Input til handlingsplanens første målsætning: Flere studerende skal have et studie- eller praktikophold i udlandet:
For studerende, der har et fremmedsprog som hovedfag eller linjefag, bør et udlandsophold indgå som en naturlig del af studiet.
Forbundet Kommunikation og Sprog mener, at det er en god idé at flere kommer på praktikophold i udlandet, og helst i lande, hvor hovedsproget ikke er engelsk. Alle sprogstuderende bør naturligvis deltage i studie- og praktikophold i lande, hvor sproget og kulturen er relevant i forhold til deres uddannelse.
Input til handlingsplanens anden målsætning: Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer
Forbundet Kommunikation og Sprog hilser det velkomment, at flere studerende skal på studie- og praktikophold, og at flere skal til ikke-engelsktalende lande.
Input til handlingsplanens tredje målsætning: De studerende skal have styrkede fremmedsprogskompetencer
Forbundet Kommunikation og Sprog mener, at der et øget behov for såvel specialistkompetencer som for dobbeltkompetencer. Vi mener også, at en styrkelse af dobbeltkompetencerne vil medvirke til at styrke bevidstheden om og kendskabet til vigtigheden af fremmedsprog, og dermed føre til en øget anvendelse af specialistkompetencer.
Øvrige kommentarer til handlingsplanen
Øget indsigt gennem globalt udsyn
Regeringen har fremlagt første del af en rigtig god handlingsplan, der har til formål at styrke internationaliseringen af de videregående uddannelser i Danmark. Der er masser af fokus på fremmedsprog og rigtig mange gode forslag og visioner. Regeringen lægger med handlingsplanen og andre initiativer op til at styrke fremmedsprogenes rolle i Danmark over en bred kam og udviser selv øget indsigt i vigtigheden af at arbejde med fremmede sprog og fremmede kulturer. Neden for følger resumé af dele af rapporten samt Forbundet Kommunikations og Sprogs kommentarer.
Styrket indsats for fremmedsprog
Da den nuværende regering tog over i 2011, gav den tilsagn om at ville fortsætte arbejdet med fokus på fremmedsprog. Den tidligere regering havde formuleret en national strategi for fremmedsprog, udmøntet i rapporten ”Sprog er nøglen til verden – Anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog, juni 2011”. Dét tilsagn har regeringen omsat i handling på forskellige områder, blandt andet beskrevet i første del af den todelte, aktuelle handlingsplan for en styrket internationalisering af de videregående uddannelser i Danmark: ”Øget indsigt gennem globalt udsyn.” Dét fortjener regeringen anerkendelse for.
Øget indsigt gennem globalt udsyn
Som nævnt foreligger nu første del af regeringens internationaliseringsudspil for de videregående uddannelser, ”Øget indsigt gennem globalt udsyn – flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmedsprogskompetencer”. Kendskab til fremmedsprog og fremmede kulturer er her et gennemgående tema, samtidig med at fremmedsprog har fået et helt kapitel for sig selv. I det følgende gengives centrale forslag i rapporten samt Forbundet Kommunikation og Sprogs kommentarer hertil.
En halv løsning
Forbundet Kommunikation og Sprog mener, at der er rigtig mange gode forslag i oplægget, der alle fortjener en videre behandling. Desværre tager rapporten kun fat i den ene halvdel af problemstillingen med de nødlidende fremmedsprog i Danmark, nemlig udbuds- og uddannelsessiden. Udbuddet af fremmedsprog bliver i rapporten gjort afhængigt af efterspørgslen, som jo netop udgør den anden halvdel af problemet. Hvis det er efterspørgslen, der skal styre udbuddet af fremmedsprog på uddannelsesinstitutionerne, bliver Danmark endnu mere fremmedsprogsfattigt. Erhvervslivet efterspørger ikke sådan lige uden videre de fremmedsprogs- og kulturkompetencer, der er relevante i BRIK- og Next Eleven-landene, som der ellers er godt fokus på i rapporten. Vi ved det fra års erfaring. Erhvervslivet satser først og fremmest på den billige løsning, det vil sige engelsk er nok-holdningen, selvom denne løsning ikke er den bedste på sigt, hverken for erhvervslivet selv, for skabelsen af flere arbejdspladser eller for Danmarks økonomi. Erhvervslivet har brug for opmuntring til at betræde nye, fremmedsprogede stier i fremmede kulturlandskaber. Derfor må vi have Erhvervs- og Vækstministeriet på banen med forslag til at stimulere erhvervslivets efterspørgsel på fremmedsprogs- og kulturkompetencer. I den forbindelse ser vi naturligvis gerne, at både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer inviteres til at deltage i de årlige statusmøder, som rapporten så fint lægger op til med uddannelsesinstitutionerne.
Visionen
Danmark skal være et åbent samfund, hvor vi samarbejder med omverdenen både økonomisk, politisk og kulturelt, slås det fast. Vores vækst og velfærd er afhængig af vores evne til at være en attraktiv partner for omverdenen. Med en eksport på 54 procent af bruttonationalproduktet står det klart, at Danmarks evne til at skabe jobs afhænger af et succesfuldt samkvem med udlandet og vores evne til at se og udnytte de muligheder, som forandring og vækst i verden omkring os giver anledning til. Hvis Danmark skal bidrage til og selv drage fuld nytte af globaliseringens muligheder for at skabe vækst og jobs, kræver det virksomheder og offentlige institutioner, der kan agere med globalt udsyn og indsigt, og hvis medarbejdere har et højt fagligt niveau med internationale kompetencer, uddybes det.
Forbundet Kommunikation og Sprog mener, at regeringens vision er god. Regeringen har sat gode ord på en fin erkendelse. Desværre er erkendelsen ikke helt trængt igennem i erhvervslivet endnu. Visionen skæmmes derfor lidt af, at der i oplægget er tale om uddannelser af høj kvalitet og relevans, der efterspørges af arbejdsmarkedet. Mere visionært ville det være at fokusere på de sprog- og kulturkompetencer, der er relevante i forhold til BRIK- og Next Eleven-landene. Vi ved at kravet om relevante fremmedsprogs- og kulturkompetencer vedvarende banker på døren. Vi véd også at behovet for disse kompetencer vil vokse. Bliver det gjort til et spørgsmål om kortsigtet efterspørgsel på arbejdsmarkedet, risikerer vi at tabe det hele på gulvet.
Nogle gange må der politiske satsninger til, og det er nu på fremmedsprogs- og kulturområdet.
Folkeskolen og læreruddannelsen
Fremmedsprog i folkeskolen er blevet styrket med det seneste folkeskoleforlig, hvor engelsk er blevet obligatorisk fra 1. klasse, tysk eller fransk fra 5. klasse og mulighed for tilvalg af endnu et fremmedsprog i 7. klasse. Hertil kommer reformen af læreruddannelsen. Forbundet Kommunikation og Sprog hilser reformen med styrkelse af fremmedsprogene velkommen.
Modersmålsundervisning
Regeringen har iværksat omfattende nye forsøg med modersmålsundervisning, men det nævnes slet ikke i rapporten. Forbundet Kommunikation og Sprog mener, at denne ressource bør bringes mere systematisk i spil i et fremmedsprogsfattigt Danmark. Der bør arbejdes mere med hvordan det kan lade sig gøre. En undersøgelse Forbundet Kommunikation og Sprog netop har lavet viser at så mange som 155 fremmed-, indvandrer- og bantusprog har været eller bliver anvendt i Danmark.
Flere studerende skal på studie- eller praktikophold i udlandet
Regeringen foreslår mere studie- og praktikophold i udlandet. Som en del af indsatsen for at styrke kvaliteten og relevansen af uddannelserne skal vi satse strategisk på, at studerende på de videregående uddannelser opnår fagligt relevante og efterspurgte internationale kompetencer. Ikke et fåtal som i dag, men et flertal, og som en vision: Alle i de nye generationer. Tilpasset efter den enkeltes evner, lyst og forventede fremtidige erhverv. De danske studerende skal blive mere bevidste om merværdien for dem selv og om deres faglige og personlige udvikling og fremtidige karrieremuligheder ved at medbringe et fagligt relevant studie- eller praktikophold fra udlandet i bagagen, når de dimitterer. Udlandsopholdet skal først og fremmest bidrage med faglig og relevant uddannelse for den enkelte, men også give konkrete oplevelser med andre kulturer. 17 procent af danske studerende på videregående uddannelser var på et studieophold i udlandet af mindst 3 måneders varighed i 2011/12. I 2020 bør mindst 50 procent af dimittender fra de danske videregående uddannelsesinstitutioner have været på studie- eller praktikophold i udlandet. Ministeriet har da netop også lanceret en ny hjemmeside, der skal gøre det nemmere at finde studieophold i udlandet: www.gribverden.dk.
