Uddannelse
I forbindelse med implementeringen udbydes et uddannelsesforløb for henholdsvis institutionsspecialister og studieadministrative medarbejdere: Et fælles grundkursus for begge roller (2 dage) og en overbygning for institutionsspecialisterne (1 ekstra dag).
Kurserne afholdes af Netcompany, og indholdet er tilrettelagt på baggrund af dialog med UFS (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) og institutionerne samt tilpasset på baggrund af erfaringer fra pilotimplementeringen.
Ved alle kurser er der en underviser fra Netcompany og en repræsentant fra SIS/esas-supporten til stede.
Undervisningsformen veksler mellem oplæg og hands-on øvelser, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve systemet.
Planen for brugeruddannelse vil blive gennemgået på implementeringsmøder for alle udrulningsbølger, og man kan læse mere i implementeringshåndbogen - find den under 'Materialer'.