Den mekaniske beregningsmodel
Modellen består af en mekanisk beregningsmodel, som er suppleret med en række fleksibilitetsmuligheder for institutionerne, som kan anvendes efter aftaler mellem ministeriet og institutionerne.
Modellen bliver hvert år genberegnet med henblik på at identificere om nye uddannelser har markante og systematiske ledighedsudfordringer. Modellen tager udgangspunkt i uddannelsesgrupper og uddannelser (og ikke de enkelte udbud).
Udtagelse
Uddannelserne udtages til dimensionering, hvis:
-
De er del af en uddannelsesgruppe med markant og systematisk overledighed
-
De som enkeltuddannelse har markant og systematisk overledighed
Ved markant overledighed forstås, at en dimittendårgang har mindst 2 procentpoint højere ledighed end gennemsnittet for de videregående uddannelser samlet set.
Ved systematisk overledighed forstås, at mindst 70 pct. af de seneste (op til) 10 dimittendårgange har markant overledighed.
Det anvendte ledighedsmål i modellen er bruttoledigheden for årgange af dimittender målt i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse. Der skal minimum foreligge tre ledighedsmålinger. Der beregnes kun ledighedsmålinger, hvis der er mindst 10 dimittender.
Beregning af dimensionering
For uddannelser med markant og systematisk overledighed beregnes et loft over optaget ud fra det historiske optag på den enkelte institution.
Loftet beregnes ud fra uddannelsernes gennemsnitlige optag de seneste 5 år. Det gennemsnitlige optag reduceres med 10, 20 eller 30 pct. afhængigt af, hvor høj overledigheden har været de seneste 5 år.
Optaget kan samlet set dog maksimalt reduceres med 30 pct. af det samlede optag det seneste år. Er det samlede optag i det seneste år højere end det gennemsnitlige optag, mindskes reduktionssatsen.
Det, at loftet på den enkelte institution fastsættes ud fra institutionens gennemsnitlige optag de seneste 5 år, betyder, at institutioner, der har øget optaget over de seneste 5 år, skal reducere mere i forhold til det seneste optag, end institutioner med et stabilt optag. Det betyder desuden, at reduktionen på de enkelte institutioner kan være større end 30 pct. forhold til seneste optag - eller være negativ.
Praktisk implementering
Institutionerne kan i dialog med ministeriet beslutte, hvordan reduktionen af optaget fordeles mellem de dimensionerede uddannelser og udbud. Institutionerne kan desuden efter godkendelse flytte op til 15 pct. af den samlede reduktion til uddannelser, der ikke er udtaget til dimensionering efter beregningsmodellen, hvis dette kan begrundes med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov.
Institutionerne kan herved friholde uddannelser for reduktioner, hvis der er højere lokal efterspørgsel efter dimittenderne, end der er i resten af landet. Omvendt kan institutionerne vælge at lukke udbud og tildele pladserne til andre udbud eller andre uddannelser.
Loftet over optaget på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser indfases lineært over en periode på fire år. For så vidt angår kandidatdimensionering indfases loftet over tre år. I de tilfælde, hvor der er markant overgang fra en bestemt bacheloruddannelse til den pågældende kandidatuddannelse, påbegyndes indfasningen af kandidatloftet først efter 3 år, så universiteterne har mulighed for at tilpasse optaget på bacheloruddannelsen. Imens må optaget på kandidatuddannelsen ikke stige.
Opfølgningen på overholdelse af dimensioneringen sker samlet pr. institution og ikke på de enkelte uddannelser.
Dimensioneringsperiode
Dimensionering har tidligere været opgjort per tilgangsår: 1. oktober til 30. september (vinteroptag + sommeroptag). Fra og med året 2021 er dimensioneringsperioden overgået til studieår (sommeroptag + vinteroptag). Dimensioneringen for studieåret 2021/22 omfatter således sommeroptaget 2021 og vinteroptaget 2022.
Opfølgningsgrundlag
Dimensioneringen baseres fremadrettet på optagstal indberettet til Uddannelses-og Forskningsministeriet og ikke på Danmarks Statistiks tilgangstal. Overgang til studieår og optagstal betyder bl.a.:
- Overensstemmelse med planlægning af optaget og større datagenkendelighed
- Harmonisering af datagrundlaget mellem ledighedsbaseret og uddannelsesspecifik dimensionering
- Hurtigere opfølgning på overholdt dimensionering