Delformål under formål
Forventes det, at driftstilskud fra styrelsen kommer til at blive udbetalt på nye udmeldte delformål?
Der vil gå nogle år før CØSA formålene er helt udfaset af tilskudsbrevene. Indtil da vil det være muligt på posteringslisterne fra Brevportalen, at se hvilken note i årsregnskabet tilskud skal rapporteres på.
Hvilke af de nye delformål skal kommende tilskudsudbetalinger registreres på?
Den fælles kontoplan stiller ikke krav om, at statstilskud formålsfordeles. Hvis man ønsker at bogføre indtægter på delformål kan disse ses på posteringslisten i brevportalen.
Hvordan konteres markedsføringsomkostninger?
Hvis markedsføringsomkostningerne vedrører tiltrækning af studerende, skal omkostningerne henføres til hovedformålet uddannelse, da det i så fald ikke er en generel støtte- eller servicefunktion, men en formålsrettet støttefunktion.
Markedsføring kan i princippet også høre under hovedformål 6 (generelle fællesomkostninger), hvis det f.eks. drejer sig om generel markedsføring mhp. rekruttering af medarbejdere (HR). Den ”kommunikation”, der henvises til under servicefunktioner i beskrivelsen af formål 6, vedrører intern kommunikation samt generel ekstern kommunikation (pressehåndtering for ledelsen mv.).
Delformål under formål 1. Uddannelse
Skal indtægter og omkostninger bogføres på delformål?
Det er ikke obligatorisk at bogføre indtægter og omkostninger på delformål i økonomisystemet. Såfremt institutionen ønsker at bogføre på delformål, anbefales det, at styrelsens nummerstruktur for delformål anvendes.
Der er udelukkende krav om rapportering på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens delformål.
Hvilke delformål skal anvendes til enkeltfag, praktik og udenlandske selvbetalere?
Der oprettes ikke separate delformål til aktiviteterne enkeltfag, praktik samt udenlandske selvbetalere. Aktiviteterne skal registreres på den relevante uddannelse (DST kode). Institutionernes lokale behov for styring af disse aktiviteter vil kunne ske via institutionsspecifikke underspecifikationer og øvrige dimensioner.
Hvilket delformål skal realkompetencevurdering registreres/rapporteres på?
Realkompetencevurdering skal registreres på delformål 19900.
Hvilke delformål skal anvendes til fleksible forløb?
Afsluttende projekter såvel som vejledning ved fleksible forløb registreres på de respektive delformål:
8413 Akademiuddannelse, fleksibelt forløb
8599 Diplomuddannelse, fleksibelt forløb
8811 Pædagogisk, fleksibelt forløb, master
8995 Samfundsvidenskab, fleksibelt forløb, master
8996 Naturvidenskab, fleksibelt forløb, master
8997 Teknisk videnskab, fleksibelt forløb, master
8998 Humanistisk, fleksibelt forløb, master
8999 Teologisk, fleksibelt forløb, master
Delformål under formål 2. Forskning
Hvilket delformål skal anvendes til forskning?
Uanset finansieringskilde skal forskningsaktiviteter fordeles på de faglige hovedområder (udenfor regnskabet). De faglige hovedområder er defineret af OECD i den såkaldte Frascati-manual.