Gå til indhold

OUTLOOK_2, January China - IoT Nation (AI and big data)

Forsideillustrations tekst mangler
Dette ICDK OUTLOOK belyser udviklingen af ”Internet of things” (IoT) i Kina. Rapporten er en del af en todelt rapportserie kaldet China IoT Nation. Denne rapport dækker politikker og brug af AI og big data i Kina.
: 23. januar 2020
: 978-87-93706-73-6
: 2020
: 1
: 28

Dette ICDK OUTLOOK belyser udviklingen af ”Internet of things” (IoT) i Kina og har til formål at inspirere virksomheder og universiteter til at se mod Kina for samarbejds- og markedsmuligheder. Rapporten er en del af en todelt rapportserie kaldet China IoT Nation. Denne rapport dækker politikker og brug af AI og big data i Kina og har input fra fem IoT-eksperter. Den anden rapport dækker emnet smart cities, og kan findes på ICDKs hjemmeside icdk.um.dk.

Politisk fokus

I det sidste årti har en række statslige programmer påvirket udviklingen af Kinas IoT. Den 12. femårsplan for IoT-udvikling (2012) betonede den betragtelige kløft, der er mellem f.eks. Danmark og Kina i udviklingen af IoT-teknologi. ”Special Project Action Plan for Internet of Things” (2013) søgte at samordne 10 ministeriers IoT-indsatser og sigtede mod at introducere IoT i traditionelle industrier som detailhandel, produktion, og bankvæsen. I den nyere Made in China 2025 - strategi (2015) blev der afsat mere end 10 mia. RMB til udvikling af IoT-teknologi. Det nationale fokus har også affødt lokale IoT-initiativer.

Kina har et nationalt mål om at være global leder inden for AI i 2030, og big data-sikkerhed er højt på dagsordenen. Modsat Europa er fokus dog på at kontrollere data i stedet for at beskytte individers data. Kina har siden 2015 haft en national strategi for big data, og i 2020 forventes AI-industrien at have en værdi på 150 mia. RMB. 

Anvendelse af Big Data og AI

Sikkerhed, profit samt lettere og højere service driver brug af AI og big data i Kina.

Regeringens anvendelse fokuserer især på sikkerhed og mulighederne for overvågning. Industrien fokuserer særligt på at øge effektivitet, kvalitet og produktivitet. Forbrugerne fokuserer på nye løsninger og den højere service AI og big data skaber. Da forbrugernes efterspørgsel er en stor drivkraft bag IoT-udviklingen i Kina, er mange kinesiske virksomheder aktive på business-to-consumer markedet (B2C).

Som det fremgår af rapporten anvendes AI især i tilknytning til infrastruktur såsom strømstyring, sensorteknologi og kommunikation. Rapporten præsenterer syv cases om AI og Big Data-løsninger fra både start-ups og techgiganter og gennemgår, hvilke centrale kinesiske uddannelses- og forskningsinstitutioner, der arbejder med IoT, AI, og big data.

Kontakt

Anette Birna Muus Day
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 88 61
Email: amu@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 23. januar 2020