Midterm Evaluation of Erasmus+ - National report Denmark
: 2017
EU's uddannelsesprogram Erasmus+ har de seneste 30 år hjulpet danske elever, studerende, undervisere og frivillige med at rejse ud og dygtiggøre sig i Europa. Programmets nuværende periode løber i perioden 2014-20, og regeringen har nu lavet en midtvejsevaluering af programmets effekt i Danmark.
Evalueringen af Erasmus+ viser, at uddannelsesprogrammet giver unge og uddannelsesinstitutioner et stærkere internationalt udsyn og styrker de unges kompetencer, både fagligt, sprogligt og socialt. Evalueringen viser også, at et Erasmus+ ophold i udlandet hjælper på de studerendes muligheder for beskæftigelse efter uddannelsen.
Midtvejsevalueringen er baseret på en registerundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse og interviews med institutioner, elever og studerende samt på studerendes og elevers tilbagemeldinger efter endt Erasmus+-ophold. Midtvejsevalueringen er bestilt af EU-kommissionen og skal give input til en ny programperiode for Erasmus+.
Evalueringens resultater vil derudover indgå i den danske regerings udspil til de kommende forhandlinger om en fortsættelse af Erasmus+ efter 2020.
Handlinger tilknyttet webside