Gå til indhold

Autorisation: ansøgninger efter EU-reglerne

Læs her, hvordan du får lov til at arbejde inden for et lovreguleret erhverv efter EU-reglerne.

Hvis du vil etablere dig eller arbejde i længere tid i Danmark, skal du ansøge om autorisation eller lignende offentlig godkendelse. Læs videre her på siden.


Hvordan ansøger man om autorisation eller lignende?

Du skal sende en ansøgning til den kompetente myndighed med dokumentation for dine kvalifikationer m.m.

Se adresse og retningslinjer under det enkelte erhverv:


Hvor lang tid tager det?

Den kompetente myndighed skal give dig et svar senest tre måneder efter den dag, hvor myndigheden har modtaget alle nødvendige dokumenter. Dog kan den i særlige tilfælde forlænge sagsbehandlingstiden til fire måneder.


Hvad fører ansøgningen til?

Den kompetente myndighed kan nå frem til en positiv, betinget eller negativ afgørelse:

  • Positiv afgørelse: Du får fuld adgang til at udøve dit erhverv på de vilkår, der gælder for danske statsborgere. Afgørelsen indeholder oplysninger om, hvilket erhverv du har fået adgang til at udøve, og i visse tilfælde hvor lang tid denne ret gælder, herunder hvornår du skal forny dit autorisationsbevis.

  • Betinget afgørelse: Du kan få fuld adgang til at udøve dit erhverv, efter at du har bevist, at du er fuldt kvalificeret til at udøve dit erhverv her i landet. Det kan du gøre gennem enten en egnethedsprøve eller en prøvetid, som fastlægges af den kompetente myndighed. Du har ret til selv at vælge mellem egnethedsprøve og prøvetid. Undtaget fra denne ret er kun personer, som søger om dansk advokatbeskikkelse og visse revisorer. Afgørelsen skal være begrundet og ledsaget af en klagevejledning.

  • Negativ afgørelse: Du får ikke adgang til at udøve dit erhverv i Danmark. Afgørelsen skal være begrundet og ledsaget af en klagevejledning.


Midlertidig tjenesteyder

Hvis du kun vil udføre tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvis i Danmark, er der en hurtigere procedure, hvor man normalt blot skal anmelde sig.


Det europæiske erhvervspas – EPC

Det europæiske erhvervspas, EPC, er en elektronisk procedure, som du kan bruge til at få dine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i et andet EU/EØS-land.

EPC fås til disse erhverv:

  • Sygeplejerske med ansvar for almen sundheds- og sygepleje
  • Farmaceut
  • Fysioterapeut
  • Bjergfører
  • Ejendomsmægler

Du kan ansøge om et EPC, hvis du ønsker adgang til at udøve dit erhverv på fast basis, men også hvis du ønsker at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist.


Andre spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på tlf. 7231 8700 eller .

Du kan også kontakte styrelsen, hvis du kommer ud for problemer i forbindelse med anerkendelsen. Styrelsen kan som støttecenter give yderligere oplysninger og bistand.


Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024