Erasmus+
EU’s Ministerråd, Kommissionen og Europa-Parlamentet er efter offentliggørelsen af internationaliseringsrapporten nået til enighed om Erasmus+, der gør det lettere at rejse ud under uddannelse. Programmet skal støtte tværnational studie- og praktikudveksling og samarbejde inden for og uden for EU. Erasmus+-programmet giver også flere midler til mobilitet inden for videregående uddannelse i form af flere Erasmus-stipendier til danske studerende. Se her:
http://ec.europa.eu/education/erasmus-for-all/
Stærke internationale læringsmiljøer
Rapporten slår fast, at vejen til vækst blandt andet går gennem danske medarbejdere, der besidder kompetencer, der kan omsættes til værdi globalt, heriblandt fremmedsprogskompetencer. Det er en fordel for danske virksomheder med globalt udsyn at have medarbejdere med kendskab til det relevante eksportmarkeds kultur og sprog. Derfor skal de studerende have styrkede fremmedsprogskompetencer, og uddannelserne skal i højere grad end i dag målrettes sprogkompetencer, som efterspørges af arbejdsmarkedet.
Forbundet Kommunikation og Sprog ser gerne, at der etableres et stærkere samarbejde mellem fremmedsprogs- og kulturuddannelserne på Københavns Universitet og Copenhagen Business School, et styrket samarbejde internt på Aarhus Universitet mellem erhvervssprog og de almene fremmedsprog, og i det hele taget et mere udbygget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, også vertikalt. Tilsvarende overvejelser bør også inddrages i en revurdering af hele translatørvæsenet, se nedenfor.
Det anbefales videre i rapporten, at flere danske studerende kommer på korte ophold i vækstlandene. I 2011 var 563 danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande såsom Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Korea. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlandene, herunder BRIK-landene, stige med minimum 15 procent om året. Endelig anbefales det, at flere danske studerende kommer på korte ophold i ikke-engelsktalende europæiske lande. I 2011 var 2.167 danske studerende på studie- eller praktikophold i ikke-engelsktalende europæiske lande. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i de danske nabolande stige med minimum 15 procent om året.
Forbundet Kommunikation og Sprog hilser det velkomment, at flere studerende skal på studie- og praktikophold, og at flere skal til ikke-engelsktalende lande.
De studerende skal have styrkede fremmedsprogskompetencer
Rapporten dedikerer et helt afsnit til fremmedsprogene med en række strategiske mål.
Flere danske studerende skal beherske mindst to fremmedsprog. Rigtig mange danskere taler et godt engelsk, og engelsk er det mest efterspurgte fremmedsprog på arbejdsmarkedet, hedder det. Men flere undersøgelser viser, at danske virksomheder i stigende grad efterspørger medarbejdere, der behersker andre fremmedsprog end engelsk. Mange studerende har i tillæg til engelsk haft andre fremmedsprog i skolen og gymnasiet. Disse sprogfærdigheder må ikke gå tabt eller blive forældede, fordi de ikke bliver brugt og vedligeholdt på de videregående uddannelser. Derfor skal flere studerende på de videregående uddannelser have mulighed for og motiveres til at vedligeholde og styrke deres kompetencer inden for andre fremmedsprog end engelsk.
Offentlige og private virksomheder og institutioner vil fremover fortsat have behov for ansatte med stærke sprogkompetencer. I nogle virksomheder og funktioner er der brug for specialister med kernefaglighed inden for et eller flere sprog til tolke- og translatøropgaver, mens der andre steder er behov for ansatte, som er fortrolige med fagterminologien på et fremmedsprog, som et supplement til deres kernefaglighed – også kaldet dobbeltkompetencer. Det kan eksempelvis være ingeniøren, der ingeniørfagligt kan begå sig på tysk, fransk eller spansk eller på et sprog, der tales i et af vækstlandene. Det er derfor vigtigt, at både studerende, der studerer fremmedsprog som hovedfag, og studerende, der i tillæg til deres fagprofil ønsker styrkede sprogkompetencer, har adgang til stærke sprogmiljøer på uddannelsesinstitutioner i Danmark og i udlandet og til udlandspraktik.
Forbundet Kommunikation og Sprog mener, at der et øget behov for såvel specialistkompetencer som for dobbeltkompetencer. Vi mener også, at en styrkelse af dobbeltkompetencerne vil medvirke til at styrke bevidstheden om og kendskabet til vigtigheden af fremmedsprog, og dermed føre til en øget anvendelse af specialistkompetencer.
Frafald og beskæftigelse
I dag har særligt kultursprogfagene i europæiske sprog en alt for høj frafaldsprocent og en beskæftigelsesfrekvens under gennemsnittet, oplyser rapporten. Derfor skal det sikres, at sproguddannelserne på de videregående uddannelser i højere grad end i dag modsvarer arbejdsmarkedets behov. Det skal blandt andet ske gennem en styrket dialog med aftagersiden, gennem aftagerpaneler og gennem dimittendanalyse for herigennem at styrke kvaliteten og relevansen af uddannelserne.
Forbundet Kommunikation og Sprog mener, at spørgsmålet om behovet for fremmedsprog og kulturkendskab i erhvervslivet og offentlige institutioner mv. på den ene side og spørgsmålet om uddannelsernes kvalitet, frafaldsprocenter og beskæftigelsesfrekvens på den anden side er to forskellige ting, selv om der er en sammenhæng. Naturligvis skal kvaliteten være i top, gennemførelsesprocenten høj og beskæftigelsesprocenten ligeledes høj. Som tidligere nævnt ser Forbundet Kommunikation og Sprog gerne en drejning af fremmedsprogs- og kulturuddannelserne på universiteterne i en mere erhvervsrettet retning, og også gerne et øget samarbejde mellem erhvervssprog og almensprog, således at uddannelserne bliver mere relevante i en arbejdsmarkedssammenhæng.
Status
Rapporten gør status. En arbejdsgruppe kom i juni 2011 med et sæt anbefalinger til, hvordan fremmedsprogsområdet kan løftes i Danmark (”Sprog er nøglen til verden – Anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog, juni 2011”). Rapporten beskriver en række udfordringer for fremmedsprogsuddannelse. Danskernes generelle sprogkompetencer er dalende, interessen for uddannelse i de europæiske sprogfag falder, og færre studerende end tidligere læser tekster på andre fremmedsprog end engelsk på uddannelserne. Arbejdsgruppen understregede også vigtigheden af en solid sprogindsats i grundskole og gymnasiet, så fødekæden til sproguddannelserne på de videregående uddannelser sikres.
Som omtalt oven for er der indgået politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen (folkeskolereformen), som styrker fremmedsprogsundervisningen markant, idet sprogundervisningen rykker to år frem, således at eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse. Der vil desuden fortsat være mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag i 7. klasse.
På gymnasieområdet arbejdes der på at styrke de kommende studenters internationale kompetencer og på at nytænke fremmedsprogsundervisningen, så flere elever bliver interesserede i sprog, kultur og internationale muligheder. Der er som led heri blandt andet etableret forsøg med kinesisk som fortsættersprog, kinesisk områdestudie og portugisisk/brasiliansk.
Kultursprogfagene på universiteterne har en frafaldsprocent på op mod 60 procent og en beskæftigelsesfrekvens, der over en årrække har ligget under den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for kandidater. Studentertilgangen til de europæiske kultursprogfag har været faldende i perioden 2001-2011, mens der har været en stigende interesse for sprogfag som arabisk og kinesisk. Erhvervssprogfagene ligger beskæftigelsesmæssigt godt med beskæftigelsesfrekvenser over gennemsnittet, konkluderes det.
Initiativer
Rapporten peger på en række initiativer:
En fremmedsprogsprofil skal fremgå af eksamensbeviset
Studerende fra ikke-sproguddannelser, der har gjort en særlig indsats for at tilegne sig fremmedsprogskompetencer i andre sprog end engelsk i løbet af deres studium, skal have mulighed for at få officiel anerkendelse heraf på eksamensbeviset.
Flere universiteter har indført fremmedsprogstilbud til studerende, hvis kernefagområde ikke er fremmedsprog. De studerende vedligeholder og styrker hermed deres fremmedsprogskompetencer fra gymnasiet. Der er for eksempel forsøg med særlige sprogprofiler, hvor studerende får ekstra vejledning i at læse originaltekster på fremmedsprog som led i deres studier eller fremmedsprogtilbud, som ligger uden for studerendes almindelige studieprogram.
Initiativer som disse skal understøttes og udbredes, og de studerendes indsats inden for fremmedsprog skal synliggøres ved at udnytte og udvide mulighederne for at anføre særlige sprogprofiler, gennemførte (beståede) sprogkurser og lignende på eksamensbeviset og/eller det medfølgende Diploma Supplement.
Forbundet Kommunikation og Sprog mener, at det vil være en god idé at styrke ikke-sprogstuderendes kompetencer i fremmedsprog. Det er også en god idé at forbedre dokumentationen af opnåede og eksisterende kvalifikationer. I denne sammenhæng kan det være relevant at se på den europæiske sprogportfolio, sprogpas m.v.
Institutionerne bør styrke indsatsen for at fremme studerendes kompetencer i både engelsk og andre fremmedsprog
Der er mange eksempler på, at universiteterne styrker indsatsen for at give flere studerende på de videregående uddannelser mulighed for at vedligeholde og styrke deres kompetencer inden for engelsk samt andre fremmedsprog, konstateres det. For studerende, der ikke studerer et fremmedsprog, er et praktikophold i udlandet en enestående mulighed for at erhverve sig dobbeltkompetencer, idet den studerende både varetager et studierelevant arbejde samtidig med, at arbejdssproget er et andet end dansk. Derfor skal flere studerende, der ikke har sprog som hovedfag på praktikophold i ikke-engelsksprogede lande for herigennem at høste arbejdserfaring, relevant fagsproglig opkvalificering og kulturel indsigt. Tilsvarende bidrager studieophold i ikke-engelsktalende lande blandt studerende, der ikke studerer et fremmedsprog, til at fremme sprogkompetencer i andre sprog end engelsk blandt de danske studerende.
For studerende, der har et fremmedsprog som hovedfag eller linjefag, bør et udlandsophold indgå som en naturlig del af studiet.
Forbundet Kommunikation og Sprog mener, at det er en god idé at flere kommer på praktikophold i udlandet, og helst i lande, hvor hovedsproget ikke er engelsk. Alle sprogstuderende bør naturligvis deltage i studie- og praktikophold i lande, hvor sproget og kulturen er relevant i forhold til deres uddannelse.
Der skal være en opfølgning på læreruddannelsens udbud af linjefag i sprog
Regeringen har med den politiske aftale om en reform af læreruddannelsen, udmøntet i ny bekendtgørelse i marts 2013, lagt op til en styrkelse af uddannelsen til sproglærer i folkeskolen, blandt andet med forbedrede muligheder for samarbejde med universiteter om sprogfag, mulighed for at uddanne sig til tresprogslærer samt bedre muligheder for at tage på udlandsophold som led i uddannelsen uden forsinkelser. I dag udbydes engelsk som linjefag 16 steder i landet, tysk udbydes 10 steder, og fransk udbydes to steder (begge København).
Med reformen skærpes forventningen til, at professionshøjskolerne lever op til deres forsyningspligt. Professionshøjskolerne skal årligt gøre status for læreruddannelsernes udbud og de studerendes valg af undervisningsfag. Hvis der efter ministerens vurdering ikke sker den nødvendige udvikling i forhold til folkeskolens behov, herunder i forhold til sprogfagene, bemyndiges ministeren til at pålægge professionshøjskolerne at udvikle og implementere konkrete initiativer, som vil sikre dette.
Der gennemføres en undersøgelse af tolke- og translatørområdet
EU-institutionerne og offentlige myndigheder i Danmark melder om rekrutteringsvanskeligheder på tolke- og translatørområdet. Uddannelsesministeriet igangsætter en undersøgelse af aftagernes behov for tolke og translatører, herunder EU-institutionernes behov. Undersøgelsen vil desuden kortlægge det danske udbud af uddannelser på tolke- og translatørområdet med henblik på at styrke sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på tolke-og translatørområdet.
Forbundet Kommunikation og Sprog er af den opfattelse, at det vil være en god idé at foretage en tilbundsgående analyse af tolke- og translatøruddannelserne, og Forbundet er allerede i dialog med ministeriet herom. Men Forbundet Kommunikation og Sprog mener også, at det kan være relevant at se på tolke- og translatøruddannelserne i et bredere perspektiv, herunder muligheder for enkeltfag, efteruddannelsesforløb og samarbejde i forbindelse med de almene fremmedsprog, således at der bliver flere muligheder for at opnå en tolke- og translatørbeskikkelse. Endelig mener Forbundet, at der er behov for specialisering på et meget højt niveau i forbindelse med oversættelse og lokalisering, for eksempel maskinoversættelse, terminologiarbejde, technical writing, teknisk dokumentation og kommunikation og forskellige former for domæneafgrænset fagsprog. Det er nødvendigt at etablere nye strukturer, der kan skabe en ny dynamik på området for højt specialiseret erhvervsrettet oversættelse. Det er her relevant at nævne arbejdet i forbindelse med European Master in Translation.
Der foretages en årlig opgørelse over udvikling i optag, gennemførelsesprocent og beskæftigelsesfrekvens på sproguddannelser
Akkrediteringsafgørelser har de senere år vist kvalitetsudfordringer samt høje frafald på universiteternes fremmedsprogsuddannelser. Med henblik på at følge udviklingen nøje vil Uddannelsesministeriet årligt offentliggøre en oversigt over udviklingen på de videregående uddannelsers sproguddannelser i forhold til optag, gennemførselsprocent, beskæftigelsesfrekvens mv. Desuden igangsætter Uddannelsesministeriet en ekstern analyse af frafalds- og kvalitetsudfordringer på fremmedsprogsuddannelserne. De tilvejebragte data skal anvendes i arbejdet med at styrke kvaliteten og relevansen af sproguddannelserne og vil blandt andet indgå som et fast punkt på det årlige møde om sprogområdet og fremmedsprogsuddannelserne, hvor uddannelsesinstitutionerne med udgangspunkt i data skal redegøre for, hvordan institutionerne arbejder med at styrke og udvikle sproguddannelserne.
Forbundet Kommunikation og Sprog hilser det velkomment, at et styrkelse at kvaliteten af fremmedsprogsuddannelserne er et politisk mål.
Institutioners samarbejde om sprogundervisning
Universiteter og professionshøjskoler samarbejder i stigende grad om bedre og bredere udbud af sprogundervisning. Aarhus Universitet og Professionshøjskolen VIA arbejder på en plan for styrket samarbejde om undervisningen i fransk, og Roskilde Universitet og Professionshøjskolen UCC samarbejder om at styrke tyskfaget i forhold til den nye læreruddannelse.
Også universiteterne imellem arbejdes der for at bevare sproguddannelser af høj kvalitet. Et eksempel er Københavns Universitet og Copenhagen Business School, der i stedet for at opretholde små isolerede sprogmiljøer har intensiveret samarbejdet for at bibeholde et højt undervisnings- og forskningsniveau. De to universiteter arbejder på at etablere en fælles uddannelse for fransk, spansk og tysk, målrettet beskæftigelse i organisationer og aftagere i det private erhvervsliv, herunder især de små og mellemstore virksomheder.
Nedbringelse af frafald på sproguddannelser
På Aarhus Universitet har man gennemført et pilotprojekt for at reducere frafaldet på sproguddannelserne. Sprogstuderende på bachelorniveau er blevet tilbudt særlige typer gruppearbejde i tilknytning til en række udbudte undervisningsforløb på første semester. Ideen med projektet har bl.a. været at øge de studerendes arbejdstid på studiet og styrke feedback og anden faglig vejledning af de studerende. Evalueringer af tiltaget viser entydigt, at de studerende har haft et stort læringsudbytte af instruktorundervisningen og oplevet markante faglige forbedringer.
Dansk medlemskab af European Center for Modern Languages under Europarådet
Uddannelsesministeren og børne- og undervisningsministeren har meldt Danmark ind i European Centre for Modern Languages (ECML) fra januar 2013. Som led i medlemskabet etableres der et nationalt kontaktpunkt i Danmark, som skal fremme brugen af ECMLs aktiviteter nationalt og varetage opgaver med at informere om ECML til nationale netværk og tilmelde danske deltagere til ECMLs aktiviteter og workshops. Kontaktpunktet skal opretholde det bredest mulige netværk på tværs af den danske uddannelsessektor, så det sikres, at både grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er bedst muligt repræsenteret og drager nytte af det fremmedsprogsfaglige samarbejde i regi af ECML.
Der bør være øget nordisk samarbejde om små sprogfag
Flere universiteter oplever udfordringer med at opretholde undervisning på flere af de små sprogfag grundet få studerende på disse uddannelser. Den samme udfordring eksisterer i de andre nordiske lande. Uddannelsesministeriet har derfor taget initiativ til, at det i regi af det nordiske samarbejde undersøges, om der er mulighed for øget samarbejde og arbejdsdeling på tværs af de nordiske lande i udbuddet af små sprogfag for derved at sikre en optimering af ressourceudnyttelsen samt et bredt udbud af undervisning i mindre sprogfag i Norden som helhed.
Forbundet Kommunikation og Sprog mener at det er en god idé at samtænke fremmedsprogsuddannelsestilbud i Norden. Det kan tilføjes, at udfordringer med for få studerende på fremmedsprogsuddannelserne også er et europæiske fænomen og problem. Forbundet Kommunikation og Sprog opfordrer Uddannelsesministeren til at analyse mulighederne for mere strukturelt samarbejde på europæisk plan også.
Der skal være et årligt møde om sprogområdet og fremmedsprogsuddannelse
Der er fra mange sider blevet udtrykt behov for en national koordinering, som sigter på at understøtte og videndele om de mange initiativer, indsatser og faglige udviklingsprocesser, som præger fremmedsprogsområdet i disse år. Institutionerne arbejder på forskellige måder med fornyelse af deres sproguddannelser, med at styrke forskningen i fremmedsprogsdidaktik bl.a. ved at oprette ph.d.-stipendiater, med at skabe tydeligere karriereprofiler for sprogstuderende og flere universiteter og professionshøjskoler samarbejder om udbud af sproguddannelse for lærerstuderende og universitetsstuderende – for eksempel Aarhus Universitet og VIA University College.
For at bakke op om det forstærkede fokus på faglig fornyelse og løsning af kvalitets- og frafaldsproblematikkerne på fremmedsprogsuddannelser vil Uddannelsesministeren samle rektorer og andre relevante ledere fra institutionerne til et årligt møde. Her skal sproguddannelsernes udvikling drøftes, der skal udveksles erfaringer fra institutionernes fremmedsprogsaktiviteter, fra de nationale og internationale samarbejder m.v. Det skal yderligere drøftes, hvordan det tværgående samarbejde mellem institutionerne bedst kan udvikles og forstærkes, og hvordan rekrutteringen til sproguddannelserne kan styrkes gennem reformer af indhold og kompetenceprofiler. Udgangspunktet for det årlige møde vil være uddannelsesinstitutionernes skriftlige tilbagemeldinger på den årlige opgørelse over udviklingen i forhold til optag, gennemførselsprocenter, beskæftigelsesfrekvenser m.v. på sproguddannelserne.
Konklusion
Forbundet Kommunikation og Sprog hilser dette fornyede fokus og denne kulegravning af fremmedsprogsuddannelserne, et fremmedsprogsbarometer, som der lægges op til, meget velkomment. Forbundet Kommunikation og Sprog finder det som tidligere nævnt relevant at også arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer inviteres til årlige møder, f.eks. i forbindelse med kompetenceprofiler, erhvervslivets behov, den konkrete udvikling i erhvervslivet, cases, muligheder for efteruddannelse og ønsker til universiteterne m.v.
Det kan tilføjes, at Forbundet Kommunikation og Sprog deltager i et internationalt samarbejde i regi af den internationale oversætterorganisation FIT, og at Forbundet via sin repræsentation i Dansk Sprognævn har adgang til at indgå i dialog med de europæiske sprognævns samarbejdsorganisation EFNIL. Erfaringer og viden fra udlandet bør indgå i den løbende proces, idet problemstillingerne i mange andre lande er tilsvarende problemstillingerne i Danmark. Det europæisk baserede projekt Language Rich Europe har netop udgivet en detaljeret rapport om flersprogetheden og problemer med samme: ”Language Rich Europe – Trends in Policies and Practices for Multilingualism in Europe”.
Erhvervs- og Vækstministeriet
Forbundet Kommunikation og Sprog vil sende denne høringsskrivelse til Erhvervs- og Vækstministeren med en opfordring til at arbejde med forslag til hvordan erhvervslivet i højere grad kan tilskyndes til at arbejde med fremmedsprogs- og kulturrelaterede problemstillinger.