Gå til indhold

International Erasmus+-konference om kvinders rolle på STEM-erhvervsuddannelserne

Det østrigske Erasmus+-kontor inviterer til international Erasmus+-konference i Wien med fokus på at udforske, hvordan erhvervsuddannelserne kan spille en rolle i at støtte kvindelige studerende på STEM-uddannelserne.
  • Tid og sted
  • Hvornår 22. oktober 2023 til 25. oktober 2023
  • Hvor Wien, Østrig

Målgruppe

Konferencen henvender sig til lærere, koordinatorer og andet personale inden for erhvervsuddannelsesområdet, som enten er beskæftiget med eller vil beskæftige sig med mobilitetsprojekter og/eller samarbejdsprojekter.

Både erfarne og nytilkomne inden for Erasmus+ er velkomne, men overordnet viden om Erasmus+ er nødvendig.

Formål

Erasmus+-konferencen har til formål at udforske, hvordan erhvervsuddannelserne kan støtte kvinder på uddannelser inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM). Konferencen fungerer ydermere som et kontaktseminar for repræsentanter for erhvervsuddannelser, der er ved at gennemføre Erasmus+-projekter relateret til emnet.


Målet med konferencen er at:

  • Få skabt større fokus på og anerkendelse af den eksisterende kønsmæssige skævvridning, som foreligger på STEM-uddannelsesområdet.
  • Få øget viden om og kompetencer til at engagere og støtte piger og kvinder i STEM-fagene på erhvervsuddannelserne.
  • Dele samt høre om gode praksisser på området.
  • Få mulighed for at netværke og finde mulige partnere inden for Erasmus+.

Praktisk

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til tre deltagere til konferencen. For at komme i betragtning skal du via nedenstående link udfylde et ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.

Ansøgningsfrist

08.09.2023

Ansøgning

Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T.

Kontakt

Rikke Rowek Kier
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 74
Email: rrk@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. juni 2024

Afsendere