Gå til indhold

Kortlægning viser markant grøn forskningsindsats

29. september 2021
2020 var et godt år for grøn forskning i Danmark. En ny kortlægning af fordelingen af grønne forskningsmidler i 2020 viser, at der i alt er fordelt 4,4 milliarder kroner i 2020 fra både offentlige fonde, private fonde og EU.

Storskala el-lagring, kvægfoder der skal mindske metanudslip fra køer og bæredygtig produktion af tekstiler fra danskdyrket hamp. Det er blot nogle af de mange forskningsprojekter, der er sat i gang som en del af regeringens store grønne forskningssatsning.

Kortlægningen giver også indsigt i, hvilke forskningsprojekter, der har modtaget midler i 2020, fordelt på de syv grønne indsatsområder i regeringens grønne forskningsstrategi.

- Jeg er glad for at se, hvordan regeringens store grønne forskningssatsning er kommet ud at leve. Fascinerende forskningsprojekter er nu sat i gang, og resultaterne bliver en del af løsningen for at nå klimamålene samt et bidrag til at skabe flere grønne jobs. Kortlægningen viser, hvordan forskningen bidrager til at gøre Danmark til det grønne foregangsland, vi skal være, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

Tæt på fordobling af grønne forskningsmidler i 2020

Da regeringen sidste år lancerede Danmarks første grønne forskningsstrategi ”Fremtidens grønne løsninger – investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation”, var det med en ekstraordinær stor pose penge til grønne forskningsprojekter. Mens der i 2019 var øremærket 1,2 milliarder kroner til grøn forskning på det statslige forskningsbudget, var tallet tæt på fordoblet i 2020 til 2,3 milliarder kroner, og i 2021 steg det yderligere til 2,7 milliarder kroner. Således er der i 2020 og 2021 fra offentlig side samlet set blevet allokeret 5 milliarder kroner til den grønne forsknings- og innovationsindsats. Det er sket med opbakning fra alle Folketingets partier, som resultat af aftale om forskningsreserve og finanslov for 2020 og 2021.

- Regeringen har, siden den trådte til, skruet markant op for investeringer i grøn forskning. Det er en ambitiøs og helt rigtig satsning. Forskning og udvikling af ny teknologi er et vigtigt bidrag til at gøre Danmark til et foregangsland i klimakampen, siger uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen.

Øremærkede grønne forskningsbevillinger

Sideløbende med den øgede prioritering af offentlige midler til grøn forskning på det statslige forskningsbudget sker der også en markant grøn satsning i den private forskningsfinansiering. Med sin nye indsats og uddelinger på næsten 1 milliard kroner i 2020 inden for det grønne område vælger blandt andet Novo Nordisk Fonden at prioritere de grønne forskningsprojekter højt.

Øvrige fakta

  • De cirka 4,4 milliarder kroner til grønne forskning- og innovationsprojekter i 2020 inkluderer uddelinger fra de offentlige forsknings- og innovationsfinansierende fonde, tre private fonde og Horizon 2020.
  • Universiteterne er den primære modtager af midler til grønne forsknings- og innovationsprojekter med 66 procent, efterfulgt af små og mellemstore virksomheder med 17 procent og store virksomheder med 8 procent. GTS’er modtager 2 procent.
  • Succesraterne i Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond er på 10-15 procent for både grønne opslag og ikke-grønne opslag. Succesraterne her indikerer således ikke, at der er mangel på ansøgere til grønne forsknings- og innovationsmidler.
  • Succesraterne i udviklings- og demonstrationsprogrammerne ligger omkring de 30 procent, hvilket også svarer til succesraterne for virksomhedsrettede programmer i Danmarks Innovationsfond.
  • Ud af de syv indsatsområder i regeringens grønne forskningsstrategi gives der flest midler inden for de tre områder: Energiproduktion, landbrug og fødevareproduktion samt miljø og cirkulær økonomi.
  • De syv indsatsområder i regeringens grønne forskningsstrategi omfatter flg.: 1) Energiproduktion mv., 2) Energieffektivisering, 3) Landbrug og fødevareproduktion, 4) Transport, 5) Miljø og cirkulær økonomi, 6) Natur og biodiversitet og 7) Bæredygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser.

For yderligere oplysninger:

Pressekonsulent Nynne Jespersen Lee, Uddannelses- og Forskningsministeriet, nljl@ufm.dk, tlf. 72 31 81 07 

Handlinger tilknyttet webside