Pjecen ’Vejledning i et internationalt perspektiv’ giver et overblik over institutioners muligheder for at sende vejledere på efteruddannelse i udlandet og at deltage i samarbejdsprojekter på tværs af landegrænserne.
Gennem EU’s uddannelsesprogram Erasmus+ og Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram Nordplus kan institutioner søge om tilskud til at sende vejledere i praktik eller på kursus i de nordiske og europæiske lande. Derudover kan der søges om tilskud til at deltage i samarbejdsprojekter med andre organisationer og institutioner i Europa. Mulighederne varierer inden for de forskellige uddannelsessektorer.
Styrelsen for Videregående Uddannelser har udgivet pjecen, som beskriver de forskellige muligheder for vejledere inden for henholdsvis grundskole og ungdomsuddannelser (inkl. UU Centrene), almen voksenuddannelse og folkeoplysning og videregående uddannelser (inkl. Studievalg).
Pjecen er udarbejdet af Euroguidance og kan hentes digitalt via nedenstående link: