Informationsmateriale erhvervskandidatuddannelser
: 978-87-93807-09-9
: Uddannelses- og Forskningsministeriet
: 2019
: 19
En erhvervskandidatuddannelse er en 2-årig kandidatuddannelse (120 ECTS), der er tilrettelagt som et fireårigt deltidsforløb, hvor den studerende læser på uddannelsen samtidig med, at vedkommende er i sideløbende relevant beskæftigelse. Beskæftigelsen kan enten være hos en offentlig eller privat arbejdsgiver mindst 25 timer om ugen (årsnorm), eller den studerende kan være iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed.
Erhvervskandidatordningen blev vedtaget af et enigt Folketing i 2017 som en forsøgsordning på 20 uddannelser. Med aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser fra 2018 blev ordningen udvidet fra 20 til 50 uddannelser. Med den politiske aftale om en reform af universitetsuddannelserne fra 2023 blev loftet over antallet af uddannelser ophævet, så der nu ikke er en øvre grænse for, hvor mange uddannelser der kan godkendes til at blive udbudt som erhvervskandidatuddannelser.
Dette informationsmateriale henvender sig til virksomheder, der er interesserede i at have en erhvervskandidatstuderende ansat, og personer, der er interesserede i at læse på en erhvervskandidatuddannelse. Materialet indeholder blandt andet gode råd til, hvordan virksomheder og studerende planlægger et godt erhvervskandidatforløb.
Handlinger tilknyttet webside