Omsorg for jorden, omsorg for mennesker og lige fordeling af ressourcer. Det er de centrale etiske regler bag permakulturen – et begreb der får mere og mere medvind i disse år i takt med, at klimakampen sættes højere og højere på dagsordenen.
Begrebet er udviklet i Australien for snart 50 år siden som et bæredygtigt modsvar på de seneste århundreders industrielle udnyttelse af jordens ressourcer. Permakultur handler om at lære af og arbejde med naturen og bygger på den grundlæggende erkendelse, at mennesket ikke er adskilt fra naturen, men derimod en del af den.
”Vi ser ikke mennesker som herrer over kloden, vi ser os som en del af klodens økosystem og ligestillede med andre skabninger. Det er den naturfilosofiske del af det, men det er også praktisk, for hvis vi passer på det, vi har, så har vi også en chance for at leve godt,” siger Cathrine Dolleris, der er international koordinator i Permakultur Danmark.
Cathrine Dolleris. Foto: Permakultur Danmark.
”I Danmark ville vi have skov, hvis vi ikke pløjede og dyrkede jorden. Det er meget energikrævende, så i stedet forsøger vi at arbejde med skovelementet og lave skovlandbrug og regenerativt landbrug, som er i en voldsom udvikling for øjeblikket. Landbruget udleder cirka 25 procent af al CO2, så kan vi gøre noget ved det, er vi nået langt,” siger hun.
Netværk nationalt og internationalt
Permakultur Danmark arbejder for at udbrede tankerne bag permakulturen ved at formidle og videndele, udvikle netværk, igangsætte projekter og afholde praktiske kurser i permakulturens dyrkningsmetoder. En stor del af undervisningen foregår i foreningens såkaldte LAND-netværk, der består af 15 centre spredt ud over hele landet, hvor permakultur kan ses og opleves i praksis. Det har været medvirkende til en kraftig vækst i foreningens medlemstal og i interessen for kurser i anvendt permakultur. Der tilbydes både mindre introduktionskurser over en weekend og specialiserede kurser om for eksempel skovhaver, dyrkning af flerårige grøntsager, avanceret permakulturdesign samt træning af permakulturundervisere.
Cathrine Dolleris har i de senere år været koordinator på en række Erasmus+-projekter, der har sendt permakulturundervisere ud i Europa for at opkvalificere sig og lære nyt. Rejserne er først og fremmest gået til England, der er længst fremme med at udvikle certificerede uddannelser inden for området, men projekterne har været med til at udbygge foreningens netværk til de fleste europæiske lande.
Udlandsopholdene har ikke bare været til gavn for den enkelte underviser, men har været med til at udvikle hele organisationens uddannelsesvirksomhed med det engelske diplomsystem med fast definerede læringsmål som forbillede. Cathrine Dolleris kalder mobiliteterne for helt centrale for udviklingen af permakultur, indhentning af ny viden og bedre undervisningsmetoder, og så er de i den grad med til styrke netværk og sammenhængskraft i arbejdet for en klimavenlig verden.
Glade kursusdeltagere har modtaget deres certifikat i Permakultur Design. Foto: Permakultur Danmark.
Ingen blivere rige
”Erasmus+-projekterne er meget integrerede i vores forening. For mig startede det egentlig med, at jeg selv skulle have noget kompetenceudvikling, men nu har hele netværket fået et højere niveau. Der er sket en stor udvikling, og vi har nok omkring 30 diplomstuderende,” siger Cathrine Dolleris.
Danske permakulturundervisere inviteres til at undervise i lande som Estland, Island og Spanien, og nogle undervisere tager hvert år på studietur til forskellige egne på kloden, som har udmærket sig ved at have en særlig bæredygtig landbrugsproduktion, som klimazonemæssigt eller produktmæssigt kan tilpasses Danmark – for eksempel USA, Vesteuropa, Kasakhstan og Baltikum.
”Det er faktisk svært at forestille sig vores organisation uden Erasmus+. Der er ikke mange penge i at beskæftige sig med permakultur, det er først og fremmest meget idealistisk. Vi giver ikke løn fra vores side, når folk er ude, så folk skal tage fri for at kunne rejse, og uden støtte til mobiliteterne ville det have været meget svært,” siger hun.
Hold fast i samarbejdet
Permakultur-tankegangen har et internationalt udgangspunkt, og det er på ingen måde nyt for Cathrine Dolleris at arbejde på tværs af landegrænser. Men efter at have været inviteret ind i et Leonardo da Vinci-projekt for nogle år siden, fik hun for alvor blod på tanden og begyndte selv at skrive sine egne ansøgninger.
”Første år var svært, men nu er det blevet nemmere, selvom det stadig kan være kringlet ind imellem. Men siden 2014 har jeg fået godkendt alle mine ansøgninger, og jeg er oven i købet blevet hyret af andre til at lave deres ansøgning, så man kan vel sige, at jeg er kommet efter det,” siger Cathrine Dolleris.
Med England som den helt store driver og inspirationskilde på området har Brexit gjort hende nervøs for, hvorvidt det gode samarbejde kan fortsætte fremover:
”Jeg håber virkelig det bedste. At Europa ikke splittes for meget, og måske er Erasmus+programmet noget af det, der kan holde sammen på det hele. Det er vigtigt at holde fast i den kulturelle og sociale dimension i Europa. Når vi kender hinanden, så går vi ikke i krig. Så jeg håber, at vi kan fortsætte det gode arbejde både uddannelsesmæssigt, socialt og kulturelt i programmet,” siger Cathrine Dolleris.
Om projektet
Permakultur Danmarks Erasmus+-projekter efteruddanner permakulturundervisere, der formidler permakulturen og dens tankegang, viden og løsninger. Projekterne startede i 2014 og har i 2019 modtaget 42.460 euro i tilskud fra Erasmus+.
Artiklen er tidligere bragt i publikationen ’Erasmus+ 2021-2027 – Inspiration til internationalt Uddannelsessamarbejde.
