Nordiske institutioner udvikler nyt vejledningskoncept: Konsekvenspædagogisk vejledning af unge og voksne er vejen frem

Der er brug for nytænkning, hvis den europæiske ungdomsarbejdsløshed skal bringes ned. Flere unge skal have en uddannelse, og både ressourcestærke og udsatte unge skal rustes til at få uddannelse og job. Men hvordan? Fire nordiske uddannelses- og vejledningsinstitutioner har et bud: Styrk vejledningen af de unge ved hjælp af en succesfuld pædagogisk tilgang: Konsekvenspædagogikken.

Konsekvenspædagogikken har rødder i eksistensfilosofien, og tanken bag er, at den unge får opbygget sine sociale og faglige kompetencer, så han eller hun bedre bliver i stand til at overskue og tage ansvar for sine egne handlinger. Og hvad er det så, at konsekvenspædagogikken kan tilføre vejledning af unge og voksne?

Vejledning i at håndtere den store personlige frihed

Kristian Gert Sørensen, der er udviklingskonsulent hos TAMU – Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser – siger:

”Unge har aldrig tidligere i historien haft så mange muligheder at vælge imellem, som de har nu. Men mange unge har brug for tydelige rammer, så de ved, hvad der forventes af dem og kan se meningen med, hvad de laver. Som vejledere skal vi understøtte dem i at træffe valg, som sætter retning i deres liv. Konsekvenspædagogikken kan kvalificere en række kendte vejledningstilgange, så eleven får et større læringsudbytte og bliver klædt bedre på til at opnå en uddannelse og et job,” siger Kristian Gert Sørensen.

TAMU, der er en selvejende institution under lov om arbejdsmarkedsuddannelser, tilbyder uddannelser til unge mellem 18 og 30 år, som på grund af personlige og sociale vanskeligheder står uden for arbejdsmarkedet. Efter endt uddannelse inden for en af TAMU’s ni forskellige uddannelsesretninger er eleverne klar til et rigtigt job, og der følger jobgaranti med uddannelsesbeviset.

Konsekvenspædagogikken har krydset de nordiske grænser

Det var den danske pædagogiske praktiker Jens Bay (1940-2013), som oprindeligt udviklede konsekvenspædagogikken, da han gennem næsten 40 år var forstander for TAMU. Siden har pædagogikken bredt sig til både Norge og Sverige, og nu samarbejder TAMU og tre forskellige institutioner i de to lande om at videreudvikle og styrke den konsekvenspædagogiske vejledning, som institutionerne allerede praktiserer. Projektet har modtaget støtte fra Erasmus+ som et strategisk partnerskabsprojekt.

To af projektpartnerne, nemlig VGS Haugaland og VGS Bergeland, er en del af det almindelige uddannelsessystem i Norge. Som videregående skoler tilbyder de både studieforberedende og erhvervsrettede ungdomsuddannelser til 16-19 årige unge. Den tredje partner er Krami Malmø, som er en afdeling af den landsdækkende svenske vejledningsinstitution Krami. Institutionen hjælper voksne mænd og kvinder over 18 år, der har en fortid med kriminalitet eller misbrug, til at opnå uddannelse og job.

Forskelle i pædagogisk praksis beriger vejledningen

Alle fire institutioner har det til fælles, at de har lang erfaring med at praktisere konsekvenspædagogik. Men derudover er de vidt forskellige, og det er netop dét, der er den store styrke i udviklingssamarbejdet på tværs af grænserne, siger Kristian Gert Sørensen.

”Institutionerne i Norge og Sverige praktiserer vejledning, som vi hos TAMU kan lære meget af og omvendt. Vi har hver vores styrker, og når vi udforsker de forskelle, der er i vores pædagogiske praksis, skaber vi de optimale muligheder for, at vores medarbejdere bliver dygtigere vejledere. Fordi vi lærer af hinanden, kan vi skabe et fælles og dynamisk vejledningskoncept, der er bedre end det, vi hver især havde i forvejen,” siger Kristian Gert Sørensen.

Hvor de svenske vejledere hos Krami Malmø er dygtige til at arbejde med kollektiv vejledning, så kan de norske skoler noget særligt, når det gælder faglig vejledning. Og TAMU byder ind med lang erfaring med individuel vejledning, fortæller han.

Ny bog: Vejledning af både udsatte og ressourcestærke unge og voksne

Projektet, der slutter i sommeren 2018, har allerede kastet en lille film og en podcast af sig, der introducerer konsekvenspædagogisk vejledning for dem, der ikke kender begrebet på forhånd. Også en ny bog er udkommet og frit tilgængelig online.

Vejledning af eleven har altid har været bærebjælken i konsekvenspædagogik, men vejledningsbegrebet har tidligere ikke været klart nok formuleret, så det råder de fire institutioner nu bod på. Med udgangspunkt i mange konkrete eksempler fra vejledningspraksis i institutionerne viser bogen, hvordan konsekvenspædagogikken kan styrke vejlederne i deres daglige arbejde.

Samarbejdet henover grænserne viser, at konsekvenspædagogikken kan styrke vejledningen af mange forskellige grupper af unge og voksne: Både grupper på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og ressourcestærke grupper, fortæller Kristian Gert Sørensen.

”Vi fire institutioner er meget forskellige, og vi arbejder med vidt forskellige målgrupper. Men gennem projektet er det blevet klart, at vores lærere og vejledere faktisk gør mange af de samme ting, når de vejleder, og har succes med det. Det viser, at konsekvenspædagogisk vejledning kan bruges på tværs af uddannelsesinstitutioner og målgrupper, og derfor kan bogen forhåbentligt inspirere og bruges af mange lærere og vejledere, der ønsker at vejlede unge og voksne i at begå sig fagligt og socialt,” siger Kristian Gert Sørensen.

Social og faglig læring skal gå hånd i hånd

Forskning har vist, at sociale kompetencer er ligeså vigtige som faglige kompetencer, når unge skal opnå succes i deres uddannelses- og arbejdsliv, men det bliver ofte glemt i den uddannelsespolitiske debat, siger Kristian Gert Sørensen. Som vejledere gælder det om at huske begge dele, mener han.

”Som vejledere kan vi risikere at stirre os blinde på at understøtte enten elevernes faglige kompetencer eller deres sociale kompetencer. Men når vi arbejder med både at udvikle elevernes sociale og deres faglige læring, bliver de bedst muligt rustet til at indgå i og bidrage til fællesskabet på en uddannelse og på en arbejdsplads,” siger Kristian Gert Sørensen.

Nordiske lærere og vejledere: Dette er vejen frem

Efter 2,5 års udviklingssamarbejde er resultaterne tydelige for de fire partnerinstitutioner, fortæller Kristian Gert Sørensen.

”Vores medarbejdere opnår et fælles pædagogisk sprog om vejledning og bliver dygtigere. De bliver bedre i stand til at skelne mellem forskellige vejledningsformer, og de kan i højere grad støtte og sparre med hinanden om deres handlemuligheder som vejledere. Det betyder, at de bliver dygtigere til at understøtte eleverne i at finde frem til handlingsalternativer. Lærerne og vejlederne oplever selv, at de udvikler sig fagligt, og de siger, at dette er vejen frem,” siger Kristian Gert Sørensen.

Viser vej til målrettet vejledning af den enkelte

Konsekvenspædagogik åbner op for, at vejledningen af den unge og voksne bliver målrettet den enkelte elev og tager udgangspunkt i hans eller hendes aktuelle situation. Som eksempel giver Kristian Gert Sørensen en ung kvindelig elev hos TAMU, som begyndte dagen i værkstedet med at tjekke sin mobiltelefon, selvom mobiltelefoner ikke er tilladt. I stedet for blot at sige ’læg telefonen væk’, tog læreren udgangspunkt i pigens handling og spurgte, hvad hun brugte telefonen til. Forklaringen var, at pigen var boligløs og derfor var optaget af at finde et sted at sove.

”Når eleven har personlige og private problemer, skal hun også støttes i at tackle dem, så hun kan koncentrere sig om at lære. Som vejleder gælder det om at lytte til eleven, få stillet de rigtige spørgsmål og få lavet konkrete aftaler om, hvordan han eller hun kan handle. At give eleven tilstrækkelig plads og ro er vores store udfordring som vejledere, for vi vil gerne fortælle dem, hvad de skal gøre. Men eleverne skal kunne se sig selv i det, de skal kunne træffe deres egne valg, og dem skal vi respektere,” siger Kristian Gert Sørensen.

Se de nye materialer om konsekvenspædagogisk vejledning

Vil du vide mere om konsekvenspædagogisk vejledning, så se her:

• Ny bog ’Konsekvenspædagogisk vejleding’ er allerede udkommet. Bogen er for fx lærere, vejledere, mentorer og studerende på pædagogiske uddannelser, der ønsker at vejlede andre i at begå sig fagligt og socialt.
• Ny bog (udkommer i foråret 2018) om, hvordan man ledelsesmæssigt understøtter en konsekvenspædagogisk vejledningskultur.
• Podcasten ’Fra vilje til handling’ (19 minutter) om den unge mand Elis vej fra kanten af samfundet til arbejdsmarkedet.
• En podcast om kollektiv vejledning forventes klar i foråret 2018.
• En lille film (fire minutter) om konsekvenspædagogisk vejledning.

Materialerne er tilgængelige på TAMU's hjemmeside, som du finder her.

Projektets partnere:

TAMU – Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser – er en del af de danske arbejdsmarkedsuddannelser og målrettet unge og voksne på 18-30 år, som på grund af personlige og sociale udfordringer ikke har kunnet begå sig i det almindelige uddannelsessystem.

TAMU har seks uddannelsescentre (i Dragør ved København, Vordingborg, Odense, Vitskøl ved Limfjorden, Aarhus og Aalborg) og tilbyder brancherettede, individuelt tilrettelagte, 34 uger lange uddannelsesforløb. Uddannelsen sker på arbejdspladslignende vilkår inden for ni forskellige uddannelsesretninger: Bygningsservice, gartneri, jordbrug, kantine, metalindustri, rengøring, tekstil, transport og træindustri. TAMU har 540 årselever og 110 ansatte.

Haugaland VGS er en såkaldt videregående skole i det norske uddannelsessystem og står for uddannelsen af 16-19-årige unge. Skolen, som ligger i Haugesund Kommune på den norske vestkyst, tilbyder både studieforberedende og erhvervsrettede uddannelsesretninger. Haugaland VGS har også en afdeling for specialundervisning, står for fængselsundervisningen i Haugesund og har 800 elever og 170 ansatte.

Bergeland VGS er også en videregående skole i det norske uddannelsessystem, som står for uddannelsen af 16-19 årige unge. Skolen, som ligger i Stavanger på den norske vestkyst, tilbyder både studieforberedende og erhvervsrettede uddannelsesretninger. Bergeland VGS tilbyder også specialundervisning og har 900 elever og 165 ansatte.

Krami Malmø er et af i alt 24 svenske centre, som arbejder med vejledning af voksne jobsøgende over 18 år, som på grund af en social problematik med kriminalitet og/eller misbrug har svært ved at få et arbejde eller en uddannelse. Krami-centrene er et samarbejde mellem den svenske kriminalforsorg, arbejdsformidlingen og kommunerne.

Da Krami Malmø åbnede i 1980 var det med inspiration fra den danske konsekvenspædagogik, og siden er flere centre skudt op over hele Sverige, hvor 85 ansatte i dag arbejder med 1.000 mennesker årligt.