Gå til indhold

Ungdomsorganisationer- og institutioner: Ukraine og Erasmus+

Få overblik over muligheder for at anvende tilskud fra Erasmus+ til støtte for ukrainske deltagere på ungdomsområdet.

Ukraine og Erasmus+

Europa-Kommissionen har udsendt retningslinjer for, hvordan tilskudsmodtagere i Erasmus+ kan tilpasse igangværende projekter og mobilitetsaktiviteter med henblik på at inddrage eller støtte personer, der er berørt af krigen i Ukraine.

Følgende gælder for danske modtagere af tilskud fra Erasmus+. 

Samarbejdsprojekter (KA2)

Det er muligt at søge tilskud til projekter, som har til formål at støtte dem, som er ramt af krigen i Ukraine. Bemærk, at der i den forbindelse er en række sektorspecifikke prioriteter.

Alle tilskudsmodtagere med igangværende samarbejdsprojekter (KA2) har mulighed for at tilpasse projektets aktiviteter og inddrage ukrainske deltagere, hvis partnerne i projektet ønsker at ændre projektet og under forudsætning af, at formål og rammer for det tildelte tilskud fastholdes. 

    Mobilitetsophold (KA1)

    Personer fra Ukraine kan fortsat deltage i mobilitetsprojekter (KA1) i henhold til reglerne i programguiden for Erasmus+.

    Europa-Kommissionen opfordrer tilskudsmodtagere til at tilpasse deres projekter og aktiviteter for at understøtte ukrainske personers deltagelse. Alle deltagere fra Ukraine betragtes som 'deltagere med færre muligheder' og er dermed tilskudsberettigede inden for de relevante budgetkategorier, som anført i programguiden for Erasmus+, f.eks. inklusionsstøtte til organisationer og inklusionsstøtte til deltagere.

    Kontakt ungdom@ufm.dk, hvis I ønsker at inddrage deltagere fra Ukraine i jeres mobilitetsprojekt.

    DiscoverEU Inclusion

    Det skal endvidere nævnes, at DiscoverEU Inclusion indeholder mulighed for at inkludere ukrainske flygtninge med gratis interrailbilletter til 18-årige. Bemærk: ansøgningsfrist 4. oktober 2022.

    15 inspirerende projekter

    I publikationen 'Building hope' kan du dykke ned i historier fra 15 projekter, der  er støttet af de to EU-programmer Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. 

    De handler fx om at sætte studerende i stand til at fuldføre deres studier afbrudt af krigen, opmuntre til læringsmobilitet, styrke folk med nye færdigheder, bekæmpe desinformation og fremme integrationen af flygtninge.

    Ukraine publikation

    Handlinger tilknyttet webside

    Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
    Senest opdateret 23. juni 2024

    Afsendere