Indsendt af
DELTA
Resumé
En fokuseret indsats omkring fastlæggelse af et optimalt grundlag for lav-gene vindkraft til gavn for udbygning af vindkraft, produktion af vindmøller og lav gene effekt i de lokalsamfund, som bliver nabo til vindkraftfremstilling.
Både nationalt og globalt står lokal frygt for gener, økonomiske tab og helbredseffekter i vejen for en udbygning af vindkraften og derfor en langsommere implementering af produktion af energi fra vindmøller.
Nogle effekter er reelle og bør prioriteres højt ved planlægningen, mens andre er p.t. usikre eller udokumenterede. Der eksisterer dog ikke noget klart og underbygget billede.
En tilbundsgående undersøgelse af årsagssammenhænge skal gøre det muligt at optimere og planlægge udbygningen på en måde, så de samfundsmæssige gener minimeres til gavn for både kommende vindmøllenaboer og for udbygningen af vindkraften.
Der sigtes mod, at den etablerede viden og de tilhørende metoder skal kunne udnyttes globalt bl.a. til gavn for det danske samfund i form af øget beskæftigelse samt generel øget grøn energiudnyttelse på en for samfundet optimal måde og med kun ringe eller helt negligerbare gene effekter.
Indspillet har sin FORSK2020 reference i tema 1: ”Et samfund med grøn økonomi” særligt s. 13f samt tema 4: ”Et effektivt og konkurrencedygtigt samfund”, f.eks. om livsrum og udbygning af det offentlige rum, s.79.
Udfordring og muligheder
Udbygningen af vindkraft er attraktiv både på nationalt og på globalt plan med helblik på en formindskelse af udledningen af drivhusgasser.
I Danmark har vi veldokumenterede grænseværdier for støjen, men selv om der efterhånden generelt er en positiv holdning til vindkraft, møder opstillingen af vindmøller som regel massiv lokal modstand. Det gælder både i Danmark og i andre lande f.eks. USA, Tyskland, England, Australien og New Zealand, hvor vindkraft ligeledes er under udbygning.
Frygt for støjgener og helbredseffekter bliver ofte nævnt som årsager, og udbygningen af vindkraft kan være problematisk og sker i et langsommere tempo af disse årsager.
Undersøgelser viser, at den selvoplevede støjgene fra vindmøller er væsentlig større hos naboerne end gener ved tilsvarende lydniveauer fra f.eks. vejtrafikstøj. Det kan næppe forklares alene ved støjens karakter, men de dybereliggende årsager er indtil nu kun belyst i utilstrækkeligt omfang.
For at opnå en mere genefri udbygning af vindkraften er det vigtigt at få indsigt i disse årsager, så udbygningen kan ske på en samfundsmæssig konstruktiv måde, der både optimerer udnyttelsen af vindenergien, og som tager hensyn til de bagvedliggende årsager til, at vindmøller opfattes som generende i lokalsamfundene.
Målsætning
Målsætningen er at etablere viden og metoder, der kan anvendes til at minimere de oplevede gener og negative effekter ved naboskab til vindkraftsanlæg med henblik på en smidigere og hurtigere indfasning af vindkraften. Resultaterne for samfundet, og ikke mindst beskæftigelsen i vindmølle industrien, kan måles i bl.a. fremme af industriens omsætning i milliarder af DKK.
Problemstillingen undersøges bredt, da der er behov for at trække på konkret viden og på de fremtidige perspektiver, som bl.a. industrien og naboerne ser det.
Innovationsbehov
Årsagerne til de oplevede gener er forventeligt knyttet til modstridende interesser mellem på den ene side behov for opstillingen af møller og møllernes (kommende) tilstedeværelse og på den anden side beboerne i lokalsamfundene.
Det vil være nødvendigt at se meget bredt på problemstillingen og ikke kun fokusere på de støjmæssige og evt. helbredsmæssige forhold.
Bl.a. følgende problemstillinger bør belyses:
- Hvordan er og opfattes planlægningsfasen for et vindmølleprojekt? Opfattes den som en slags ”overgreb”, der senere medfører psykologiske og helbredsmæssige effekter?
- Der er mange påstande, men reelt kun meget få undersøgelser, og som kun i begrænset omfang belyser evt. helbredseffekter (psykologiske og somatiske) ved naboskabet til vindmøller, herunder deres årsager. Disse få undersøgelser refereres igen og igen. Der er behov for nye omfattende og grundige undersøgelser, der ser på samtlige effekter og årsagssam¬menhænge ved naboskab til vindmøller. Også mulige søvnforstyrrelser bør omfattes.
- Endvidere er der behov for en tilbundsgående undersøgelse, der kan forklare, hvorfor vindmøllestøjen opfattes som så meget mere generende end anden støj i samfundet. Ud over støjens karakter er der sikkert forhold i de to førstnævnte punkter, som rummer en del af forklaringen, men også andre forhold som: Forventninger til omgivelserne, økonomisk udbytte, støjfølsomhed, frygt for helbredseffekter, frygt for forringelse af ejendomsværdi, frygt for usælgelig ejendom, møllers åbenbare synlighed i landskabet, landskabsæstetiske forhold (”den skæmmer udsigten”), naturforhold, generel modstand mod vindmøller samt mange andre, som kan have betydning.
- De indvundne erkendelser skal viderebearbejdes til konkrete råd til afhjælpning af de registrerede problemer, hvad enten disse kan henføres til vindmøllerne, planlægnings- og projektforhold, eller opfattelsen af forskellige forhold hos naboerne. Resultaterne kan også indgå som et underbygget bidrag til debatten om grænseværdier for støjen.
Indsatsen bør ske under medvirken af mølleproducenter, myndigheder (planlæggere, miljøovervågning, mv.), psykologer, læger og personer med indblik i støj, lydudbredelse, måling, og psyko-akustik bl.a. fra universiteter og GTS institutter for at bygge på den bedst mulige viden, erfaring og indsigt. Dertil borger-, miljø og interessegrupper samt kommuner og andre planlægningsenheder.
De danske forudsætninger
Danmark står stærkt i forbindelse med udbygningen af vindkraft og fabrikation af vindmøller. Danmark har ligeledes en stærk tradition for hensyntagen til de miljømæssige forhold, og der har været udført en del projekter, som har givet indblik i støj og støjgener fra vindmøller. Det vil være logisk at centrere et sådant initiativ i Danmark, men for at sikre global respekt vil det være attraktivt at inddrage udenlandske partnere.
Effekter og perspektiver
Det tilstræbes, at en tilbundsgående afklaring af problemstillingen vil kunne medvirke til at mindske generne hos vindmøllenaboer, samt sikre udbygningen af vindkraften på den bedt mulige måde. Forslaget ligger indenfor et samfund med grøn økonomi samt sundhed og livskvalitet.