Hvert halve år samles et hold på 24 internationale videojournaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX for at tilføre deres universitetsuddannelse fra deres hjemland en praktisk dimension. De skal lære at producere journalistiske videofortællinger, featurehistorier og korte dokumentarfilm, og optagelserne plejer at finde sted i og omkring Aarhus, hvor uddannelsen foregår. Så hvad gør man, når de studerende enten er blevet sendt hjem eller ikke har fået tilladelse til at rejse ind i Danmark?
"Jeg har altid tænkt, at de her meget praktisk baserede studier krævede fysisk tilstedeværelse på skolen. Det gjorde de så ikke. Det blev noget af en øjenåbner for både mig og skolen," siger Inger Knude Larsen, der er lektor på DMJX og underviser på den internationale videojournalist-uddannelse.
"I dag har de studerende selv et godt optageudstyr i deres telefon, redigeringsprogrammerne er gratis, og man kan relativt enkelt sende filer frem og tilbage, så det tekniske er absolut ikke noget problem," siger hun.
Stort potentiale
Da Danmark lukkede ned i foråret 2020, rejste de studerende hjem, og de blev nødt til at lave deres produktioner hjemmefra. Inger Knude Larsen havde fordelen af at kende dem i forvejen fra den fysiske undervisning, så det krævede ikke den store tilvænning, men fordi de studerende befandt sig i forskellige tidszoner, blev online-vejledningen mere individuel end normalt – og ofte fordelt over hele døgnet:
"I en af grupperne sad folk i henholdsvis Danmark, Bruxelles og Los Angeles og skulle lave en samproduktion. Der blev sendt manuskripter frem og tilbage, og de var ude at lave interviews omkring det samme tema, dér hvor de nu befandt sig. Optagelserne blev så sendt til Danmark, hvor de blev sat sammen. Men det endte med, at de fik produceret noget, der var mindst lige så godt, som hvis de havde været fysisk til stede – og med mere spændende locations – og jeg tænkte ’hold da op, der er potentiale i det her’," siger Inger Knude Larsen.
Under anden nedlukning var der nogle studerende, der ikke blev lukket ind i Danmark, nogle, der rejste hjem, og andre der valgte at blive og følge den fysiske under-visning. For Inger Knude Larsen betød det, at hun både skulle undervise de fysisk fremmødte studerende og de studerende, der var til stede online via Zoom.
På den internationale videojournalistuddannelse på DMJX produceres journalistiske videofortællinger, featurehistorier og korte dokumentarfilm. Foto: DMJX.
Manglende social dimension
"Som underviser var det en stor udfordring at være nærværende for såvel de studerende, der er med, som dem, der deltager online. Helt konkret var den største udfordring at have øjenkontakt med alle studerende. For hvor skal underviseren kigge hen? På dem der er fysisk til stede, eller på dem der er med online?," siger Inger Knude Larsen, der løste problemet ved at placere kameraet blandt de fysisk tilstedeværende studerende, og ellers sørgede for at tale med de fraværende studerende før og efter undervisningen.
"Selvfølgelig har de, der er fysisk til stede, en meget bedre pingpong i diskussionen i klassen, så den dimension går man glip af, når man kun er med online, og den sociale dimension fungerer jo slet ikke. Men jeg oplever alligevel klart, at der var et potentiale, der kan videreudvikles," siger hun.
"Meget af det vi lærte under corona kan implementeres i undervisningen i fremtiden. Vi kunne for eksempel lave et helt nyt program i form af en onlinesommerskole, hvor de studerende bliver hjemme, men hvor de alligevel lærer den praktiske produktion, som de ikke nødvendigvis har derhjemme på deres studie. Og hvem siger, at man behøver at møde op på skolen for at modtage vejledning? Det er overvejelser, vi kan tage med i vores videre planlægning."
Tilfredse studerende
På trods af ulemperne har tilfredsheden været rimelig stor blandt de studerende, viser de efterfølgende evalueringer.
Rumænske Denisa-Iulia Ardelean var en af de to studerende, der havde set frem til at følge forårets kursus i International Video Journalism på DMJX, men som ikke blev lukket ind i Danmark og måtte deltage i kurset hjemmefra.
"Det er klart, at jeg virkelig savnede den sociale dimension af Erasmus+-opholdet," siger hun:
"Men når det så er sagt, så synes jeg, at det alligevel lykkedes at kommunikere godt med både vejleder og medstuderende. Jeg kunne stadig lave mine opgaver, selvom jeg sad derhjemme, og jeg var meget taknemmelig for, at man fik en klasseundervisning op at stå for os, så vi alligevel fik noget ud af det og lærte at udnytte vores smartphones til at producere videoer i høj kvalitet," siger Denisa-Iulia Ardelean.
"De studerende havde jo frygtet, at de ikke kunne lave deres afsluttende dokumentar. De skrev i evalueringerne, at de blev holdt lidt i hånden på afstand, og det betød enormt meget for dem. Og de har lært, hvad de skulle," siger Inger Knude Larsen.
Det var selvfølgelig ikke kun den internationale uddannelse i videojournalistik, der var ramt af nedlukningen. DMJX har blandt andet også internationale uddannelser i foto- og nyhedsjournalistik samt kommunikation, så mange undervisere har gjort sig erfaringer med at omlægge deres undervisning.
Nye overvejelser
"Alle på skolen har jo siddet med de her programmer online under corona, så vi tror på, at der vil ske en udvikling på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os med online-undervisningen, hvad angår didaktik, pædagogik og planlægningen af det hele. Vi lavede en stor undersøgelse sidste år, hvor vi både spurgte undervisere og studerende, hvordan de havde oplevet forløbet, og det har givet os en viden om, hvad der har virket og ikke virket," siger Inger Knude Larsen:
Men ét er, at man kan opretholde et højt fagligt niveau, og at de studerende føler, at de har lært noget:
"Den manglende fornemmelse af hinanden og den faglige diskussion, som er en stor del af vores undervisning, den lader sig ikke uden videre erstatte. Så naturligvis vil vi også i fremtiden have vores fysiske undervisning og alle Erasmus+-udvekslingerne," siger Inger Knude Larsen.
Artiklen er tidligere bragt i publikationen 'Digitale muligheder i Erasmus+'.
