Udkastet til vejledningen er nu tilgængeligt på projektets hjemmeside: www.ufm.dk/faelles-kontoplan/konterings-og-fordelingsvejledningen.
Projektgruppen modtager frem mod den 5. december inputs og kommentarer til vejledningen på faelleskontoplan@ufm.dk. Af hensyn til indarbejdelsen inden juleferien 2019 beder vi om så konkrete input og kommentarer som muligt. Generelle input modtages også gerne til det videre arbejde med vejledningen i 2020.
Delformålsnummerstruktur
Nummerstrukturen for delformål er ligeledes nu tilgængelig i excel-format på projektets hjemmesidehttps://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/faelles-kontoplan/konterings-og-fordelingsvejledningen/uddannelsesregistret
Institutionerne kan anvende nummerstrukturen til opgørelse af omkostninger på delformål i regnskabssystemet eller til fordeling på delformål i afrapporteringen. Institutioner, der anvender egen nummerstruktur til delformål i den løbende registrering, skal således afrapportere på ovenstående nummerstruktur via en kontobro.
Den endelige udgave af Konterings- og fordelingsvejledningen publiceres den 19. december 2019. Såfremt I har nogen spørgsmål, er I velkomne til at kontakte projektgruppen på faelleskontoplan@ufm.dk
Med venlig hilsen
Projektgruppen for fælles kontoplan