Gå til indhold

EU-regler om vurdering og anerkendelse

Anerkendelsesdirektivet skal gøre det lettere for EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv i et andet medlemsland, når de er kvalificerede til det i hjemlandet.

Anerkendelsesdirektivet

Anerkendelsesdirektivet bygger på, at en EU/EØS-borger er kvalificeret til at udøve et erhverv i et andet EU/EØS-land, hvis han eller hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.

Se anerkendelsesdirektivet:

Den generelle ordning

Udgangspunktet er, at værtlandet skal anerkende en ansøgers erhvervsmæssige kvalifikationer, når ansøgeren har fuld adgang til at udøve det samme erhverv i hjemlandet.

Værtslandet skal også give anerkende fagfolk, hvis erhverv ikke er lovreguleret i hjemlandet, men som har arbejdet på fuld tid inden for det pågældende erhverv i mindst 1 år inden for de seneste 10 år.

Hvis der er væsentlige forskelle mellem de kvalifikationer, som ansøgeren har fået i hjemlandet, og de erhvervskvalifikationer, som kræves i værtslandet, kan værtslandet kræve, at ansøgeren gennemgår en egnethedsprøve eller prøvetid.

Erhverv med automatisk anerkendelse

Inden for bestemte erhverv er der regler om automatisk anerkendelse. Det gælder erhvervene læge, speciallæge, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge, specialtandlæge, dyrlæge, farmaceut, jordemoder og arkitekt.

EU/EØS-borgere, der er kvalificerede til at udøve et af de nævnte erhverv i hjemlandet, har ret til automatisk anerkendelse, hvis deres kvalifikationsbevis er nævnt i anerkendelsesdirektivets bilag V. Denne automatiske anerkendelse er mulig, fordi uddannelseskravene er blevet harmoniseret.

Bemærk:

  • For erhvervet jordemoder gælder der betingelser om erhvervserfaring m.v.
  • Arkitekt er ikke et lovreguleret erhverv i Danmark.

Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

Anerkendelsesdirektivet skelner mellem etablering (varigt arbejde) og levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde). Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et EU/EØS-land, har man ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlighedsvist i et andet EU/EØS-land.

Inden man påbegynder arbejdet, skal man sende en skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed, hvis det kræves i værtslandets lovgivning om erhvervet.  Myndigheden kan kontrollere den faglige kvalifikation, når det drejer sig om et erhverv med konsekvenser for den offentlige sundhed eller sikkerhed, medmindre det er omfattet af automatisk anerkendelse. Hvis der ikke er et krav om anmeldelse efter lovgivningen, kan man udøve erhvervet uden at sende en anmeldelse.

Europæisk erhvervspas (EPC)

Det europæiske erhvervspas (European Professional Card, EPC) er en elektronisk procedure for anerkendelse af kvalifikationer på udvalgte erhvervsområder.

Fælleseuropæisk advarselssystem

Et advarselssystem er indført for at forebygge, at personer, der er frakendt retten til at udøve bestemte erhverv, fortsætter med at udøve erhvervet i andre medlemsstater.

Omfanget og grundlaget for regulering af erhverv i medlemsstaterne

Transparensinitiativet stiller krav til medlemsstaterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede erhverv. Formålet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.

Som led i transparensinitiativet redegør medlemsstaterne for anvendelsen af proportionalitetsprincippet ved lovregulering af det enkelte erhverv. Det gør de ved hjælp af Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv, REGPROF.

Transparensinitiativet blev i 2018 suppleret af et direktiv om proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv.  Dette direktiv har til formål at forbedre gennemsigtigheden af måden, hvorpå visse erhverv reguleres i medlemsstaterne. Det skal sikre, at nationale foranstaltninger er forholdsmæssige og ikke unødigt begrænser adgangen til erhverv eller skaber urimelige byrder på det indre marked. I forbindelse med reguleringen af erhverv vil medlemsstaterne skulle foretage en vurdering af berettigelsen af alle de nye eller ændrede regler, så deres indvirkning på interesserede parter og virksomheder kan vurderes.

Lande omfattet af anerkendelsesdirektivet

Direktiv 2005/36/EF gælder ikke alene for statsborgere fra EU-lande, men også for statsborgere fra de øvrige EØS-lande: Norge, Island og Liechtenstein.

For Schweiz gælder stadig de tidligere direktiver, hvilket navnlig betyder, at schweiziske statsborgere p.t. ikke er omfattet af reglerne for midlertidige tjenesteydere. 

Bekendtgørelser:

Gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet i Danmark

Anerkendelsesdirektivet (direktiv 2005/36/EF) er indarbejdet i dansk ret blandt andet ved:

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen koordinerer administrationen af direktivet i Danmark og fungerer som støttecenter:

Se også:

Andre EU-regler og internationale regler

På nogle erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet gælder der sektorspecifikke EU-regler, og anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært.

For maritime erhverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfarende, hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke finder anvendelse. Inden for visse søfartserhverv gælder der desuden særlige internationale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler. Anerkendelsesdirektivet gælder kun i begrænset omfang for visse maritime erhverv, der har tilknytning til handelsflåden og inden for fiskeri.

Se også:

Flere oplysninger

Nærmere oplysninger om love og regler kan søges på følgende adresser:

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. august 2024