Seminar: Mod højere kvalitet i mobilitetsprojekter inden for skoleområdet
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2022/seminar-mod-hojere-kvalitet-i-mobilitetsprojekter-inden-for-skoleomradet
- Seminar: Mod højere kvalitet i mobilitetsprojekter inden for skoleområdet
- 2022-06-13T00:00:00+02:00
- 2022-06-14T23:59:59+02:00
- Det tyske Erasmus+-kontor inviterer til kontaktseminar i Köln med fokus på at højne kvaliteten af mobilitetsprojekter på skoleområdet
- Tid og sted
- Hvornår 13. juni 2022 til 14. juni 2022
- Hvor Tyskland, Köln
Målgruppe
Seminaret henvender sig til koordinatorer af KA1-mobilitetskonsortier og udbydere af kurser inden for grund- og ungdomsskolesektoren.
Til arrangementet kan tilskudsmodtagere i Erasmus+ fra følgende områder deltage: Dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse.
Formål
Formålet med seminaret er at skabe en ramme for dialog mellem koordinatorer af akkrediterede mobilitetskonsortier, kursusudbydere og nationale agenturer. På seminaret vil en række emner blive præsenteret og diskuteret blandt deltagerne i hhv. workshops og plenumsessioner.
Det vil bl.a. være emner som:
- Det nye akkrediteringsskema med fokus på mobilitet for ansatte
- Coronapandemiens indflydelse på strukturerede kurser
- Mobilitet for personale og kurser: Fortid og fremtid
- Sikring af kvalitet og en europæisk dimension på kurser for personale inden for skolesektoren
- Gode måder at køre et konsortium på
- Evt. emner frembragt af deltagere
Derudover lægges der op til erfaringsudvekling og til at skabe netværk med de andre deltagere på seminaret.
Praktisk
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til tre deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsformular.
Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+ programmet.
For deltagere, der ankommer til Köln d. 12. juni, vil der være arrangeret mulighed for at mødes med de andre deltagere og udveksle erfaringer om morgenen d. 13. juni før det officielle program begynder kl. 13.00.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 23. april 2022
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside