Gå til indhold

Seminar: Flersprogethed i uddannelsespraksis og pædagogik

Det finske kontor for Erasmus+ inviterer til seminar om, hvordan vi giver en stemme til flersprogede elever i skoler og i pædagogisk praksis.
  • Tid og sted
  • Hvornår 12. november 2023 til 15. november 2023
  • Hvor Lapland, Finland

Lapland

Målgruppe

Seminaret henvender sig til dig, der arbejder inden for dagtilbud, grundskole eller ungdomsuddannelsesområdet. Du kan f.eks. være lærer, forsker eller administrator der arbejder med sprogudfordringer og minoritetssprog.

Seminaret henvender sig særligt til dig, der kommer fra landdistrikter eller fjerntliggende områder, men dette er ikke et krav.

Formål

På seminaret er der en grundlæggende antagelse om, at demokratiet værdsætter og trives med flersprogethed, og de finske værter sætter derfor fokus på at undersøge og diskutere sprogindlæring- og praksis ud fra nuværende sprogindlæringsparadigmer, sproglig modstandskraft og elevens autonomi.

På seminaret vil deltagerne bl.a.:

  • Få nye idéer, metoder og færdigheder til at understøtte flersprogethed i sprogindlæring og undervisning.
  • Etablere netværk og finde mulige samarbejdspartnere til Erasmus+-projekter.

Seminaret vil både indeholde præsentationer, workshops og skolebesøg.

Praktisk

Seminaret foregår på engelsk.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende én deltager til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.

Ansøgningsfrist

10.09.2023

Ansøgning

Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig et seminar via SALTO E-T.

Kontakt

Rikke Rowek Kier
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 74
Email: rrk@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. juni 2024

Afsendere