Gå til indhold

esas-opdatering i PROD-miljøet den 07-10-2021

Release 1.3.1.660

 

Data i præprod (PP)

Nuværende kopi af data fra PROD-miljøet er fra den 04-10-21


Rettelser i denne opdatering

Studerende kan ikke hente karakterer og udskrifter i nemStudie (SISESAS-4753)
Problemstilling:
Studerende kan ikke selv hente udskrifter i nemStudie.

Løsning:
Problemet var isoleret til Safari-browsere og er nu løst.


Lærerstuderende udløser for meget STÅ (8. sem) (SISESAS-4899)
Problemstilling:
Vi har en studerende, der udløser STÅ for 8. semester, som slet ikke burde udløse STÅ. Da vi undersøger sagen, viser det sig, at esas ikke finder nogle beståede GUEr bortset fra de konverterede og indberettede semestre til og med 7. semester, som var håndteret af den tidligere SEM-løsning. Da den ikke finder nogle beståede GUEr, foretages der ikke nogen opdatering, hvilket er en udfordring, da linjen på 8. semester skulle nedskrives til 0 STÅ.

Løsning:
Koden er tilrettet, således at fremtidige semestre bliver nedskrevet til 0 STÅ, hvis der ikke findes nogen beståede GUEr.

Ved kørsel af arbejdsprocessen til opdatering af studieforløb sættes STÅ tilbage til 0 på det 8. semester.

 

Studieforløbslinjerne med ikoner mangler (SISESAS-4875)
Problemstilling:
Der mangler studieforløbslinjer på de studerende.
Denne fejl blev rettet med et hotfix i produktion den 29-09-2021. For nogle brugere var der dog fortsat problemer med visningen af studieforløbslinjen.

Løsning:
Studieforløbslinjen viser igen ikoner baseret på, hvad der står i de relaterede posters semesterværdier.
I nogle tilfælde løses det ved at brugeren clearer sin browser cache.

 

Studerende kommer ikke på bedømmelsesrunder (SISESAS-5062)
Problemstilling:
De studerende på en PUE kommer ikke automatisk på bedømmelsesrunden. Fejlen opstod i forbindelse med en kodeændring ved sidste deploy den 23-09-21.

Løsning:
Denne fejl blev rettet med et hotfix i produktion den 29-09-2021.Nu er den gamle kode aktiv igen, og det har løst problemet.

Workaround:
Hvis du har en bedømmelsesrunde, som mangler nye bedømmelser, kan du enten tilknytte dem manuelt, eller slette bedømmelsesrunden og lave en ny.

Den nye bedømmelsesrunde kan også trigges ved at sætte PUEns status til ’Planlagt’ --> gemme --> ændre PUEns status til ’Aktiv’ --> Gemme. Så oprettes bedømmelsesrunden og de ikke-beståede GUEr får tilknyttet bedømmelser.

 

Synkronisering fra esas til nemStudie tager over 2 timer (En forbedring af SISESAS-4354)
Problemstilling:
Det kan tage flere timer før en besked modtages i nemStudie, fra det tidspunkt den oprettes i esas.

Løsning:
Der er oprettet et nyt job som klarer store synkroniseringer, så de normale jobs ikke påvirkes ved ændring af en publisering med mange ansøgninger.

  

Jobbet som opdaterer indberetningslinjer - læreruddannelsen (SISESAS-5080)
Problemstilling:
Jobbet som opdaterede indberetningslinjer for læreruddannelsen blev ved seneste deploy udvidet til at omfatte alle uddannelser med opgørelsesmetode SEM. Det satte et for stort pres på job-køen og gav for lange svartider til CØSA. Jobbet blev derfor fjernet på PROD-miljøet, så institutionerne kunne indberette til CØSA den 24-9-21. Problemet med jobbet, der opdaterer indberetningslinjerne, skal dog stadig løses.

Løsning:
Jobbet som opdaterer indberetningslinjer ændres, så det igen kun køres for læreruddannelsen. Hvis der ønskes en opdatering af indberetningslinjer for SEM-opgørelsesmetoden, kan dette fortsat gøres ved at køre arbejdsprocessen 'Opdater indberetningslinjer SEM'.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024