Gå til indhold

Innovation i Horizon Europe - status, udfordringer og muligheder for Danmark

Forsideillustrations tekst mangler
Rapporten giver en status på Danmarks deltagelse i de innovationsrettede programmer og projekttyper i Horizon Europe i årene 2021-23 og redegør for udfordringer og muligheder for at øge den danske deltagelse i internationale innovationsprojekter finansieret af EU.
: 11. november 2024
: 978-87-85248-08-4
: 978-87-85248-07-7
: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
: 2024
: 86
: Gratis

Rapporten belyser dansk deltagelse i Horizon Europes innovationsrettede programmer og projekttyper i årene 2021-2023. Den sætter fokus på to overordnede temaer:

  1. Status, udfordringer og potentiale i Danmarks deltagelse i Horizon Europes innovationsrettede programmer og projekttyper.
  2. Branchevariationer og den geografiske fordeling af ansøgere og deltagere i Danmark.

Analysen fastslår blandt andet, at:

  • 687 danske organisationer har været med i 1457 ansøgninger til de innovationsrettede programmer i Horizon Europe. 253 af disse ansøgninger blev bevilget.
  • Mange ansøgninger med dansk deltagelse er af høj kvalitet, men placeres på reservelisten eller under tilgængeligt budget og opnår dermed ikke finansiering.
  • Danske aktører deltager mest i projekter inden for European Innovation Council (EIC) og Klima, Energi og Mobilitet (søjle II), mens deltagelsen i projekter inden for Sundhed og Civil samfundssikkerhed (søjle II) er mindst.
  • Danmark har en lavere succesrate end Finland, Norge og Nederlandene, men højere end gennemsnittet for alle deltagerlande. Danmark rangerer næstlavest blandt de nordiske lande i forhold til modtagelse af midler fra de innovationsrettede programmer og projekttyper i Horizon Europe.
  • Organisationer, der har deltaget i og haft succes med nationale instrumenter, for eksempel Innovationsfondens program Innobooster, har højere succes i Horizon Europes innovationsrettede programmer.
  • Ansøgere som på organisationsniveau er placeret i geografisk nærhed til innovationsmiljøer har højere succesrate i Horizon Europe end andre ansøgere.

Analysens resultater danner afsæt for en perspektivering i forhold til mulige fremtidige opmærksomhedspunkter, indsatser og aktiviteter på tværs af både Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, øvrige myndigheder og interessenter, som kan overvejes i det fremtidige arbejde for styrket dansk deltagelse i EU’s innovationsprogrammer.

Læs mere

Kontakt

Emma Emilie Højer Lindgreen-Winther
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 78 99
Email: ehw@ufm.dk
Barbara Spano
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 95 15
Email: bsp@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 12. november 2024