Behandling af personoplysninger
Nedenfor kan du læse om vores behandling af personoplysninger i forbindelse med tilmelding til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens liste over danskundervisere i udlandet.
Dataansvarlig
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din tilmelding til listen over danskundervisere i udlandet. Har du spørgsmål til behandling af personoplysninger i forbindelse med din tilmelding, er du velkommen til at rette henvendelse til:
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS)
Internationale Uddannelsesprogrammer
Haraldsgade 53
2100 København Ø
E-mail: uddprogram@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriets databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på følgende måder:
E-mail: dpo@ufm.dk
Telefon: 7231 8909
Brev: Brev til ministeriet “att. databeskyttelsesrådgiver”.
Retsgrundlag for behandling af personoplysninger
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen behandler oplysninger som administrator af listen over danskundervisere i udlandet. Styrelsen behandler de oplysninger, som du selv indtaster ved din registrering, dvs. dine kontaktoplysninger.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine oplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv.
Hvordan vi bruger dine oplysninger
De personoplysninger, som du oplyser i tilmeldingsformularen registreres i UFS’s IT-system. Det overordnede formål er, at styrelsen kan kommunikere direkte med danskundervisere i udlandet, samt at parter med interesse for dansk i udlandet kan finde de nødvendige kontaktoplysninger til undervisningsmiljøer, som de interesserer sig for.
Dine personoplysninger anvendes, når styrelsen udsender e-mails med nyheder og information om Lektoratsordningen, og når styrelsen offentliggør listen over danskundervisere i udlandet på ufm.dk. Oplysninger videregives ikke til tredjepart, med undtagelse af redaktøren af nyhedsbrevet for lektorer i udlandet, men kun hvis du har givet samtykke hertil.
Opbevaring af personoplysninger
Dine personoplysninger gemmes i UFS’s IT-system og bruges efterfølgende til at kontakte dig i forbindelse med nyheder fra Lektoratsordningen. Dine personoplysninger opbevares almindeligvis indtil du enten framelder dig listen, eller indtil du fratræder som danskunderviser i udlandet.
Retten til at trække samtykke tilbage
Samtykke til behandling af personoplysninger kan til enhver tid trækkes tilbage. Hvis samtykke trækkes tilbage, påvirker det ikke lovligheden af behandlingen af personoplysninger frem til tidspunktet for tilbagetrækningen.
Hvis du ønsker at trække dit samtykke tilbage skal du sende en mail til lektoratsordningen@ufm.dk med emnefeltet: Tilbagetrækning af samtykke – Lektoratsordningens liste over danskundervisere i udlandet.