Gå til indhold

Innovationsalliancer

Med 'Innovationsalliancer' i Erasmus+ kan både erhvervsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner samarbejde med virksomheder om innovation og videndeling.

Innovationsalliancer

Hvad er Innovationsalliancer?

Innovationsalliancer er tværnationale samarbejder mellem institutioner inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse samt virksomheder eller arbejdsmarkedsorganisationer.

Formålet er:

  • at skabe innovation inden for erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og på arbejdsmarkedet
  • at øge udveksling af viden mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelser og erhvervslivet
  • udvikling af kompetencer inden for iværksætteri 

Innovationsalliancer kan for eksempel have fokus på digitale færdigheder og grønne færdigheder. 

Der kan ansøges om to typer af alliancer ('lots'):

  • Lot 1: Alliances for Education and Enterprises
  • Lot 2: Alliances for Sectoral Cooperation on Skills
  • Lot 3: STEM Skills Foundation

Hvilke aktiviteter støttes?

En innovationsalliance kan søge om tilskud til forskellige aktiviteter under Erasmus+. Der kan ansøges om tre typer af alliancer ('lots').

Lot 1: Alliances for Education and Enterprises 
Transnationale partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der skal fremme innovation, entreprenørskab og udvikling af nye kompetencer i både erhvervs- og videregående uddannelser. Projekterne fokuserer på at skabe løsninger på samfundsmæssige og økonomiske udfordringer som klima, digitalisering og mangel på teknologiske færdigheder. Målet er at styrke samarbejde mellem uddannelse og erhverv, udvikle innovative undervisningsformer og fremme iværksætterånd og bæredygtighed.


Lot 2: Alliances for Sectoral Cooperation on Skills
Projekter der skal udvikle langsigtede strategier og konkrete løsninger på kompetencebehov i bestemte sektorer som led i EU’s Pact for Skills. Projekterne skal bygge bro mellem arbejdsmarkedets behov og uddannelsestilbud gennem udvikling af sektorbaserede kompetencestrategier, jobprofiler, uddannelsesprogrammer og efteruddannelsesforløb. Hvert projekt skal fokusere på én af EU’s 14 industrielle økosystemer, f.eks. Renewable Energy, Health, Digital eller Cultural and Creative Industries. Målet er at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft, støtte den grønne og digitale omstilling samt øge Europas konkurrenceevne.


Lot 3: STEM Skills Foundries

STEM Skills Foundries har til formål at skabe samarbejde på tværs af lande og sektorer mellem videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og virksomheder. Målet er at fremme innovation og entreprenørskab hos unge studerende ved at give dem indsigt i virkelige forretningsmiljøer, adgang til laboratorier og teknisk udstyr, støtte til at udvikle idéer og specialer, samt hjælp til at finde risikovillig kapital. Projekterne skal styrke samarbejdet mellem uddannelser og erhvervsliv gerne med støtte fra EIT KICs og venturekapitalfonde.

Ovenstående aktiviteter er et udpluk af de mange former for aktiviteter, som kan udvikles i en innovationsalliance. Du kan læse mere i programguiden for Erasmus+: 

Hvem kan ansøge?

Tilskud til en innovationsalliance kan søges af bl.a. erhvervsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Sammensætningen af en innovationsalliance varierer imellem de tre 'lots'.

Der gælder forskellige regler for, hvilke organisationstyper der kan deltage samt hvordan konsortierne skal sammensættes.

For nærmere information om de enkelte alliancetyper henvises til programguiden for Erasmus+ (særligt afsnittet omhandlende 'Which are the criteria to be met to apply for Alliances for Innovation?')

Bemærk, at deltagende videregående uddannelsesinstitutioner fra et EU-programland skal være godkendt under Erasmus Charter for Higher Education (ECHE).  Du kan læse mere om ECHE her:

Projektvarighed og tilskud

Både projekternes varighed og det maksimale tilskud afhænger af, hvilken type innovationsalliance, man arbejder med.

  • Lot 1: Alliances for Education and Enterprises:

    Et projekt kan forløbe over to eller tre år.

    For projekter af to års varighed er det maksimale tilskud 1 mio. EUR. For projekter af tre års varighed er det maksimale tilskud 1,5 mio. EUR.

  • Lot 2: Alliances for Sectoral Cooperation on skills:
    Et projekt kan forløbe over fire år. Det maksimale tilskud er 4 mio. EUR.
  • Lot 3: STEM Skills Foundries:
    Et projekt kan forløbe over to år. Det maksimale tilskud er 1,5 mio. EUR.

Ansøgningsfrist

Fristen for alle tre typer af innovationsalliancer er d. 10. marts 2026 klokken 17.00 (CET)

En organisation fra et EU-programland ansøger om tilskud på vegne af hele alliancen hos the European Education and Culture Executive Agency (EACEA) i Bruxelles.

Du finder ansøgningsskemaet på den fælles ansøgningsportal for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps under 'Opportunities'. 

Hent mere information

I forbindelse med ansøgningen anbefaler vi, at du nærlæser afsnittet 'Alliances for Innovation' i den aktuelle programguide for Erasmus+.

I programguiden kan du også læse mere om, hvilke organisationstyper der kan deltage i Innovationsalliancer og finde oplysninger om sektorer, vurderingskriterier, budgetregler og finansieringsmodel.

    Vejledning

    Al vejledning og behandling af ansøgninger varetages af EACEA (European Education and Culture Executive Agency) i Bruxelles. Kantakt: 

    Kontakt

    Therese Hyll Bruun
    Chefkonsulent
    Tlf.: +45 72 31 83 17
    Email: thbr@ufm.dk
    Jonas Bæk
    Specialkonsulent
    Tlf.: +45 72 31 84 44
    Email: jona@ufm.dk

    Handlinger tilknyttet webside

    Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
    Senest opdateret 13. november 2025

    Afsendere