Gå til indhold

Pædagog i folkeskolen

Arbejde som pædagog i folkeskolen med udenlandske kvalifikationer

Hvis du har erhvervsmæssige kvalifikationer, der giver dig ret til at arbejde som pædagog i skoler i dit uddannelsesland, kan du ansøge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om at få tildelt undervisningskompetence, dvs. godkendelse til at arbejde som pædagog i folkeskolen.

Du skal udfylde denne blanket:

Hvis styrelsen kan godkende dine erhvervsmæssige kvalifikationer direkte, får du tilsendt et brev, hvoraf det fremgår, at du kan søge stillinger som pædagog i den danske folkeskole.

I nogle tilfælde giver styrelsen en betinget godkendelse. For at få fuld godkendelse skal du i så fald gennemføre såkaldte udligningsforanstaltninger på en af følgende måder:

  • Gennemføre egnethedsprøve eller
  • Gennemgå en prøvetid på op til to år (gælder kun for EU- og EØS-borgere).

Når du er færdig med udligningsforanstaltningerne, skal du anmode styrelsen om en endelig godkendelse.

Hvis du ikke har en pædagoguddannelse

Hvis du ikke har erhvervsmæssige kvalifikationer, der giver ret til at arbejde som pædagog i skoler, kan du ikke få blive anerkendt som pædagog i folkeskolen. Du kan uddanne dig til pædagog i folkeskolen på en af de følgende måder:

Andre muligheder

Du kan søge tidsbegrænsede stillinger (vikarjob) i folkeskolen. Det kræver ikke godkendelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Undervisningen i folkeskolen foregår normalt på dansk.

Love og regler

 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024