Gå til indhold

Opmærksomhedspunkter vedrørende meritering på ”kommende studieforløb”

I forbindelse med implementering af funktionalitet til understøttelse af overflytninger mellem to juridiske institutioner er der introduceret nogle fejl og uhensigtsmæssigheder i esas. Nedenfor beskrives et par vigtige opmærksomhedspunkter.

Merit og bedømmelsesdato

Når du anvender funktionaliteten med merit fra tidligere studieforløb til det kommende studieforløb, angiver esas automatisk den dato hvor registrering af merit foretages som bedømmelsesdato. Dette vil typisk være en dato der ligger før studiestarten på den modtagne institution.

Der arbejdes på en løsning af denne udfordring.

Indtil videre bør institutionerne følge disse retningslinjer:

Den bedømmelsesdato esas automatisk sætter skal ikke ændres.

UFS vil sikre, at der på studieforløb hvor der findes merit, der har en bedømmelsesdato som ligger før studiestart på institutionen, justeres med en bedømmelsesdato, der ligger efter studiestart på institutionen. Dette vil ske ved kørsel af script inden der skal foretages indberetning af STÅ i marts måned.

Ovenstående problemstilling gør sig ligeledes gældende i forbindelse med merit på genoptag.

GUE, start- og slutdato

Når du registrerer merit, på et kommende studieforløb, understøtter funktionaliteten aktuelt ikke, at GUEs start- og slutdato justeres svarende til bedømmelsesdato for merit.

Indtil videre bør institutionerne følge disse retningslinjer:

Når der gives merit på en GUE bør GUEs  start- og slutdato manuelt ændres til samme dato som studiestart på institutionen.

Der anvendes følgende fremgangsmåde med udgangspunkt i studieforløbets undergitter med GUEr:

Marker studieforløbets GUEr hvorpå der er registreret merit

Klik herefter på ”Aktiver”

Marker igen samme GUEr

Klik herefter på ”Rediger”

Anfør studiestartsdatoen i feltet ”Startdato” og ”Slutdato” (eksempelvis 1. februar 2024)

Klik herefter på ”Skift”

Marker igen samme GUEr

Klik herefter på ”Deaktiver”

Vælg ”Gennemført”

Klik ”Deaktiver”

Nu vil studieforløbet være placeret korrekt.

Læs i øvrigt, faktaark i esasONE via dette link:

Faktaark: Kommende studieforløb og berørt funktionalitet

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 26. januar 2024