Gå til indhold

Længst muligt i eget hjem

Der foreslås en indsats, hvor forskere og videnpersoner med indsigt i offentlige forvaltningsstrukturer, organisationskultur, økonomiske incitamenter, business cases o.lign. inddrages i offentlige-private innovationsprojekter om udvikling og implementering af nye velfærdsløsninger til ældre borgere.

Indsendt af

Lev Vel

Resumé

Den demografiske udvikling skaber nye behov og lægger pres på de offentlige udgifter til omsorg og pleje. Der er brug for innovation i forhold til:

  • Udvikling af nye produkter og services, der udvikler og tilpasser de offentlige velfærdsydelser, bl.a. ved at gøre ældre borgere i stand til at klare sig selv i længere tid.
  • Nye måder at organisere velfærdsydelserne på, der går på tværs af forvaltninger og inddrager andre aktører.
  • Nye forretningsmodeller, metoder og værktøjer, der giver viden og incitamenter til at udvikle og implementere nye produkter, services og organisationsformer, der understøtter et aktivt og selvhjulpent liv.

Der foreslås en indsats, hvor forskere og videnpersoner med indsigt i offentlige forvaltningsstrukturer, organisationskultur, økonomiske incitamenter, business cases o.lign. inddrages i offentlige-private innovationsprojekter om udvikling og implementering af nye velfærdsløsninger til ældre borgere i eget hjem.

Udfordring og muligheder

Vores forventede levetid stiger og øger andelen af ældre borgere. Det øger presset på specielt de kommunale budgetter til hjælp og pleje. Det er nødvendigt at udvikle nye sundheds- og velfærdsløsninger, der bevarer et godt helbred hos borgerne langt op i årene, og gør borgeren i stand til at klare sig selv længst muligt og i størst muligt omfang.

Der er allerede igangsat en række projekter og partnerskaber med nyskabende innovationssamarbejder mellem offentlige og private parter. Samarbejdet skal give virksomhederne indsigt i bl.a. kommunerne og deres behov for velfærdsløsninger. Det er imidlertid erfaringen, at både selve udviklingsarbejdet og den efterfølgende implementering går langsomt. Der er væsentlige barrierer, som bremser den tværgående innovation, og mange projekter når sjældent frem til blivende løsninger, som anvendes i stor skala.

Udfordringen er at udvikle nye produkt og serviceløsninger og samtidig udvikle bl.a. den kommunale organisering af indkøb, levering og drift, så der skabes forudsætninger for nye bæredygtige forretningsmodeller. Både virksomheder og offentlige aktører skal have klare incitamenter til udviklingsarbejdet og til at implementere de nye løsninger.

Målsætning

Om ti år kan vi som borgere forvente at leve to aktive og selvhjulpne år længere i eget hjem takket være implementeringen af nye velfærdsløsninger baseret på innovativ teknologi og organisering.

Innovationsbehov

Der er behov for nye løsninger, der kan understøtte selvhjulpenhed. Det gælder både tekniske produkter, nye services og nye måder at organisere og levere velfærdsydelserne på.

Udviklingen og implementering af nye velfærdsløsninger forudsætter, at de rette aktører, kompetencer og incitamenter er til stede. Her er der et stort behov for innovation af metoder, processer og værktøjer, der kan understøtte offentlig-privat innovation. Stærkere incitamenter og bedre metoder vil betyde, at innovative velfærdsløsninger kan udvikles og skaleres hurtigere både nationalt og internationalt.

Telemedicin er et eksempel på en ny type af teknologi, der kan understøtte ældre i deres eget hjem, fx til at monitorere kroniske sygdomme eller til forebyggende træning. Der er allerede udviklet flere løsninger, som er afprøvet i samarbejde mellem hospitaler, kommuner og borgere.

Forretningsmodellerne og incitamenterne til at implementere de nye løsninger er imidlertid uklare. Ligeledes kan der være usikkerhed om nye arbejdsgange, hvem der organisatoriske har ansvaret, hvis noget går galt m.v. For en hospitalsafdeling kan en telemedicinsk løsning typisk betyde, at afdelingens arbejdsopgaver og budget beskæres, og at afdelingen derved ”taber terræn”. Omvendt kan den kommune, som borgeren bor i, få tilført nye arbejdsopgaver og udgifter. For begge aktører, kan der være væsentlige incitamenter, der bremser implementeringen af en teknisk set succesfuld løsning.       

Der er behov for innovation på en række områder:

  • Det er svært for kommuner og andre offentlige aktører at beskrive og prioritere behovene for velfærdsløsninger, så virksomheder og andre aktører får tilstrækkelig viden og incitamenter til at byde ind. Der er behov for at udvikle mere præcise metoder og modeller, der kan konkretisere og ”sætte tal på” behovene.
  • Forvaltningsstrukturer som fx adskiller drift og indkøb, eller deler opgaver på tværs af fx kommuner og regioner, gør det svært at udvikle bæredygtige forretningsmodeller, som der tages ansvar for på tværs af organisationen/organisationerne. Der er behov for at udvikle organiseringen af velfærdsydelser parallelt med udviklingen og afprøvningen af nye forretningsmodeller, som tydeliggør både virksomheders og kommuners fordele ved de nye løsninger.
  • Implementering af løsninger fra et projekt med en dedikeret organisation til blivende drift er vanskelig pga. mangelfulde incitamenter. Der er behov for mere viden om, hvordan succesfulde projekter videreføres.
  • Der er behov for, at flere virksomheder med relevante kompetencer går ind i udviklingen af nye velfærdsløsninger.  Men virksomhederne oplever, at der er stor usikkerhed om konkrete salgs- og markedsmuligheder på velfærdsområderne.
  • Innovative indkøb vinder kun langsomt frem. Der er behov for at ændre rammevilkår bl.a. lov om udbud og incitamentsstrukturer kombineret med entydige mål og uddannelse.
  • Der mangler erfaringsopsamling på tværs af projekter og spredning af resultater mellem de mange aktører, så der kan genereres skala. Der er behov for nye metoder og for en central aktør, der kan påtage sig en overordnet rolle på tværs af de mange aktører.

De danske forudsætninger

Danmark har en stor offentlig sektor, der kan være en stærk og kvalificeret efterspørger af nye velfærdsløsninger og dermed trække udviklingen af nye produkter og services.

På erhvervssiden har Danmark styrkepositioner inden for bl.a. hjælpemidler, medicinalindustri, robotteknologi og IT, som er relevante brancher for produkter og services rettet mod ældre og selvhjulpenhed.

Kulturelt set har vi lave hierarkier, en høj grad af tillid og tradition for at samarbejde på tværs. Hertil kommer erfaringer fra en række projekter og partnerskaber om offentlig-privat innovation og brugercentreret innovation med fokus på bl.a. ældre og kronikere.

Effekter og potentialer

Effekterne af styrket Offentlig-Privat Innovation vil være, at kommunerne og andre offentlige aktører kan levere velfærdsydelser mere målrettet og effektivt, at vi borgere fortsat kan bevare vores høje velfærdsniveau – og gerne få endnu mere for pengene – samtidigt med, at danske virksomheder gennem samarbejdet får indsigt og viden, så de kan udvikle nye produkter og services, der giver salg, vækst og eksport.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. marts 2013