Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der har godkendt de fem projekter på baggrund af ansøgning til et puljeopslag, der havde frist den 17. september 2024.
Puljen var på 10 mio. kr., og er en del af udmøntningen af regeringens digitaliseringsstrategi. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udmønter også 10 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til efteruddannelse og fastholdelse af it-specialister.
Projektansøgninger til dette puljeopslag skulle adressere den stigende efterspørgsel på specialiserede it-kompetencer i både erhvervslivet og i den offentlige sektor ved at udforme forløb og indsatser målrettet ét af følgende formål:
- Efteruddannelse målrettet it-medarbejdere og/eller medarbejdere, der på
sigt vil kunne varetage specialiserede it-funktioner. - Fastholdelse af internationale studerende gennem erhvervskandidatordningen.
Fire af de fem godkendte projekter er udvalgt, da de lever op til puljeopslagets formål vedrørende efteruddannelse af it-medarbejde, mens ét projekt ansøgt af Aarhus Universitet adresserer formålet om at fastholde internationale studerende gennem erhvervskandidatordningen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen modtog 6 ansøgninger til puljeopslaget, og der blev samlet set søgt om ca. 16 mio. kr.
De godkendte projekter:
Work And Study Programme in Computer Science at Aarhus University
Institution(er)
Aarhus Universitet (projektleder)
Fokus
Med projektet ønsker AU (Computer Science) at udvikle en model for erhvervskandidatuddannelse, der gennem målrettet international rekruttering og effektiv virksomhedskontakt kan tiltrække, onboarde og fastholde
endnu flere internationale universitetsuddannede IT-specialister til gavn for både
erhvervslivet og offentlige institutioner i Jylland.
Projektperiode
01.01.2025-31.12.2027
Mikro-certificeringer indenfor IT-sikkerhed
Institution(er)
Copenhagen Business Academy/ SmartLearning (projektleder)
Fokus
CPH-Business/SmartLearning ønsker med udgangspunkt i eksisterende moduler
at udvikle og udbyde mikroforløb som online kurser i IT-sikkerhed til relevante medarbejdere.
Projektperiode
01.01.2025-31.12.2026
Nye fagmoduler i digital sikkerhed - Understøttelse af efterspørgslen på it-faglig kompetenceudvikling af den danske arbejdsstyrke
Institution(er)
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (projektleder)
Fokus
Formålet med projektet er at udvikle moduler på akademiniveau svarende til minimum 20 ECTS-point inden for IT-sikkerhed for generalister, herunder at gennemføre undervisning for min. 30 deltagere på de udviklede fagmoduler i et hybridt og fleksibelt format. Fagmodulerne udvikles i tæt samarbejde med arbejdsmarkedet parter, der kan understøtte relevans i forhold til nyeste viden, trends, netværk, mv.
Projektperiode
01.01.2025-31.12.2025
Fremtidens digitale integratorer: National efteruddannelsesplatform for bæredygtig AI
Institution(er)
Danmarks Tekniske Universitet (projektleder)
Fokus
Formålet med projektet er at styrke udvikling og udbud af efteruddannelse inden for bæredygtig kunstig intelligens (AI).
Projektet opererer på to sammenhængende niveauer:
- Et strategisk niveau mhp. at etablere et nationalt forum for universitetsbaseret efteruddannelse og afholdelse af årlig konference (500 deltagere pr. år).
- Et operationelt projekt niveau mhp. at udvikle økonomisk bæredygtige efteruddannelsesformater.
Projektperiode
01.01.2025-31.12.2025
Formel efteruddannelse for IT-professionelle
Institution(er)
University College Nordjylland (projektleder)
Fokus
Projektet ønsker at styrke Region Nordjyllands teknologiske kapacitet ved at tilbyde to moduler i AI-uddannelse for IT-professionelle i Nordjylland.
Projektperiode
01.01.2025-31.12.2027