Vejledning under opholdet
Under udgående mobilitet vil danske unge ofte kunne trække på vejledere eller andre ressourcepersoner på stedet (dvs. i værtslandet), og en dansk vejleders rolle er derfor begrænset. I visse tilfælde kan man som vejleder dog godt blive inddraget, fx i forbindelse med krisesituationer, hvor det er nødvendigt, at der sker en koordination mellem kompetente personer i hhv. værts- og sendeland. Omvendt vil danske vejledere dog også ofte blive involveret i forhold til den indgående mobilitet, hvor en udenlandsk deltager henvender sig med problemstillinger, hvor de har behov for information og rådgivning i forhold til en dansk sammenhæng.
Indsatsen her er ofte situationelt bestemt; dvs. det er svært at sige noget generelt om, hvordan man som vejleder ruster sig til denne opgave metodemæssigt. Det er imidlertid vigtigt at kunne koordinere indsatsen mellem de forskellige ressourcepersoner på området, og her er der forskellige funktioner, der kan komme i spil – nogle af hvilke kan varetages af en vejleder eller indebærer vejledningsmæssige aspekter.
De relevante ressourcepersoner (der enten kan have deres funktion officielt eller uofficielt, have overlappende opgaver, og i nogle tilfælde slet ikke findes) er mentor, tutor og monitor.
Monitorfunktionen
”Monitor” betyder ”overvågning”, og funktionen er knyttet til varetagelsen af de praktiske aspekter: forsikring, lægehjælp, bolig, transport osv. Begrebet er brugt her som betegnelsen for den funktion i værtslandet, der overvåger deltagerens ve og vel under opholdet, og som kan bistå med information og praktisk bistand, hvis der opstår problemer, som deltageren ikke kan løse på egen hånd. Ofte varetages denne funktion af en projekt- eller programleder, når der er tale om udlandsophold, der foregår gennem en organisation eller en institution.
Monitorfunktionen handler i meget høj grad om at være til rådighed i krise-situationer – dvs. hvis deltageren kommer ud i situationer, som han eller hun ikke alene kan klare på egen hånd. Det eksakte indhold af monitorfunktionen afhænger af den enkelte deltagers behov. Nogle gange er der brug for nærmest konstant mandsopdækning – andre gange er det nok bare at efterlade et telefonnummer. Det gælder dog generelt for monitorfunktionen, at den altid – med undtagelse af akutte og alvorlige krisesituationer – er at betragte som hjælp til selvhjælp. Grundlæggende er den enkelte deltager selv ansvarlig for sit ophold.
Man skal som monitor være opmærksom på, at overdreven assistance og omsorg kan have negative konsekvenser for læreprocessen, fordi det kan berøve deltageren muligheden for at udvikle sine problemløsningskompetencer.
Mentorfunktionen
Mentoren er ansvarlig for deltageren på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen i udlandet. Mentorens opgave er at støtte deltageren i integrationen på arbejdspladsen eller i studiemiljøet og hjælpe med praktiske detaljer og problemstillinger i relation til denne.
Mentoren på en uddannelsesinstitution kan ofte være en vejleder eller en person med en vejlederfunktion. I så fald drejer det sig om pædagogisk uddannet personale, der tilmed ofte har erfaring med udenlandske elever/studerende.
På en arbejdsplads er det derimod ofte mere tilfældigt, hvem der får denne funktion, og mange virksomheder tænker ikke umiddelbart i disse baner. Derfor er det vigtigt i forbindelse med praktik i udlandet at insistere på at få udpeget en kontaktperson/mentor på arbejdspladsen, der kan følge praktikanten. Ligeledes er det en god idé at beskrive mentorens opgaver sammen med værtsvirksomheden, så misforståelser ikke opstår personen er ikke nødvendigvis i udgangspunktet pædagogisk uddannet eller har erfaring med håndteringen af udenlandske praktikanter.
En mentor varetager oftest en eller flere af de følgende opgaver:
- Introduktion til arbejdspladsen og kollegerne eller uddannelsessted og medstuderende
- Indslusning til opgaverne
- Kontaktperson på uddannelses- eller praktikstedet
- Deltagerens trivsel på arbejdspladsen eller i studiemiljøet
- Udarbejdelse af kort evalueringsrapport eller deltagelse i afsluttende evalueringsmøde.
Mange mentorer har påtaget sig opgaven frivilligt eller uofficielt, men det kan være en god idé, hvis der kan aftales et antal timer til mentorindsatsen, så opgaven synliggøres, og alle er på det rene med, hvad den indebærer tidsmæssigt. Dette kan også være en hjælp for mentoren i forhold til hans eller hendes foresatte, således at indsatsen g anerkendes i forhold til arbejdsbelastningen og ikke bare lægges oven i de normale arbejdsopgaver.
Vær opmærksom på, at ”mentor” og tutor” ofte bruges synonymt i mange sammenhænge.
Tutorfunktionen
”Tutor” og ”mentor” bruges ofte som synonymer, og i nogle tilfælde blot med den ene forskel, at ”mentor” anvendes i sammenhæng med praktikophold i en virksomhed, mens ”tutor” bruges på (videregående) uddannelsesinstitutioner. Tutorbegrebet er ydermere relativt velkendt og veldefineret i udlandet i studiemæssige sammenhænge (videregående uddannelse).
Tutor-begrebet bruges imidlertid her om den person/funktion, der står med det overordnede ansvar for læreprocessen i forbindelse med opholdet. Det vil i reglen også være den person, der har udarbejdet uddannelsesplanen og formuleret læringsmålene for opholdet sammen med deltageren. For personer, der rejser ud i forbindelse med en formel uddannelse, er dette ofte en lærer på uddannelsesinstitutionen i hjemlandet, men det kan også være en person på det udenlandske uddannelsessted.
- Udarbejdelse af læringsmål for opholdet (typisk sammen med deltageren og/eller den udsendende organisation)
- Vejledning i forhold til studieaktiviteter og læreprocesser
- Kontaktperson for alle henvendelser vedr. den enkelte deltagers læringsforløb
- Evt. dokumentation af jobfunktioner, erfaring eller studieaktivitet
- Beskrivelse og dokumentation af arbejdsopgaver ift. godkendelse og certificering
- Deltagelse i afsluttende evaluering (rapport eller møde).
Man kan evt. aftale et fast timetal, som tutoren har til rådighed for den enkelte deltager.
