger og velfærdsteknologi generelt kan medføre en udvikling af nye specifikke innovative behandlinger for den enkelte patient.
Opsamlingen af data i eget hjem kan have en forebyggende effekt, idet akutte henvendelser kan reduceres og kroniske sygdomme kan forebygges.
Målsætning
Målet er gennem strategiske samarbejder, både inden for forskning og innovation, at udvikle og udnytte den tilgængelige viden i bl.a. registre og biobanker bedre. Der skal være fokus på samarbejde mellem offentlige organisationer (myndigheder, hospitaler, mv.) og biotech-, telemidicin og sundhedsindustrien sådan at man hurtigere, enklere og billigere kan udvikle ny innovativ medicin-/behandlingsformer og diagnostiske metoder.
Innovationsbehov
Der er behov bl.a. for udvikling af en styrket national infrastruktur, som gør det nemt for private virksomheder og ”ejerne” af registre og biobanker mv. at samarbejde. Endvidere er der behov for en infrastruktur der tilgodeser opsamlingen af data i eget hjem. På hjemmemonitorerings-området, er der behov for nationale standarder og opsamlingsdatabaser, der kan rumme disse data.
Målrettede innovationssatsninger inden for konkrete sygdoms-/behandlingsområder, hvor virksomheder, universiteter og hospitaler samarbejder om at udnytte muligheder i de nationale biobanker og regionale/nationale registre, kan udvikle nye produkter.
Der er behov for nyudviklinger og udvikling af matematiske modeller, der muliggør en fokuseret ”near- real-time” opfølgning på nye typer medicin, der indføres på markedet, således evt. bivirkninger hurtigt registreres og det er muligt at analysere evt. årsager til bivirkningerne ift. normalbilledet/det forventede udfaldsrum.
Endvidere er der behov for at etablere et tæt samarbejde mellem myndigheder, de kliniske forskningsmiljøer og medicinalindustrien.
De danske forudsætninger
Danmark har en stor, globalt orienteret forskningsbaseret medicinalindustri med en voksende patentaktivitet. Hertil kommer en række videntunge biotekvirksomheder med høj patentaktivitet. En stor del af industrien har produktion i Danmark med betydning for såvel vækst som beskæftigelser, men er samtidigt udfordret af international konkurrence. Danske virksomheder eksporterede lægemidler for omkring 57 mia. kr. i 2011. Eksporten er især drevet af nye innovative lægemidler.
Der er også et stort fremtidigt potentiale i udnyttelsen af data inden for telemedicin og hjemmemonitorering. I Region Syddanmark er der taget hul på udfordringerne omkring hjemmemonitorering og behandling af store datamængder, blandt andet som del af det nationale SPIR-projekt Patient@home.
Danske forskere har adgang til nogle af de bedste og mest avancerede biobanker i verden. Senest er der etableret Den Nationale Biobank, som samler blod og vævsprøver fra en lang række institutioner.Biobanken og biobankregisteret sikrer adgang til en række ”banker”, og dataene kan kombineres med de nationale registerdata. Dette er enestående i international sammenhæng.Danmark har stærke tværvidenskabelige epidemiologiske forskningscentre, og en stærk tradition for vaccineudvikling.
Danmark vil med en målrettet indsats kunne styrke sin position på området, og der er potentiale til at få en stor del af registerforskningen op på et endnu højere niveau.De offentlige sygehuse og praksis indsamler systematisk data og kontakten til patienten bevares, hvilket muliggør opfølgning i en grad, som næppe overgås i andre lande.
Effekter og potentialer
En indsats på dette område vil kunne bidrage til at fastholde og udvikle den i forvejen stærke industrier inden for biosundhed, telemedicin, velfærdsteknologi og medico. Tilsvarende vil en national satsning gør det attraktivt for udenlandske virksomheder og forskningsmiljøer at investere i ny forskning og innovationssatsninger i Danmark. En fælles offentlig/privat indsats på området vil kunne danne grundlag for udvikling af nye viden-intensive firmaer, og vil samtidigt kunne bidrage til at bevare og udbygge eksisterende styrkepositioner på sundhedsområdet.