Europæisk seminar: Digital læring i inkluderende undervisning
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2023/europaeisk-seminar-digital-laering-i-inkluderende-undervisning
- Europæisk seminar: Digital læring i inkluderende undervisning
- 2023-04-18T00:00:00+02:00
- 2023-04-21T23:59:59+02:00
- Det finske kontor for Erasmus+ inviterer til tematisk seminar med fokus på, hvordan informations-og kommunikationsteknologi (IKT) kan benyttes som et værktøj i grundskolen til at styrke læring i inkluderende undervisning.
- Tid og sted
- Hvornår 18. april 2023 til 21. april 2023
- Hvor Mikkeli, Finland
Målgruppe
Seminaret henvender sig til speciallærere, klasselærere, faglærere og skoleledere i grundskolen (elever mellem 6 og 15 år).
Formål
Formålet med seminaret er at deltagerne får ny viden, idéer, metoder og motivation til at implementere inkluderende læring ved brug af IKT-værktøjer i deres undervisning.
På seminaret vil deltagerne bl.a.:
- Få præsenteret tilgange, hvor elever aktivt og autentisk deltager i deres læring gennem forskellige digitale værktøjer, platforme og ansigt-til-ansigt interaktion med jævnaldrende.
- Få støtte til opstart af projekter samt information om hvilke finansieringsmuligheder, der er inden for Erasmus+-programmet med særligt fokus på mobilitetsprojekter (KA1).
- Blive præsenteret for metoder, der bruges i grundskolen i forhold til digitale værktøjer og give mulighed for at udveksle synspunkter og erfaringer.
- Opbygge netværk og finde mulige partnere til projekter inden for Erasmus+.
Praktisk
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+ programmet.
Seminaret bliver afholdt i Mikkeli som ligger 2,5 times togrejse fra Helsinki.
Seminaret afholdes på engelsk.
Ansøgningsfrist
03.02.2023
Ansøgning
Tilmelding foregår via platformen SALTO, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang du tilmelder dig et seminar via SALTO.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside