Gå til indhold

Fremtidens energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse

Der er brug for udvikling af nye fremtidssikrede energibesparende, energiproducerende og miljørigtige løsninger, der kan skabe øget innovation og produktivitet i forbindelse med renoveringsopgaver i byggeriet.

Indsendt af

Håndværksrådet

Resumé

Regeringen vil udarbejde en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse med ambitiøse mål for reduktion af energiforbruget. Der er brug for udvikling af nye fremtidssikrede energibesparende, energiproducerende og miljørigtige løsninger, der kan skabe øget innovation og produktivitet i forbindelse med renoveringsopgaver i byggeriet. Der er behov for bedre koordinering, nye former for samarbejde og tværfaglig udveksling af viden mellem aktørerne og videninstitutionerne samt opkvalificering og uddannelse af byggefagenes faggrupper, så de kan sikre en optimal indførelse af nye energiformer.

Udfordring og muligheder

Bygninger er en af de største energiforbrugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Det er derfor en stor samfundsmæssig udfordring at fremme energirenoveringer og bidrage til at leve op til regeringens målsætning om energibesparelser og på sigt en CO2-neutral energiforsyning. FORSK2020 fremhæver, at der er behov for nye energieffektive, miljøvenlige, omkostningseffektive og intelligente løsninger, der kan medvirke til en reducering af energiforbrug, dansk energi-uafhængighed og vækst i de påvirkede erhverv. Hertil kommer, at der ifølge Tænketank om Bygningsrenovering innoveres mindre i byggeriet end i andre erhverv.

Der er store udfordringer i at nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse i forhold til fremtidige krav. Energirenoveringer er nødvendige, men må optimalt set kombineres med installering af energiproducerende systemer for vedvarende energi samt genanvendelige materialer.

En anden udfordring er, at kvaliteten og produktivitetsudviklingen er for dårlig i byggeriet. Netop fordi byggesektoren er domineret af mange SMV’ere er der behov for udvikling af fælles løsninger, der samler viden fra GTS-institutter, universiteter, innovationsnetværk, kommuner, den finansielle sektor og byggefaglige SMV’er. Der er store muligheder for at skabe nye fælles innovative løsninger til gavn for SMV’erne, der kan byde ind med høj faglighed, praksisnær viden og fleksibilitet. Byggesektorens virksomhede omfatter en stor faglig diversitet, og dette er både en styrke og en udfordring. Det tværfaglige er en udfordring, hvis der ikke udvikles fælles inkluderende løsninger på tværs af fagene, og sikres optimal videndeling i udførelsen af renoveringer såvel med som uden vedvarende energi.

Der er et stort behov for at udvikle løsninger, der sikrer optimal udnyttelse af installationer i forhold til energirenovering, brug af genanvendelige materialer, vedvarende energi og energilagring. Der er behov for at udvikle særlige løsninger (IT) til drift og vedligehold af avanceret udstyr, og en brugerorienteret tilgang med inddragelse af kunder og fagfolk er nødvendig i udviklingen af løsninger. Der er brug for en bred satsning på anvendelsesorienterede løsninger og dertilhørende kompetenceudvikling og uddannelse på tværs af faggrupperne for at skabe den optimale innovation og energioptimering på området.

Målsætning

Målet er gennem anvendelse af nye løsninger at skabe 10 % vækst i markedet for energirenoveringer og vedvarende energi og sikre bygningsejerne – offentlige som private – nye innovative løsninger. Det forudsætter et veluddannet, omstillingsparat team på tværs af brancheskel, og der skal ske et kollektivt og tværfagligt kompetenceløft til de SMV’er, der udfører renoveringsarbejde og energiinstallationer i byggeriet. Målet er at løfte vidensniveauet om energibesparelser både i virksomheder og på uddannelsesinstitutionerne og derved bidrage til at fremme energimålsætningerne og give besparelser for alle interessenter. Målet er derudover at finde løsninger, der gør det overskueligt og attraktivt for den enkelte bygningsejer at investere i nye energibesparende og evt. energiproducerende løsninger. 

Innovationsbehov

Behovet for innovation er meget stort, da energirenoveringer i den eksisterende bygningsmasse hidtil har været et forsømt område. De stigende energipriser, regeringens målsætning, forsyningssikkerheden og udbuddet af nye løsninger skærper interessen blandt alle interessenter. Der er imidlertid stadig store udfordringer, da der ikke har været en helhedsorienteret tilgang til området. Der mangler radikalt nye metoder og løsningstyper for både organiseringen og udførelse af løsninger, og disse vil kunne skabe et massemarked og tiltrække afventende forbrugere med renoveringsbehov.

Konkret er der brug for udvikling af ny praksis med fokus på samarbejdet mellem videninstitutioner (herunder GTS), faggrupper, slutbrugere/kunder, den finansielle sektor, kommuner og erhvervsservice. Derudover skal der udvikles dokumentation for, hvordan man i praksis kan tilføre værdi til erhvervene ved mere innovative samarbejdsformer i mellem faggrupper i byggeriet. 

Der skal med udgangspunkt i den udviklede innovation udvikles en målrettet videnspredningsplan til SMV’er på området. Dette skal ske i samarbejde med organisationer, der har indgående kendskab til SMV’er, herunder Håndværksrådet.

Der kunne opnås en stor effekt på udbredelse af energirenovering ved at gå i dialog med den finansielle sektor omkring værdiansættelse ved låneudmåling. Det vil tilsvarende være oplagt at se på de kriterier der anvendes ved offentlig vurderinger, så den langsigtede effekt af en energirenovering fik en højere prioritet. En opprioritering af energimærkninger ved vurdering af ejendommes værdi for længerevarende realkreditlån kan også få en innovationseffekt.   
En anden mulighed for at fremme innovation via regulering kunne være at kræve en sagkyndig driftsovervåning af energianlæg for at sikre, at energieffektiviteten er vedvarende for VE-udstyr og tekniske installationer.

Skabelsen af incitamenter til brug af genanvenlige byggematerialer kunne tilsvarende skabe en yderligere miljømæssig effekt ved energirenoveringer. Måske endda med fokus på ’upcycle’ mere end ’recycle’ (cradle to cradle tilgangen).

De danske forudsætninger

Den eksisterende bygningsmasse i Danmark har en forventet lang levetid og opfylder ikke de fremtidige krav til energieffektivitet. Dette sammenholdt med forventet stigning i energipriserne giver gode forudsætninger for indsatsen og målsætningen. Forudsætningen for nye løsninger er god. Danmark er langt fremme med alternative energiformer, og vi har en række store virksomheder indenfor bl.a. isolering. Desuden er den nødvendige bygningsstatistik samt viden, tekniske forudsætninger og faglig ekspertise om energirenovering og udnyttelse af vedvarende energi tilstede. Danmark har mulighed for at byde ind med tværfaglige løsninger på energirenovering, fordi der både er forskning i høj kvalitet og fagfolk, der er i stand til hurtigt at afprøve nye løsninger.

Viden om energirenovering er i dag mangelfuld og spredt på forskellige aktører. Det gør, at det er svært at få gang i markedet, da der er forvirring om metoder og effekt. Bedre videndeling og udvikling af fælles løsninger og en samlet energirådgivning vil derfor bidrage til at skabe ny opmærksomhed om renoveringerne og styrke efterspørgslen efter energivenlige renoveringer og brug af genanvendelige byggematerialer til gavn for det samlede energiforbrug og miljøet, beskæftigelsen, eksporten og innovationskraften i samfundet.

Effekter og potentialer

Energirenoveringer er et kommende vækstmarked, da mange lande står over for de samme energi-udfordringer som os. Udviklingen globalt set går mod bæredygtige løsninger med energireducering og genbrug af materiale, og der er et stort potentiale for nye danske jobs og øget eksport, hvis vi herhjemme kommer i front. Den manglende helhedsorienterede udvikling og viden om effekterne står dog i vejen for store energibesparelser og nye jobs i bygge-anlægssektoren. Potentialet er kæmpe stort i forhold til reduceret energiforbrug, effekt af VE, bedre miljø, bedre udnyttelse af ressourcer, bedre boligøkonomi, bedre beskæftigelse, levetidsforlængelse og værdiforøgelse af boligen.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. marts 2013