Online-event: Fremtiden for Europa – Unges deltagelse i demokratiske processer
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2023/online-event-fremtiden-for-europa-unges-deltagelse-i-demokratiske-processer
- Online-event: Fremtiden for Europa – Unges deltagelse i demokratiske processer
- 2023-02-27T00:00:00+01:00
- 2023-02-28T23:59:59+01:00
- Unges deltagelse i demokratiske processer er af afgørende betydning for EU's fremtid. Det tyske kontor for Erasmus+ inviterer derfor til en online-event med fokus på at understøtte elevers deltagelse i det demokratiske liv igennem Erasmus+-mobilitetsprojekter.
- Tid og sted
- Hvornår 27. februar 2023 til 28. februar 2023
- Hvor Online
Målgruppe
Denne online begivenhed henvender sig til lærere i grundskoler og gymnasier og deres elever i aldersgruppen 14-17 år. Det betyder, at en lærer skal deltage med to udvalgte elever fra uddannelsesinstitutionen. Som lærer kan du både være ny og erfaren med Erasmus+, især med længerevarende elevmobilitet.
Vær opmærksom på, at det forventes, at både lærer og elever kan deltage aktivt i diskussioner på engelsk.
Formål
Eventet afholdes som en online 'Barcamp' med fokus på, hvordan skoler og Erasmus+ kan understøtte elevers deltagelse i det demokratiske liv og deres sociale og civile engagement gennem læringsaktiviteter. Arrangementet har samtidig også til formål at opmuntre den enkelte elevs lyst til at deltage i mobilitetsprojekter. Barcampen er struktureret således, at det er muligt for deltagerne at være med til at forme indholdet.
Se mere om eventet og få information om konceptet Barcamp:
- At skabe netværk i Europa
- At planlægge mobilitetsprojekter
- At udveksle erfaringer med og idéer til udveksling inden for Erasmus+
- At få information om finansieringsmulighederne i Erasmus+
Praktisk
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at tilmelde op til tre lærere (og to elever per lærer) til Barcampen. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage. Det er blot dig som lærer, der skal udfylde et ansøgningsskema.
Barcampen afholdes online via eventplatformen Venueless og er i overensstemmelse med EU's generelle databeskyttelsesforordning.
Eventet afholdes på engelsk.
Ansøgningsfrist
29.01.2023
Ansøgning
Ansøgningen foregår gennem platformen Salto E-T, hvor man skal oprette sig som bruger, hvis det er første gang man søger.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside