Seminar: Bliv klogere på Erasmus+ og Small-scale Partnerships
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2022/seminar
- Seminar: Bliv klogere på Erasmus+ og Small-scale Partnerships
- 2022-11-07T00:00:00+01:00
- 2022-11-08T23:59:59+01:00
- Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer til et europæisk seminar om Small-scale Partnerships under Erasmus+. Seminaret er for dig, der er nysgerrig på mulighederne for at lave projekter under Erasmus+ og i særdeleshed har en interesse i at deltage i eller ansøge om et Small-scale Partnership.
- Tid og sted
- Hvornår 07. november 2022 til 08. november 2022
- Hvor København
Målgruppe
Seminaret er målrettet alle, der er interesserede i at få viden om og/eller ansøge om et Small-scale Partnership under Erasmus+ inden for områderne:
• Dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
• Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse
• Almen voksenuddannelse og folkeoplysning
• Ungdomsorganisationer og –institutioner
Det er ikke et krav at have viden om eller erfaring med Erasmus+-programmet for at deltage i seminaret.
Formål
Formålet med seminaret er at udvide deltagernes viden om Erasmus+-programmet og navnligt, hvilke muligheder der knytter sig til Small-scale Partnerships.
Der vil være tematiske sessioner, hvor det er muligt at udvikle projektidéer i samarbejde med organisationer fra andre europæiske lande samt sessioner med fokus på at finde partnere til projekter. Desuden vil man som deltager få generel viden om projektstyring, så man efter seminaret er rustet til at kunne ansøge om et Small-scale Partnership under Erasmus+.
Kort om Small-scale Partnerships:
- Det handler om internationalt samarbejde, at opbygge kapacitet og lave innovative produkter på tværs af landegrænser
- Projektet skal gennemføres af mindst to partnere
- Man kan søge om 30.000 EUR eller 60.000 EUR
- Projektet kan have en varighed på 6 – 24 måneder
Tidsplan for seminaret
6. november 2022: Ankomst og indtjekning på hotel
7. november 2022: Morgen- og eftermiddagssessioner (09:00 – 16:00), middag (18:00 -)
8. november 2022: Morgen- og eftermiddagssessioner (09:00 – 16:00), afrejse
Praktisk
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at udvælge op til 10 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Udgifter til transport og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.
Seminaret vil foregå på engelsk
Ansøgningsfrist
21. september 2022
Ansøgning
Ansøgning til seminaret foregår gennem portalen SALTO, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, at du skal tilmelde dig et seminar via SALTO.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside