Formand for Kvalifikationsnævnet er professor Stine Jørgensen, Københavns Universitet. Ud over formanden omfatter nævnet en række sagkyndige medlemmer, som tilsammen har sagkundskab inden for alle de uddannelsesområder, der hører under Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Børne- og Undervisningsministeriet.
Formanden og medlemmerne beskikkes for fire år ad gangen. Aktuelt er de beskikket for perioden juli 2024 til juni 2028.
I hver klagesag består nævnet af en formand og mindst to sagkyndige medlemmer. Formanden er således permanent i alle sagerne, mens de sagkyndige varierer efter det konkrete fagområde, som afgørelsen vedrører.