Kontaktseminar om grønne færdigheder inden for erhvervsuddannelserne
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2025/kontaktseminar-om-gronne-faerdigheder-inden-for-erhvervsuddannelserne/kontaktseminar-om-gronne-faerdigheder-inden-for-erhvervsuddannelserne
- Kontaktseminar om grønne færdigheder inden for erhvervsuddannelserne
- 2025-04-27T00:00:00+02:00
- 2025-04-29T23:59:59+02:00
- Det østrigske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar i Spielberg, med fokus på hvordan Erasmus+ kan drive udviklingen af grønne færdigheder, øge miljøbevidstheden og styrke den internationale mobilitets rolle i at fremme bæredygtige færdigheder inden for erhvervsuddannelsessektoren.
- Tid og sted
- Hvornår 27. april 2025 til 29. april 2025
- Hvor Spielberg, Østrig
Målgruppe
Seminaret henvender sig til Erasmus+ -koordinatorer, undervisere, projektledere og institutionsrepræsentanter inden for erhvervsuddannelse, som:
- Er interesseret i grønne færdigheder og bæredygtighed i erhvervsuddannelserne.
- Ønsker at udvikle nye mobilitetsprojekter inden for Erasmus+.
- Ønsker at udveksle bedste praksis og udvide deres internationale netværk.
Både nye og erfarne deltagere i Erasmus+-programmet er velkomne.
Formål
Seminarets hovedformål er at fremme netværk og udvikle fremtidige mobilitetsprojekter for elever og personale, med særligt fokus på lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring inden for erhvervsuddannelsessektoren. Dette sker inden for seminarets hovedtema – grønne færdigheder.
Praktisk
Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.
Ansøgningsfrist
21.03.2025
Ansøgning
Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T. Herinde finder du også programmet for seminaret.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside