Uddannelsesinstitutionerne havde mulighed for at indgå i et samarbejde om Læringsbarometeret. Ved et samarbejde om indsamlingen sendes spørgeskemaet ud til alle aktive fuldtidsstuderende på institutionen. Institutionen bidrager til at få flest mulige studerende til at svare på spørgsmålene med lokale tiltag.
Fordele ved samarbejde
Ved at spørge alle studerende, kan de uddannelsesinstitutioner, der deltager i samarbejdet, få data der er retvisende for de enkelte uddannelsesudbud. Det data kan de anvende til at udvikle læring på de enkelte uddannelser . De kan desuden bruge data i forbindelse med akkreditering, kortlægning af undervisningsmiljøet mv.
De institutioner, der indgår i samarbejdet, kan følge med i dataindsamlingen undervejs, og målrette indsamlingsindsatsen herefter.
Alle uddannelsesinstitutionerne har haft mulighed for at formulere egne spørgsmål (tilkøbsspørgsmål), som de kan tilføje spørgeskemaet. Ved at formulere egne spørgsmål, kan resultaterne blive endnu mere relevante for den enkelte institution.
På de uddannelsesinstitutioner, som ikke samarbejder om dataindsamlingen, er det en stikprøve af de studerende, der får Læringsbarometer tilsendt. På uddannelsesinstitutioner med færre end 1150 studerende, er det dog dog alle studerende der får det.
Alle studerende på de videregående uddannelser får desuden undersøgelsen "Uddannelseszoom" tilsendt . For dem, der samtidig får tilsendt Læringsbarometer, indgår spørgsmålene til Uddannelseszoom som den sidste del af Læringsbarometer-spørgeskemaet.