Gå til indhold

Kompetenceudvikling i udlandet for frivillige og ansatte

Her kan du læse mere om, hvad du kan få tilskud til og under hvilke betingelser.

Idrætsorganisationer med fokus på breddeidræt kan søge om tilskud fra Erasmus+ til at sende trænere, instruktører eller andre medarbejdere (både frivillige og ansatte) på forskellige typer af kompetenceudviklende ophold i Europa - det kan være på kurser, på såkaldt ’jobshadowing’ eller på undervisningsophold, hvor eksempelvis en dansk fodboldtræner i en periode underviser i en partnerklub i Europa.

Mobilitet_Idraet_Ungdomsarbejdere 3950.jpg

Hvilke typer af ophold kan man søge tilskud til?

Erasmus+ Sport omfatter i Danmark organisationer og foreninger med fokus på breddeidræt og skal bidrage til udvikling og kapacitetsopbygning indenfor idrætssektoren. Formålet er at styrke den faglige kapacitet blandt ansatte og frivillige og i de enkelte organisationer og foreninger gennem ny viden og færdigheder.  

Idrætsorganisationer og foreninger kan søge om tilskud til at sende ansatte og frivillige på følgende typer af kompetenceudviklende ophold i Europa.

Opholdene søges inden for et såkaldt Key Action 1-projekt.

  • 'Job shadowing' - en dansk ansat eller frivillig følger en udenlandsk kollegas arbejde på sidelinjen (2-14 dage)
  • 'Coaching and training assignment' - en dansk træner eller instruktør udfører træningsopgaver hos en modtagende organisation eller forening (7-45 dage) 
  • 'Preparatory Visit' - organisationer og foreninger kan søge om tilskud til at besøge en udenlandsk organisation eller forening med det formål at forberede et af ovenstående ophold. (valgfri varighed, men fast tilskud på 680 euro/deltager til både rejse og ophold). Max 2 deltagere pr. besøg. 

Læs mere i programguiden for Erasmus+, herunder afsnittet om 'Mobility for staff in the field of sport'. 

Hvem kan søge?

Foreninger og organisationer indenfor idrætssektoren med fokus på breddeidræt. 

Hvortil kan opholdene arrangeres?

Ophold kan arrangeres til alle EU-medlemslande og seks øvrige, såkaldte tredjelande, der er associeret med programmet: 

EU-medlemslande:

Belgien

Grækenland

Luxemburg

Spanien

Bulgarien

Holland

Malta

Cypern

Irland

Polen

Sverige

Danmark

Italien

Portugal

Tjekkiet

Estland

Kroatien

Rumænien

Tyskland

Finland

Letland

Slovakiet

Ungarn

Frankrig

Litauen

Slovenien

Østrig

Tredjelande, der er associeret med programmet:

Nordmakedonien

Liechtenstein

Serbien

Island

Norge

Tyrkiet

Hvor længe varer en projektperiode?

Opholdene skal afvikles inden for en selvvalgt periode fra 3 til 18 måneder.

Varigheden af de enkelte ophold er mindst to dage og højst 60 dage (eksklusiv rejsedage). 

Hvor mange penge?

I 2025 er der i alt cirka 193.000 euro til rådighed til 'Kompetenceudvikling i udlandet for frivillige og ansatte' til foreninger og organisationer indenfor idrætssektoren og breddeidrætten i Danmark. 

Inspiration til kompetenceudvikling i udlandet for ansatte og frivillige

Hvordan ansøger jeg?

Du skal søge om tilskud gennem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er det nationale agentur for Erasmus+. Vi guider dig gennem ansøgningsprocessen her:

Information om arrangementer

Vær opmærksom på, at der løbende bliver afholdt arrangementer med relevans for ansøgere og tilskudsmodtagere af Erasmus+, hvor du kan få mere information og inspiration.

Kontakt

Ditte Lauritzen Mwakalukwa
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 83 06
Email: dlm@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 17. marts 2025

Afsendere