Gå til indhold

Kontaktseminar om europæiske fællesuddannelser

Det polske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar i Łódź, med fokus på hvordan transnationale uddannelser og fælles udbudte uddannelser kan virke som langsigtede investeringer i et bæredygtigt internationalt samarbejde gennem gensidig tillid og videndeling.
  • Tid og sted
  • Hvornår 25. november 2025 til 27. november 2025
  • Hvor Łódź, Polen

Målgruppe

Seminaret henvender sig til ledere, akademisk personale beskæftiget med planlægning og koordinering af undervisning, repræsentanter fra videregående uddannelsesorganisationer og andre relevante fagfolk, der er aktivt involveret i eller planlægger at engagere sig i, at udvikle nationale og europæiske strategier for videregående uddannelser og forskning.

 Seminaret henvender sig særligt til dig der:

  • Er interesseret i transnationale uddannelser og fælles udbudte uddannelser, som en grundsten i Europa-Kommissionens internationaliseringspolitik, og udviklingen af disse.
  • Ønsker at etablere eller udvide dine internationale akademiske partnerskaber.
  • Er motiveret til at fremme europæisk akademisk samarbejde gennem videndeling og udveksling af erfaringer, samt bidrage til en mere integreret europæisk uddannelsessektor.

Både nye og erfarne deltagere i Erasmus+ -programmet er velkomne. 

Praktisk

Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til 1 deltager til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

 Rejse og ophold dækkes af det danske og polske kontor for Erasmus+. 

Ansøgningsfrist

30.9.2025 

Ansøgning

Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T. Herinde finder du også programmet for seminaret. 

Kontakt

Ditte Lauritzen Mwakalukwa
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 83 06
Email: dlm@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 11. september 2025

Afsendere