Ekspertbidrag til ny model for fordeling af universiteternes basismidler

• Læs rapporten 'Fremtidssikring af forskningskvalitet'

Regeringen ønsker at indføre en ny fordelingsmodel, når universiteternes basismidler til forskning skal fordeles. En ny model skal have mere tydeligt fokus på at styrke forskningskvalitet.

Det er sigtet, at hovedparten af basismidlerne fortsat skal fordeles efter en fast fordelingsnøgle, mens en mindre del skal fordeles som et resultatelement, der fremmer forskningskvalitet. Derfor har et eksternt ekspertudvalg igennem knap et år arbejdet med konkrete forslag til hvilke resultatelementer, der kan indgår som en del af en ny fordelingsmodel. Ekspertudvalget afrapporterer i dag.

Basisforskningsmidlerne er kernen i den offentlige finansiering af universiteternes forskning og fordeles gennem finansloven. I 2019 udgør basisforskningsmidlerne ca. 9 milliarder kroner til Danmarks otte universiteter.

Ekspertudvalget har identificeret fire udfordringer, som en ny model for fordelingen kan adressere:

• Universiteterne skal blive bedre til at tiltrække, ansætte og udvikle de bedste forskningstalenter.
• Den nuværende model har for stort fokus på antal publikationer og for lidt på forskningens gennemslagskraft.
• Den eksterne finansiering af forskning binder basisforskningsmidlerne.
• Der er ændrede krav til god forskningsledelse og et øget pres på forskningsintegriteten.

Rapporten indeholder ikke en anbefaling af en specifik model, men præsenterer på baggrund af udfordringerne fordele og ulemper ved følgende fire forskellige forslag til et resultatbaseret element:

1. En justeret version af det nuværende indikatorbaserede element
2. Et resultatbaseret element baseret på udviklingskontrakter
3. Et resultatbaseret element baseret på peer review
4. Et resultatbaseret element, som kombinerer udviklingskontrakter og indikatorer

Med forslagene viser ekspertudvalget, at der er flere veje at gå. Nogle af forslagene indebærer, at universiteterne bliver vurderet på en række specifikke kvalitetsfremmende elementer, som indarbejdes i styringskonktrakter mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og de enkelte universiteter. Andre forslag går på at justere det nuværende indikatorbaserede element, så citationer inddrages som mål for publikationernes gennemslagskraft i stedet for alene antallet af publikationer. Andre forslag indebærer, at universiteternes forskning bliver evalueret med 5-7 års mellemrum af komitéer af internationale fagfæller.

Regeringen ser nu nærmere på ekspertudvalgets forslag og fremlægger senere et udspil til en ny samlet fordelingsmodel. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil på baggrund af rapporten samtidig indhente synspunkter m.v. på ekspertudvalgets rapport fra de forskellige interessenter på området, herunder særligt universiteterne.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Specialkonsulent Lasse Nielsen, tlf. 7231 8305, lnl@ufm.dk