Gå til indhold

Oktober 2021: Konterings- og fordelingsvejledningen for år 2022 er nu tilgængelig

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggør årligt en version af konterings- og fordelingsvejledningen senest 1. oktober forud for det kommende regnskabsår.

Konterings- og fordelingsvejledningen for år 2022 kan nu findes på UFM’s hjemmeside:

Hvad er nyt?

I den nye version af vejledningen er der bl.a. indarbejdet

  • delformål for formålene 2-5 i kapitel 8
  • tilpasninger i kapitel 2 vedr. artskonti om bl.a. rekvirenter, handel mellem selvejende institutioner og SPS
  • en tilpasning af kapitel 3 om delregnskaber, så det svarer til Budgetvejledningen for 2021
  • en beskrivelse af muligheden for at oprette flere delregnskaber i SLS.

Projektgruppen arbejder i efteråret videre med en model for enhedsomkostninger på enkeltuddannelser samt opgørelse af omkostninger på delformål under formål 2-5 i tæt dialog med institutionerne. Principperne om fordeling af formål 6 og 7 på de faglige formål udarbejdes i 2022.

Spørgsmål til vejledningen kan henvendes til faelleskontoplan@ufm.dk. 

CØSA-DST bro udvidet med efter- og videreuddannelse

UFS har udarbejdet en bro mellem CØSA-formålskoder og Uddannelsesregistrets uddannelseskoder (de nye delformål), som flere erhvervsakademier og professionshøjskoler har efterspurgt. Kodebroen mellem CØSA-formål og Uddannelsesregistrets delformål er blevet udvidet med Åben Uddannelse/VEU.

UFS arbejder på at indarbejde kodebroen mellem CØSA-formål og uddannelsesdelformål i takstkataloget på hjemmesiden og i tilskudsdokumentationen fra CØSA.

Projektets fokus i efteråret 2021

Webinarer om eksternt finansierede projekter

Vi får mange spørgsmål til konteringen af eksternt finansierede projekter. Derfor har vi valgt at sætte lidt flere ord på vejledningen i et webinar-format. Her gennemgås vejledningen med lidt flere detaljer og forklaringer i fire videoer, som kan ses samlet eller hver for sig.

De fire videoer offentliggøres på UFM’s hjemmeside i uge 41. Vi sender et link ud til alle ERFA-grupperne, når de er publiceret. 

Når alle har haft mulighed for at se præsentationerne, arrangeres der spørgetimer i erfa-grupperne til spørgsmål og gennemgang i de enkelte grupper. God fornøjelse!

Kontoskemaer

Vi arbejder i øjeblikket på at udarbejde kontoskemaer til Navision, som kan bruges til opstilling af årsrapporten ud fra regnskabet i Navision.

Vi forventer at udsende kontoskemaerne sammen med det øvrige årsrapportmateriale. Vi forventer ligeledes at præsentere kontoskemaerne på erfa-møder i løbet af efteråret.

Regnskabsudvalget

I forbindelse med projektets overgang til drift nedsættes der i 2022 et regnskabsudvalg. Regnskabsudvalget vil som udgangspunkt mødes to gange årligt og drøfte hhv. årsrapportskabelonen og konterings- og fordelingsvejledningen.

Hver delsektor vil være repræsenteret i udvalget med 1-2 medlemmer, som udpeges af de respektive delsektorers sekretariater. UFS vil tage kontakt til sekretariaterne med henblik på nedsættelse af regnskabsudvalget.

Indlevering af regnskabsdata for 2021

UFS er i dialog med Økonomistyrelsen om en løsning, hvor data fra Navision Stat kan afleveres via SKS-systemet, uden at institutionerne nødvendigvis anvender SKS' periodestyring.

For 2021 forventes data dog at blive indsamlet ved indsendelse af datafiler (excel/csv/xml) pr. mail. UFS forventer at udarbejde en LDV-rapport til Navision Stat-brugere til formålet. Der følger nærmere information i løbet af efteråret.  

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024